Forbered dig på en krisesituation
Hvis der opstår en nødsituation, er det godt at kunne klare sig selv i tre døgn. Her får du gode råd til, hvad du altid skal have i dit hjem, så du er beredt.
Ulykker og kriser kan gøre samfundets normale hjælp og forsyninger ustabile.
Det er myndighedernes anbefaling, at du og din husstand kan klare jer i tre døgn, hvis en krise rammer. Her får du gode råd til, hvad du altid bør have i dit hjem, så du og din familie er bedst muligt forberedt.
Lyt med og få Borgerberedskabets bedste råd til, hvordan du forbereder dig.