Blokerede ledelinjer er desværre ikke et særsyn
Af Lars Peter Petersen, Per Dommerby Kristiansen og Torben Gjering Frederiksen, kredsformænd i Dansk Blindesamfunds lokale kredse Vendsyssel, Thy-Mors og Aalborg. Udgivet i Nordjyskes debatsektion.
De seneste måneder har Nordjyske beskrevet, hvorledes et af blinde og svagsynedes vigtigste redskaber til at orientere sig i det offentlige rum, ledelinjer, ofte er blokeret af caféstole, borde og andre forhindringer. Avisen har med berettigelse rettet blikket mod de følbare belægningsbånd på fortovene, der i farve, højde og struktur adskiller sig mærkbart fra det øvrige underlag, således at mennesker med synshandicap kan bevæge sig rundt på sikker vis.
Fokus har været på torve og gågader, men problemet er desværre langt mere omfattende end som så. Og det gælder ikke kun i Nordjylland, men i hele landet. Alt for ofte mærker vi på egen krop og hører fra andre med synshandicap om skilte, tøjstativer, blomsterkummer, cykler og andre forhindringer, der står tværs over ledelinjerne. Der er også eksempler på ledelinjer, der ender i en lygtepæl, busk eller væg og så videre og så videre. Udover at du kan komme slemt til skade, kan du lynhurtigt miste orienteringen, og det er træls, for vi kan godt selv komme rundt ved hjælp af ledelinjerne og vores stok, og den frihed vil vi ikke give køb på.
Selv om det er blevet bedre i de senere år, er der også flere af de danske togperroner, hvor der enten mangler ledelinjer, eller ledelinjenettet er mangelfuldt. Det er ikke for at klandre den enkelte butik eller café, for når solen skinner, nyder vi gerne en kop kaffe i det gode vejr lige som alle mulige andre. Men det offentlige rum skal og bør kunne indrettes, således at mennesker med synshandicap kan komme frit rundt. Og her er det altså os, der er eksperterne, og vi kommer gerne med kyndige råd og vejledning, så vi får højnet ikke bare tilgængeligheden, men også sikkerheden.
I eksemplet fra Aalborg om blokerede ledelinjer har Nordjyske ret, når den i en leder (26.8.) skriver, at pilen peger på kommunen. Og det er helt generelt på tværs af kommunegrænser. Politikere er sat i verden for at lede og udstikke en linje, og her er det bydende nødvendigt, at kommunerne trækker i arbejdstøjet og får fortalt sine borgere, at de smukke ”arkitektoniske mesterværker” i fortovene ikke er kunst, men faktisk til praktisk brug af synshandicappede.
I Dansk Blindesamfund bidrager vi gerne med at finde de gode løsninger, men så er det også vigtigt, at politikerne husker at rådføre sig hos de gode kræfter i handicapråd og tilgængelighedsudvalg. Vi bakker fuldt op om, at der skal være liv og aktiviteter i vores byer, men det skal ikke ske på bekostning af blinde og svagsynedes mulighed for frit at kunne bevæge sig rundt i det offentlige rum.