Julen kommer før du ved det – Julemarkedet 2026 er allerede på vej!

Du har måske lige pakket julepynt og nisser væk i store kasser, men vi tør godt sige det højt: Julen lurer lige om hjørnet!

Den 28.–29. november 2026 åbner vi igen dørene til det hyggeligste julemarked på Fuglsangcentret, og du kan allerede nu booke en stand.

Julemarkedet er for medlemmer med synshandicap, og det er et marked med hjerte, kreativitet og personlighed. Har du selv lavet det, du sælger – ja, så er du allerede godt på vej. Om det er strik, træ, keramik, julepynt, lækkerier eller noget helt femte, så er det kun fantasien, der sætter grænser.

Nyt i år – mere liv omkring bålhytten!

I år vil vi skrue lidt ekstra op for stemningen omkring bålhytten,
Her kan du prøve RAKU brænding mens du hygger dig omkring bålet med at riste en skumfidus eller nyde en pandekage fra pandekagevognen som holder tæt på Bålhytten.

Overnatning for standholdere

Som noget nyt tilbyder vi i år mulighed for overnatning på Fuglsangcentret for standholdere, så du kan nyde julemarkedet uden at skulle haste hjem, når granen drysser.

Vigtige datoer (sæt kryds i kalenderen!)

Sidste frist for bindende tilmelding og betaling for stand og evt. overnatning: 15. oktober

Men… tilmeld dig gerne allerede nu – julen producerer jo ikke sig selv.

Der vil løbende komme mere information om julemarkedet i medlemsbladet, i aktivitetsnyhedsbrevet og på Facebook, så hold godt øje – og gå allerede nu i gang med produktionen til din stand.

Tilmelding og kontakt

Gitte Micheelsen, aktivitetskoordinator i Dansk Blindesamfund:

Vi glæder os til en weekend fyldt med julestemning, kreativitet, varme grin – og måske lidt gran i håret.

Der afholdes aktiviteter forbundet med Julemarkedet på følgende tidspunkter:

Der er ingen aktiviteter, der matcher din søgning.