Samarbejdsstærk økonomimedarbejder
Ansøgningsfrist: 17. juni 2025
Har du flair for optimering af bogholderi, regnskabsuddannelse og erfaring med Business Central? Så får du mulighed for at gøre en forskel for blinde og svagsynede på en unik og fantastisk arbejdsplads.
I Dansk Blindesamfund er det at gøre noget lettere for andre indlejret i vores kulturen: Vi ønsker at give mennesker med synshandicap lige muligheder for at deltage og bidrage på linje med alle andre. Nu søger vi en hjælpsom kollega til et team på 6 personer, der står for organisationens økonomiarbejde.
En rivende udvikling over de senere år har givet Dansk Blindesamfund både vækst og synlige resultater, hvilket stiller krav til udvikling af økonomifunktionen: Arbejdsgange i bogholderiet skal automatiseres, og foreningens ledere og frivillige skal hjælpes endnu bedre med den administrative del af økonomien. Samtidig skal du og alle ansatte opleve en meningsfuld og attraktiv hverdag, som gør en forskel.
Vi har mange daglige transaktioner, hvilket giver mange økonomiske drifts- og rutineopgaver. Vi overgik for to år siden til nyt økonomisystem, og der er fortsat mange udviklingspotentialer at udnytte i systemet.
Dine opgaver
Sammen med tre andre økonomimedarbejdere får du det faglige ansvar for bogholderi for – og hjælp til Dansk Blindesamfunds 200 medarbejdere samt frivillige kredsformænd og kasserere, der er blinde eller svagsynede. Opgaverne er både spændende og udfordrende – du vil dagligt mærke den værdi, som dit økonomiarbejde skaber.
Konkret bliver dine opgaver:
- Fakturaer, herunder betaling og opkrævning
- Gøre det let for de 20 frivillige kredsformænd og kasserere at styre deres økonomi
- Administrere foreningens kontingenter, førerhundeøkonomi etc.
- Klargøring af materiale til årsregnskab
Opgaverne løser og koordinerer du i tæt samarbejde med de tre andre økonomimedarbejdere, som har et rigtig godt samarbejde. I afløser hinanden ved ferie, samarbejder generelt meget tæt og hjælper hinanden med bogføring, afstemning og samarbejde med kredsene.
Din profil
Du er formentlig HK-regnskabsuddannet med nogle års erfaring i Microsoft BC, som vi har implementeret et par år tilbage men endnu ikke udnyttet alle funktionaliteter i. Dog er det lige så vigtigt, at du har menneskelige kvaliteter som rummelighed og hjælpsomhed, og at du kan formidle økonomi til ikke-økonomer.
Vi forestiller os om dig:
- HK-uddannet inden for regnskab med flair for økonomi og økonomisystemer
- Erfaring med bogholderi og gerne automatisering af manuelle processer
- Stærk til Excel og meget gerne erfaring med Microsoft Business Central
- Samarbejdende, hjælpsom, rummelig, empatisk og god på skrift
Vil du vide mere?
Så læs den uddybende profil her og kontakt dernæst Snorre Andersen fra Mercuri Urval for en fortrolig samtale om stillingen og dine muligheder.
Vi foretrækker, at alle ansøgere har været i dialog med Mercuri Urval forinden ansøgning.
Ansøgning uploades på linket her under "Ansøg nu" senest den 17. juni 2025
Løn og ansættelsesforhold
Du fastansættes som økonomimedarbejder jf. HK-overenskomst fra 1. august 2025. Arbejdsstedet er Handicaporganisationernes unikke hus, som er verdens mest tilgængelige kontorhus, lige foran Høje Taastrup Station. Organisationen såvel som arbejdsforholdene er meget attraktive. Vi har betalt frokost, god frokostordning, fitness, fleksmulighed, fantastiske fester og unikt sammenhold.