Arven efter Lars skal skabe grin og glæde
Lars støttede Dansk Blindesamfund indtil han selv mistede synet og nu vil han testamentere, så flere kan få hjælp og gode oplevelser.
Tekst: Carolina Diaz Lönborg Foto: Henrik Frydkjær
Lars har altid hjulpet andre mennesker i sårbare situationer. I årevis har Lars været en loyal bidragyder i Dansk Blindesamfund, men pludselig en dag, stod han selv og havde brug for hjælp, da han mistede synet. I dag bor han på Solgaven og har for nyligt besluttet, at han vil testamentere en del af sin arv til Dansk Blindesamfund med håbet om, at flere blinde og svagsynede kan komme ud og opleve kultur og teater, som han selv sætter stor pris på.
Lars har haft et spændende liv og har både været landmand og kunster. Men først og fremmest er Lars Jacobsen født med et ægte hjælper-gen. Det har altid været naturligt for ham at hjælpe mennesker i udsatte situationer.
”Jeg har altid hjulpet mennesker, hvis jeg så, de var svagsynede eller handicappede”, fortæller Lars.
Som ung tog han på højskole, og den oplevelse var med til at styrke hans empati og solidaritet med andre.
”Det har formet mig at være på højskole og min lyst til at hjælpe andre kom helt af sig selv efter det ophold”, siger Lars, der sidenhen blev landmand og mælkeproducent med en gård på det sydlige Sjælland.
”Jeg elskede at være landmand. Vi havde både køer og kalve og grise”, fortæller Lars.
Mødet med blinde
Selv om Lars var travl landmand med egen gård havde han stadig overskud til at hjælpe andre. Det var gennem sit frivillige arbejde i Dansk Handicap Idrætsforbund, at han første gang mødte mennesker med synshandicap.
”Jeg startede som frivillig i Dansk Handicap Idrætsforbund, så jeg kunne dyrke sport og samtidig gøre noget for andre. Det har jeg aldrig fortrudt. Der mødte jeg nogle blinde svømmere og det var på den måde jeg første gang kom i kontakt med blinde mennesker. Siden da har jeg støttet Dansk Blindesamfund økonomisk”, fortæller Lars.
Synstab og Solgaven
Da Lars var i begyndelsen af 50’erne tog livet en alvorlig drejning. På det tidspunkt havde han forladt landbruget og boede nu i Skagen, hvor han levede som kunstner.
”Jeg fik pludseligt meget røde øjne og mit syn gik gradvist ned ad bakke. I dag er mit syn ikke eksisterende”, forklarer Lars, der ikke kan huske navnet på sin øjensygdom, da det er over 50 bogstaver langt.
Da Lars begyndte at miste synet, blev han selv medlem af Dansk Blindesamfund. Efter i mange år at have støttede andre med synshandicap, var det nu Lars’ tur til selv at få en håndsrækning. I dag er han 61 år og bor på plejehjemmet Solgaven, hvor han trives.
”Det bedste, der er sket for mig, er at komme til Solgaven”, slår Lars fast.
Selvom Lars er taknemmelig for sit nuværende liv, så ved han også lige præcis, hvordan han ville leve, hvis han fik synet igen.
”Jeg ville bo oppe i Skagen, hvor jeg kunne arbejde med min kunst.”
Arv til Dansk Blindesamfund
Efter knap et år på Solgaven har Lars nu truffet en vigtig beslutning. Han vil give noget af sin arv til Dansk Blindesamfund.
”Jeg vil hellere give det til Dansk Blindesamfund, end jeg vil give det til staten. Hos jer kan det give glæde til andre. Jeg kan jo alligevel ikke rejse eller købe dyre ting. Så vil jeg hellere give pengene til velgørenhed” fortæller Lars med ro og afklaring i stemmen.
Empatien for mennesker med synshandicap har aldrig vaklet, og for Lars har det altid været en del af hans identitet.
”Det har været en form for æressag. Når jeg mødte en blind, der skulle over lyskrydset, så har jeg sagt til dem, når der var grønt lys og fulgt dem over vejen. Jeg håber arven efter mig, går til, at blinde og svagsynede kommer ud og oplever kultur eller teater. Det har jeg selv elsket. Jeg har skraldgrinet, når jeg for eksempel så Cirkusrevyen på Bakken. Det vil jeg gerne give videre til andre”, siger Lars.