Årsberetningen for Dansk Blindesamfund 2024

Dansk Blindesamfunds årsberetning for 2024 er nu udkommet – og igen i år har vi valgt at kombinere tekst og lyd for at gøre årsberetningen tilgængelig og levende for både seende og mennesker med synshandicap.

Forsiden af Årsberetningen 2024. En ældre kvinde står med armene over kors i en blå bluse og smiler til kameraet. Hun har briller og et badge med manden med den hvide stok på. I en rød cirkel står der: Årsberetning 2024. I bunden står der med gul punktskrift Årsberetning 2024.

I år har vi justeret brugen af QR-koder, så de i endnu højere grad understøtter indholdet og giver dig adgang til lydklip præcis dér, hvor det giver mest mening.

I den trykte version vil du finde taktile QR-koder placeret strategisk i beretningen – udvalgte steder, hvor vi har produceret noget ekstra lækkert lydindhold, der uddyber og supplerer historien. Det kan være et stemningsklip fra en podcast, en kampganefilm eller livestreaming fra en begivenhed.

Formålet er det samme som sidste år: Vi ønsker at vise, hvordan lyd og tekst kan spille sammen og skabe en mere nuanceret og tilgængelig formidling. Samtidig sætter vi fokus på, hvordan QR-koder – når de designes med omtanke – kan være tilgængelige for alle. De taktile QR-koder kan både mærkes og ses, så også blinde og stærkt svagsynede kan få adgang til det fulde indhold.

Vi håber, du har lyst til at lytte, læse og gå på opdagelse i Dansk Blindesamfunds mange aktiviteter og resultater fra det forgangne år.

Du finder årsberetningen her:

Hvis du ønsker et fysisk eksemplar, er du velkommen til at kontakte os på mail: