Benjamin Hav bliver klogere på livet som blind
Benjamin Hav udfordrer sine fordomme om blinde, når han besøger Nicklas, som lever et aktivt liv med synshandicap.
Tekst: Caroline Larsen – Foto: Henrik Frydkjær
I en lejlighed i Vanløse har den danske musiker og rapper Benjamin Hav sat sig godt til rette i en mørkegrå sofa. Ved siden af ham sidder 30-årige Nicklas Panton, som blev blind kort efter fødslen. Snakken går, og Benjamin spørger interesseret ind. Det er ham, der har sat Nicklas i stævne, da han vil bruge sin YouTube-kanal til at sætte fokus på en gruppe, der ofte bliver overset i samfundet - blinde og svagsynede. Derfor er han på besøg hjemme hos Nicklas for at få et indblik i, hvordan det er at leve uden syn.
Blindes superkraft
Benjamin indrømmer, at han altid har været fascineret af blinde. Som barn boede han tæt på et blindeinstitut og har altid betragtet det som en slags superpower.
”Jeg ser det lidt som en superkraft, at blinde har skærpet deres tilstedeværelse på en anden måde, vi andre ikke har. Deres sanser er forstærket. De hører og dufter skarpere, og det må give en anden måde at opleve verden på”, fortæller Benjamin.
Men for Nicklas er det at være blind en del af hverdagen. Han blev født fire måneder for tidligt og blev lagt i kuvøse, hvor han fik for meget ilt. Det resulterede i, at hans nethinder løsrev sig, og han mistede synet. Han har derfor ikke kendt til andet og er hurtig til at afkræfte, at blinde ikke har særlige sanser. Han har bare vænnet sig til at bruge sine eksisterende sanser mere effektivt.
Nicklas benytter sig for eksempel af ekkolokalisering. En teknik hvor han knipser med tungen og lytter til ekkoet for at bedømme, om der er forhindringer i nærheden.
Volapyk for andre
Nicklas demonstrer også, hvordan han bruger sin telefon. For selvom han ikke kan se, bruger han alligevel sociale medier, da hans telefon læser teksten op på skærmen. Det sker dog så hurtigt, at det kan være svært for udenforstående at følge med.
”Kan du forstå, hvad den siger? Det er jo rent volapyk. Det er jo fuldstændig rainman. Det er der ingen andre mennesker, der kan. Det er det, jeg mener med superpower”, siger Benjamin imponeret.
Nicklas smiler og forklarer, at det snarere handler om tilvænning.
”Det ville du også kunne, hvis du øvede dig. Jeg tror ikke, mine sanser er skærpede. Jeg er bare vant til at bruge hørelsen mere end seende. Du læser jo også hurtigere på skærmen, end du snakker”, forklarer Nicklas.
Når Benjamin snakker med Nicklas, bemærker han, at Nicklas virker meget rolig og til stede – både i samtalen og livet generelt. Der er en jordnærhed over ham, som Benjamin bliver meget betaget af.
”Jeg synes, der er noget inspirerende ved den måde, Nicklas er til stede i sine omgivelser på. Han repræsenterer en af de mest groundede fem procent, jeg har mødt. Nu ved du selvfølgelig ikke, hvor groundet du ville være, hvis du ikke var blind”, siger Benjamin.
En aktiv hverdag
Nicklas er ikke i tvivl om, at han formentlig ville være mere aktiv, end han er i dag. Han elsker nemlig at cykle og gå ture. Benjamin forholder sig undrende til, hvordan Nicklas kan cykle.
”Jeg cykler på tandem med plads til to personer, hvor den forreste er seende og styrer. Jeg elsker at bruge kroppen og mærke naturen. Jeg har cyklet Langeland rundt”, fortæller Nicklas, der altid har været glad for at være aktiv. Det vidner de mange pokaler i skabet også om, som fanger Benjamins interesse.
”Jeg har spillet noget, der hedder showdown, som minder om bordtennis for mennesker med synshandicap. Man spiller med en bold med hagl i, så man kan høre den. Spillet foregår ved et aflangt bord med bander langs kanterne, og hver spiller har et bat, og så handler det om at score mål hos modstanderen”, forklarer Nicklas, der også har spillet goalball i mange år. Et boldspil specielt designet til blinde og svagsynede, hvor spillerne orienterer sig udelukkende ved hjælp af lyde fra bolden.
Et liv uden begrænsninger
Derfor er det også Nicklas, der har valgt dagens aktivitet. De skal ud at klatre på klatrevægge. Det er noget, Nicklas har prøvet mange gange og synes er sjovt. Benjamin derimod har aldrig prøvet det før og er mere skeptisk.
Da de når til klatrecentret, færdes Nicklas hjemmevant. Han når lynhurtigt til tops, selvom han ikke kan se. I stedet for at bruge synet, bruger han sine andre sanser og mærker sig frem på klatrevæggen. Benjamin følger med fra jorden og giver på bedste vis instrukser om næste greb.
Benjamin er mere tøvende, da det bliver hans tur til at bestige klatrevæggen. Han skal samle mod til at følge trop og tage det første skridt.
Benjamin er dybt imponeret over Nicklas’ gåpåmod, positive tilgang til livet og evne til bare at kaste sig ud i ting.
”Jeg var meget tæt på slet ikke at klatre op ad væggen, selvom jeg kunne se, så jeg kan ikke forestille mig at gøre det uden synet. Det er virkelig imponerende, hvad Nicklas kan. Han fokuserer ikke på sine begrænsninger, men på alt det, han kan”, siger Benjamin, der generelt har svært ved at forestille sig et liv uden synet. For ham er synet en dominerende sans, som opfanger mange indtryk og detaljer.
Et fabelagtigt fantastisk liv
For ham vil en af de største udfordringer derfor være omvæltningen fra at kunne se til at skulle navigere uden synssansen.
”Det vil være udfordrende at skulle gå fra at være min så afhængig af min synssans til at skulle navigere uden. Men det er skønt at opleve, at det er muligt at leve et fuldstændig fabelagtigt fantastisk liv med masser af energi og livsglæde”, fortæller Benjamin, der allermest vil savne at kunne se sine børn vokse op, hvis han mister synet. Han er dog ikke i tvivl om, at det ikke vil ændre på deres forhold.
”Min relation til mine børn, følelserne og energien vil jo være det samme. Det er jo uanfægtet mit syn”, siger Benjamin og fortsætter:
”Det er Nicklas et godt bevis på. Han ser mere end de fleste mennesker, selvom han er blind. Han ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Den livsindstilling kan vi andre lære af. Nicklas er et forbillede for mig”.