Blinde børn er bedre end læreren til punktskrift
Ny undersøgelse viser, at børn med synshandicap ofte har større færdigheder i punktskrift end de lærere, der skal motivere og undervise dem i de ophøjede punkter.
I skolesystemet er der en udbredt forventning til, at læreren har større viden og indsigt i de fag, som der undervises i. Sådan forholder det sig ikke hos punktlæsende børn og unge, som ofte har bedre kompetencer end de lærere, der skal varetage indlæringen.
Overordnet er børnene de bedste. Uanset om det kommer til at skrive eller læse forkortet eller uforkortet punktskrift. Det viser en ny undersøgelse gennemført af Dansk Blindesamfund og Synscenter Refsnæs, der har til formål at kortlægge børn og unges anvendelse af punktskrift.
Fakta om undersøgelsen
Punktskriftundersøgelsen er tilrettelagt og gennemført i efteråret 2020 af Dansk Blindesamfund og Synscenter Refsnæs via et online spørgeskema til forældre til børn under 18 år, der anvender punktskrift, synskonsulenter, der arbejder med børn og unge, som anvender punktskrift samt pædagoger, lærere og støttepersoner, der er i berøring med børn og unge, der anvender punktskrift. Antallet af punktskriftsbrugene børn og unge er beskedent, og undersøgelsen præsenterer således tendenser og indikationer på området.
På en skala hvor færdigheder er angivet fra et til fem, har forældrene vurderet deres børns færdigheder til 4,71, når det kommer til kendskab til punktskriftalfabet, mens forældre, synskonsulenter og lærere halter bagefter. Forældre har selv vurderet deres færdigheder til punktskriftalfabetet til 3,36, stærkt efterfulgt af synskonsulenterne, der vurderer deres færdigheder til 3,14. Lærerne har derimod vurderet deres færdigheder i punktskriftalfabetet til 3,06. Den samme tendens gør sig gældende, når det kommer til at læse forkortet punktskrift, hvor forældrene har vurderet deres børns færdigheder i forkortet punktskrift til næsten dobbelt så meget, som de personer, der skal undervise dem. Forældrene vurderer nemlig deres børns færdigheder til 3,13, mens forældrene vurderer egne evner til at ligge på 1,27, sammenholdt med synskonsulenternes vurderinger på 1,46 og lærernes selvvurderede score på 1,8.
Blinde børn er eksperter
Det kan umiddelbart fremstå positivt, at danske børn er gode til at mestre punktskrift, men hos Dansk Blindesamfund vækker undersøgelsens resultater bekymring.
”Det er vigtigt, at børn møder nogen, som er bedre end dem selv, for ellers er det rigtig svært at rykke sig og blive endnu bedre. Det handler om, at børnene skal blive så gode som muligt til punktskrift i barndommen, så det kan hjælpe dem senere i livet. For at nå dertil har de brug for rollemodeller, og nogen som kan støtte børnene i deres kompetencer”, siger Diana Stentoft, medlem af forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund.
Det kan 14-årige Thea, der går i 8. klasse, nikke genkendende til. Hver dag i skolen bruger hun punktskrift til at læse og skrive via sit punktdisplay.
”I min hverdag på skolen er jeg den bedste til punktskrift”, siger Thea Lemvigh Hermansen, som kan trække på hjælp fra sin sin støtteperson, hvis der er noget, hun er i tvivl om med skolearbejdet. Men hverken støttepersonen eller Theas lærere kan læse punktskrift på niveau med Thea.
”Min støtteperson kan ikke læse punktskrift, men kan genkende punkt, da han sidder med en oversigt over punktskriftalfabetet og punktforkortelser”, forklarer Thea Lemvigh Hermansen, som alligevel føler, at hendes lærere har indsigt i de udfordringer, hun kan opleve og derudfra tilrettelægge undervisningen, således at Thea kan deltage.
”Resten må jeg forklare”, siger Thea Lemvigh Hermansen.
Diana Stentoft understreger, at hun har fuld tiltro til, at lærere og synskonsulenter yder den bedste støtte ud fra de opstillede rammer.
”Vi har hundrede procent tillid til, at dem, der arbejder med børnene, gør det allerbedste de kan ud fra den tid og de ressourcer, som de får stillet til rådighed”, siger Diana Stentoft og sætter således spørgsmålstegn ved, om skoler og forældre får de nødvendige tilbud til at støtte børnene bedst muligt.
Svært at forbedre sig
Diana Stentoft påpeger desuden vigtigheden af, at børnene bliver udfordret og opdager de muligheder, der ligger i at mestre punktskrift. Det handler både om motivation og om at få inspiration til at rykke sig kompetencemæssigt.
”Hvorfor skal man blive bedre til punktskrift, når man altid er den bedste. I alle andre fag har børnene også brug for nogen at spejle sig i. Hvis ikke de møder nogen, som er mere kompetente end dem selv, er det svært at forbedre sig og gennemskue, hvad de kan bruge punktskrift til som 15- eller 25-årige”, forklarer Diana Stentoft.
I sin dagligdag føler Thea, at hun har de nødvendige kompetencer til at gennemføre folkeskolen, og føler derfor ikke, at hun på nuværende tidspunkt har behov for at udbygge sine punktskriftkompetencer.
”Jeg synes, at jeg har alt, hvad jeg skal bruge for at komme igennem skolegangen, så jeg ved ikke, hvor stor min motivation er for at lære mere”, siger Thea Lemvigh Hermansen, som dog må indrømme, at hun er langt fra i mål med at læse og skrive forkortet punktskrift, som betyder, at teksten forkortes ved at erstatte hele ord med tegn og bogstaver. En tekst med fuldt forkortet punktskrift mindsker tekstmængden med cirka en tredjedel og er derfor nyttig at beherske på videregående uddannelser, hvor tekstmængde og krav er større.
Synshandicappede elever dårligere stillet
Diana Stentoft er bekymret for de konsekvenser, det kan få for børnenes videre færd i uddannelsessystemet, hvis de ikke møder nogen i deres hverdag, som er bedre til at mestre punktskrift end dem selv.
”Det kan betyde, at børnene ikke udvikler punktskrift som et egentligt skriftsprog. Der er lang vej fra, at man kan punktalfabetet og til at bruge punkt på en meningsfuld måde. Det er klart, at hvis man som blindt barn kommer ud af folkeskolen og faktisk ikke har sit eget skriftsprog til at læse og skrive med, så er man dårligere stillet end sine seende klassekammerater”, påpeger Diana Stentoft og henviser til, at uddannelsesgraden for blinde og svagsynede er nedadgående.
Kun godt hver tredje person med synshandicap gennemfører en uddannelse, mens uddannelsesniveauet for den øvrige befolkning er steget. I 2009 havde 52 procent af blinde og svagsynede en kompetencegivende uddannelse, mens antallet faldt til 38 procent i 2015. Derfor er der grund til at være opmærksom på lærerenes kompetenceudvikling.