Dansk Blindesamfund søger personlig assistent på deltid 10 timer om ugen i København på Nørrebro
Ansøgningsfrist: 13. september 2024
Jeg hedder Maj Eskelund og er konsulent i Dansk Blindesamfund, og jeg søger en personlig assistent 10 timer om ugen.
Som led i mit arbejde tager jeg ud og byder vores nye medlemmer velkommen i foreningen, tager på hjemmebesøg og hjælper med ansøgninger til kommunen og andre instanser, ligesom jeg vejleder om hjælpe- og støtteordninger til synshandicappede. Jeg er stærkt svagsynet, hvorfor jeg nu søger en personlig assistent til 10 timer om ugen.
Arbejdet vil primært foregå i dagtimerne fra 8-16. Arbejdet tager sit udgangspunkt i Nørrebro, men der kan også være ture til Valby, Høje Taastrup, Vanløse og øvrige områder i København.
Jobbet vil gå ud på at køre og ledsage mig til og fra hjemmebesøg, møder, konferencer og lignende. Her vil der være brug for, at jeg bliver fulgt hen til mødestedet, og der vil være behov for synstolkning og guidning i de enkelte situationer, således at jeg kan finde mit bestemmelsessted og finde det medlem eller de personer, jeg skal til møde med.
Jeg søger dig, der:
- er servicemindet og kan lide at hjælpe andre
- kender til synshandicap eller har mod på at lære
- er parat til en afvekslende arbejdsuge, med mangfoldige opgaver
- ser denne stilling som en langsigtet løsning
- har egen bil
- trives med en uformel arbejdstone og fleksibelt samarbejde.
Det praktiske
Er du fleksjobber, studerende, pensionist eller mangler et deltidsjob hører jeg meget gerne fra dig. Det vil være en fordel, at du har bil. Hvis dette lyder som noget for dig, skal du ringe eller skrive til mig på mce@blind.dk eller tlf: 23 40 92 34, så vi kan afklare, om vi skal mødes til en samtale
Har du spørgsmål generelt til stillingen og ansættelse hos Dansk Blindesamfund kontakt da venligst regionskonsulent Mie Prip Henriksen på: 23 40 92 08 eller mail: mph@blind.dk. Ansøgningsfristen er fredag d. 13. september, og ansættelsen vil ske pr. 1. oktober. Lønnen er efter studenter timelønsats 138,45 kr. i timen. Lønnen er fastsat af Jobcenteret.