Dansk Blindesamfund: Finansloven bliver første lakmusprøve på regeringens handicappolitiske ambitioner
Regeringsgrundlaget berører væsentlige udfordringer på handicapområdet. Det afgørende bliver, om regeringen lykkes med at skabe reel forandringer for mennesker med handicap.
Diana Stentoft, landsformand for Dansk Blindesamfund, ser det som problematisk, at medierne kandidattests mangler fokus på socialpolitik. For mange vælgere leve med en forestilling om, at socialområdet fungerer godt, indtil de selv får brug for det, mener hun.
Af Diana Stentoft, formand for Dansk Blindesamfund
Mette Frederiksen (S) kunne i sidste uge præsentere Danmarks nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale. Med det nye regeringsgrundlag og ministerhold på plads fik vi endelig indsigt i, hvad vi kan forvente på handicapområdet i de kommende år.
Regeringsgrundlaget berører væsentlige udfordringer på handicapområdet, men det afgørende bliver, om regeringen lykkes med at skabe reelle forandringer for mennesker med handicap, herunder landets 12.500 blinde og stærkt svagsynede.
Regeringsgrundlaget peger i den rigtige retning
Der er flere gode takter i regeringsgrundlaget, som peger i den rigtige retning.
Det er positivt, at regeringen vil flytte opgaver fra kommuner til regionerne og sundhedsrådene. Det åbner muligheder for at samle viden og ekspertise for mindre og komplekse målgrupper som blinde og svagsynede. Det er der helt akut behov for. Men en opgaveflytning gør det dog ikke alene. Der er behov for samlede og helhedsorienterede forløb for blinde og svagsynede, hvis vi skal have et reelt opgør med postnummerlotteriet.
Derfor er det også positivt, at Firkløverregeringen fastholder tankerne om specialeplaner. Hvis det skal gøre en forskel for mennesker med et synshandicap, skal synsområdet have sit eget speciale. Det skal sætte rammerne og skabe den helt nødvendige tværgående enighed om faglighed og kvalitet i de komplekse og specialiserede indsatser, man som blind eller svagsynet uundgåeligt har behov for, samt række på tværs af livsfaser og sektorer.
Regeringen vil også lave en reform af hjælpemiddelområdet hen mod en mere tillidsbaseret visitation, samt bedre muligheder for at beholde hjælpemidler ved overgange. Det kan vi kun bakke op om. Ingen ønsker at være afhængige af hjælpemidler, så når vi beder om en ny stok, en ny lup eller en opgradering af vores it-hjælpemidler, er det fordi, der er et reelt behov.
Endelig rummer regeringsgrundlaget ambitioner om at styrke indsatsen på beskæftigelsesområdet for mennesker med handicap. Det er positivt. Et væsentligt sted at starte kunne være at genetablere erhvervsservice, som gør fagmateriale tilgængeligt. Der er også behov for at forbedre tilgængeligheden af digitale systemer og platforme, der anvendes på både offentlige og private arbejdspladser.
Finansloven bliver den første lakmusprøve
Finansloven bliver den første lakmusprøve på, om regeringens ambitioner for mennesker med handicap også bliver til virkelighed.
Når regeringen præsenterer sit finanslovsudspil ultimo august, vil jeg særligt holde øje med, om ledsageordningen for ældre blinde og svagsynede bliver gjort permanent. Sidste år blev ledsageordningen reddet i 11. time, og en lang række partier lovede, at ledsageordningen nu skulle permanentgøres. Jeg håber, at regeringen vil skabe tryghed for de mange ældre med synshandicap, som er dybt afhængige af ordningen.
Der er nok at tage fat på. Jeg ser frem til at bidrage til arbejdet med at sikre et ensartet og sammenhængende tilbud om rehabilitering for blinde og svagsynede. Jeg håber også, at tillid, livskvalitet og reel deltagelse kommer højere op på dagsordenen for arbejdet på handicapområdet i de kommende år.
Bragt i Socialmonitor den 8. juni 2026.