Alle kan blive syge, også blinde og svagsynede

Af Jesper Bentil Holten, forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund. Udgivet i Dansk Blindesamfunds medlemsblad nr. 2, 2025.

Portræt af Jesper Holten

Mange blinde og svagsynede anvender vores sundhedssystem, enten på grund af en øjensygdom der kræver behandling, på grund af alder eller som de fleste andre, når vi kontakter lægen, fordi vi er syge, eller helbredet på anden måde skranter.

Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud?

Med den annoncerede reform af sundhedssystemet rejser der sig en række spørgsmål:

Hvordan skal vi indrette vores velfærdssamfund? Hvem har brug for rådgivning, støtte og behandling? Og ikke mindst hvem skal betale? Det er spørgsmål, som vi mødes af fra politikere, journalister og i sidste instans os selv, når vi skal stemme til kommunal- regions- og folketingsvalg. Prioriteringer og effektiviseringer diskuteres i lokal- såvel som landspolitikken, ikke mindst i spørgsmålet om hvordan vi skal indrette vores sundhedssystem i de næste mange år.

Der bliver flere ældre og andre plejekrævende patientgrupper i de kommende år, i takt med at gennemsnitsalderen og andelen af ældre forsat stiger, og derfor forhandler man også i øjeblikket om, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes. Vi ved, at der er lagt op til, at vi skal have 4 i stedet for 5 regioner. Og vi ved, at der i høj grad er lagt op til en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, f.eks. med flere praktiserende læger udenfor de store byer og bedre og hurtigere behandling for kroniske sygdomme. Der bygges større sygehuse, hvor man kan sikre, at flere sundhedsspecialer kan samles med en højere grad af specialisering.

Økonomi og ansvarsfordeling

Hvordan skal økonomien sikres, og hvordan skal ansvaret være mellem regioner, kommuner og private behandlingstilbud i fremtiden? Det er centrale spørgsmål, som er ved at blive besvaret af politikerne.

Ind i disse overvejelser trænger en række problemstillinger og overvejelser sig naturlig på, nemlig hvordan vi sikrer, at blinde og svagsynede også i fremtidens sundhedssystem får adgang til pleje og behandling på lige fod med den øvrige befolkning.

Hvordan sikrer vi lige adgang for blinde og svagsynede?

I dag har man ikke mulighed for at tage en kommunal ledsager med til undersøgelse hos lægen eller på hospitalet. Vi mener ikke, det er rimeligt at man som synshandicappet, skal være afhængig af venner eller familie, når man skal til en undersøgelse. Eller endnu værre være nødt til at finde vej på egen hånd, ofte i en situation hvor man er mere sårbar, end man måske ellers ville være.

For at få adgang til patientbefordring skal man åbenbart være pensionist, det er vi ikke alle sammen, men vi kan fortsat have behov for tilbuddet.

Der er også i høj grad behov for at forbedre den fysiske og digitale tilgængelighed.

Det er ret paradoksalt, at tilgængeligheden på landets øjenafdelinger er så dårlig, som tilfældet er.

Der skal etableres bedre og mere tilgængelig skiltning med bedre kontraster, og etablering af ledelinjer vil være store forbedringer.

Skal man udfylde skemaer og formularer, er disse bestemt heller ikke altid tilgængelige, så man på egen hånd kan udfylde helbredsoplysninger og andre personlige informationer uden hjælp fra andre.

Små lyspunkter i sundhedsvæsenet

Men nogle gange er der lyspunkter!

Der findes dog også gode eksempler. Jeg har selv for nylig været igennem et behandlingsforløb på hospitalet, og der var det meget befriende selv at kunne læse journaloptegnelser samt den patientpjece, der var udgivet til brug for den behandling, jeg skulle gennemgå. Det er første gang, jeg har oplevet det så tilgængeligt.

Men personalet forventer så desværre også, at der ofte er nogle, der kan se, når man kommer hjem fra hospitalet, uanset om det er for at læse indlægssedler i medicinpakker, dosering af medicin, eller for at fornemme om der nu er infektioner eller andre forhold, som ikke er, som de bør være.

Mange har heldigvis et netværk, der kan træde til i den slags situationer, både under og efter endt behandling, men det kan læger og sygeplejersker blot ikke automatisk gå ud fra. Her kunne en mere indlevende tilgang undervejs i et behandlingsforløb være en hjælp, så man bedre kan få den rette støtte så let og hurtigt som muligt.

Tilgængelighed skal tænkes ind fra start

Skal de fysiske rammer og digitale tilbud yderligere udvides de kommende år, betyder det, at de ansvarlige myndigheder også i højere grad skal tage tilgængelighed alvorligt, og dermed også prioritere udvikling i universelt design og tilgængelighed.

Vi arbejder intensivt med den nye sundhedsreform både i forretningsudvalget og i Social- og sundhedspolitisk udvalg.

Så kan vi forhåbentlig, når den vedtages og skal indfases i de kommende år, fremvise nogle konkrete og helt nødvendige forbedringer for blinde og svagsynede, for som nævnt i overskriften kan vi alle blive syge, og i de situationer har vi brug for, at rammerne om ens behandling fungerer så godt som overhovedet muligt, uanset om man kan se eller ej.