Begejstrede blinde i biografen
50 blinde og svagsynede var henrykte for at opleve filmen ”Pagten” med synstolkning. Ved hjælp af en app får de beskrevet filmens billedside og slipper for at spørge sidemanden om, hvad der sker.
”En kvinde med krøllet stålgråt hår sidder foran et spejl og lægger rutineret en læbestift på læberne. Hun retter på den venstre af sine guldøreringe og tager en vinrød turbanhat på. På sminkebordet står to bordlamper og en porcelænsvase med friske blomster”.
Sådan lyder startscenen i Bille Augusts nye film ”Pagten”, når den toner frem på biograflærredet med synstolkning. Et begreb der måske lyder fremmed i de flestes ører, men som er afgørende for, at blinde og svagsynede kan følge med i handlingen i film og tv-programmer.
Knap 50 blinde og svagsynede var inviteret i biografen af Dansk Blindesamfund for at få en ide om, hvad synstolkning bidrager med i biografen. Biografgængerne havde sat sig godt til rette i de bløde biografsæder i Cinemateket i København og downloadet appen MovieReading, som gør det muligt for blinde og svagsynede at få beskrevet filmens billedside. Det er en helt almindelig udgave af filmen, der er bare den forskel, at pauserne bliver udfyldt af en synstolk, der beskriver alt det, der ikke fremgår af dialogen. Sceneskift, skuespillernes tøj, ansigtsudtryk og kropssprog. Beskrivelserne er lavet sådan, at de ikke forstyrrer filmens originale lyd. Gennem høretelefoner formidler Dorthe Mikkelsen Hansen, hvad der toner frem på det store lærred, så mennesker med synshandicap kan følge med i handlingen, selv om de ikke kan se billederne.
Billeder erstattet med ord
For 46-årige Maj-Brit var det første gang, hun stiftede bekendtskab med synstolkning, men bestemt ikke sidste.
”Jeg var ovenud begejstret. Jeg har aldrig prøvet synstolkning før, så det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig. Jeg fik erstattet billeder med ord. Normalt når jeg er i biografen, er jeg nødt til at spørge min mand, hvad der sker. Det var slet ikke nødvendigt her. Med synstolkning fik jeg en god fornemmelse for skuespillerne, følelser og stemning, som jeg ellers ville gå glip af”, fortæller Maj-Brit Østergaard, som efter filmen også kunne tage del i snakken om filmen.
”Når jeg har været i biografen med min mand, bruger vi bagefter meget tid på at samle op på filmen. Men nu kunne jeg være en del af samtalen på lige vilkår med seende. Vi er meget mere ligeværdige”, konstaterer Maj-Brit glad.
Lige adgang til filmoplevelser
Synstolkning af biograffilm er dog ikke et helt nyt initiativ, for siden 2015 har blinde og svagsynede haft mulighed for at se udvalgte danske film med synstolkning. Men i 2020 bevilligede Kulturministeriet 2 millioner kroner til en forsøgsperiode med synstolkning af flere danske biograffilm. Derfor kan mennesker med synshandicap fremover få mulighed for at få flere og større biografoplevelser. Lige nu er 34 danske film tilgængelige i MovieReading-appen, og flere film følger, hvilket glæder Dorthe Mikkelsen Hansen, som er stemmen i høretelefonerne. Hun har været synstolker på DR siden 2009, hvor hun blandt andet har synstolket store dramaserier som ’Matador’, ’Forbrydelsen’ og ’Borgen’. For Dorthe er det en stor ære at være medvirkende til at forbedre filmoplevelsen for blinde og svagsynede.
”Det er en kæmpe tilfredsstillelse at vide, jeg kan give mennesker med synshandicap nogle kulturelle oplevelser og adgang til kulturliv, som ellers ikke er tilgængeligt for dem”, siger Dorthe Mikkelsen Hansen og understreger, at nutidens film i langt højere grad benytter billedsiden til at betone handlingen. Derfor kan blinde og svagsynede nemt blive koblet af, når de begiver sig ind i biografmørket uden synstolkning.
”Spillefilm er i dag meget visuelle og følelsesladede, hvilket betyder, at det kan være svært for blinde og svagsynede at følge med, hvis handlinger og sceneskift ikke bliver italesat. Derfor er synstolkning alfa og omega. Det tilføjer en ekstra dimension, som de ellers ville gå glip af”, forklarer Dorthe, som gør sig nøje overvejelser om, hvilke detaljer der er vigtige at videreformidle til det blinde biografpublikum. Hun er særlig bevidst om at forholde sig objektivt til filmens handling, så blinde og svagsynede selv kan drage egne konklusioner.
Fakta om synstolkning
- Synstolkning er et separat lydspor, hvor en person beskriver filmens billedsiden
- Beskrivelserne er lavet sådan, at de ikke forstyrrer filmens originale lyd.
- Synstolkningen kan downloades til app’en MovieReading, som ved hjælp af mobilens mikrofon synkroniserer synstolkningen med filmens lydside
- MovieReading er gratis og kan hentes via AppStore eller Google Play.
”Jeg holder mig strengt til det, jeg ser. Jeg fokuserer på helheden, og hvad der er vigtigt at beskrive for at fornemme scenerne og stemningen. Jeg har hele tiden i baghovedet, hvad der er vigtigt at vide for at forstå helheden”, siger Dorthe, som inden filmen instruerede biografgængerne i, hvordan de skulle bruge appen MovieReading.
En verden af nye oplevelser
52-årige Lotte Hansen var en af dem, der skulle prøve synstolkning for første gang i biografen. Hun glædede sig derfor til at få den oplevelse, da hun helt har opgivet at gå i biografen som blind. I stedet foretrækker hun lydbøger, da hun får mange flere detaljer, end hvis hun ser film. Men efter filmforestillingen var hun meget begejstret.
”Det var virkelig en positiv oplevelse. Alle følelserne og ændringer i stemning havde jeg slet ikke fået fat i, hvis der ikke havde været synstolkning. Ansigtsudtrykkene er for eksempel med til at underbygge stemningen. Det var næsten som at være der selv, da jeg dannede indre billeder af omgivelserne og skuespillerne”, fortæller Lotte, som fik større lyst til at gå i biografen igen.
”Synstolkning åbner for en verden af nye oplevelser. Jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg skal i biografen igen”, smiler Lotte.
Fornøjelse at gå i biografen
Ole og førerhunden Jessie havde også fundet vej til forpremieren på Bille Augusts nye film. Det var dog ikke første gang, at han prøvede kræfter med synstolket film. Tilbage i 2008 var han nemlig i biografen for at opleve den første biograffilm, der var produceret med et ekstra lydspor til blinde og svagsynede. Den gang oplevede han dog tekniske udfordringer med udstyret, så derfor var det en helt anden oplevelse i dag.
”Det var pragtfuldt og kan slet ikke sammenlignes med de to andre film, jeg har set med synstolkning, hvor teknikken drillede. Her fungerede det bare, og appen var nem at bruge. Det var en virkelig god oplevelse at være fri for at spørge venner eller familie om, hvad der skete”, siger 78-årige Ole Rasmussen, som fik langt større udbytte af filmens handling med synstolkning.
”Det er en fornøjelse at gå i biografen med synstolkning. Jeg får en mere fuldendt oplevelse og kan på den måde deltage i snakkene om de nyeste film. Uden synstolkning havde jeg ikke fået ret meget ud af filmen”, konstaterer Ole.
Og det er netop oplevelser som disse, Dorthe glæder sig over at bidrage til. At blinde og svagsynede får mulighed for at få en god biografoplevelse på lige fod med seende. Hun håber derfor, at der fremover kommer større fokus på vigtigheden af synstolkning.
”I Finland bliver alle film synstolket, hvis de har fået støtte fra Filminstituttet. Sådan bør det også være i Danmark. Synstolkning gør en enorm forskel for mennesker med synshandicap. Blinde og svagsynede har fuldt ud lige så meget ret til at gå i biografen og inkluderes i det kulturelle liv som andre”, siger Dorthe og fortsætter:
”Målet er, at endnu flere blinde og svagsynede kan få glæde og gavn af synstolkning – og dermed biografoplevelser, som ellers har været forbeholdt et seende publikum”.