Borgere med særlige behov risikerer at blive glemt i beskæftigelsesreformen
I iveren efter at sætte kommunal sagsbehandling fri risikerer borgere med komplekse behov at blive overset. Det gælder blandt andet blinde og stærkt svagsynede. Det kræver nemlig særlig viden og forståelse at få disse grupper ind på arbejdsmarkedet, skriver Diana Stentoft.

Af Diana Stentoft, næstformand i Dansk Blindesamfund. Debatindlægget er bragt i Altinget Arbejdsmarked den 29. januar 2025.
Kun godt 30 procent af blinde og stærkt svagsynede i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder knap 80 procent af befolkningen som helhed.
Der er i høj grad brug for, at beskæftigelsesreformen medvirker til at blinde og svagsynede kan få en plads på arbejdsmarkedet.
Blinde og svagsynede er forskellige og har brug for forskellige indsatser for at komme ind på arbejdsmarkedet. En kan have brug for særlig belysning, mens en anden har brug for kraftig forstørrelse. En kan have brug for punktskriftstastatur og en anden kan have brug for assistance til at aflæse grafer.
Der er med andre ord behov for specifik viden og kompetence om teknologiske hjælpemidler, tilpasning af arbejdspladsens indretning for eksempel i forhold til lyssætning og digitale løsninger.
Denne viden og kompetence er for specialiseret til, at man kan forvente den af alle sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet. Der er brug for inddragelse af specialiserede sagsbehandlere.
Komplekse behov overses
En ekspertgruppe kom i sommeren 2024 med en række anbefalinger til organisering af fremtidens beskæftigelsesindsats.
En af de centrale anbefalinger handler om at sætte kommunerne fri, så de får en større frihed til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. På papiret kan det lyde som en god idé at reducere bureaukratiet.
I praksis risikerer vi, at små grupper med komplekse behov bliver overset, fordi det det kræver særlig viden og forståelse af kompleksiteten at få disse grupper ind på arbejdsmarkedet.
I ekspertgruppens anbefalinger kan vi ikke se hverken en forpligtelse eller incitament for de kommunale sagsbehandlere til at bruge tid på de komplekse borgergrupper eller på at inddrage eksterne faglige miljøer med den nødvendige kompetence. Det vil få negative konsekvenser for de små grupper, der i forvejen står langt fra arbejdsmarkedet.
En effektiv beskæftigelsesindsats kræver også, at man ser på borgerens samlede livssituation.
Det handler dermed ikke kun om at få et job – det handler også om at kunne komme til og fra jobbet, kunne organisere familie- og hverdagsliv og sikre, at for eksempel arbejdspladsens it-programmer kan fungere sammen med det synskompenserende udstyr, man bruger i andre sammenhænge.
Der er således behov for viden om samspillet mellem beskæftigelsesindsatsen og indsatser i lovgivninger på social- og uddannelsesområderne - helhedstænkning.
Inddrag specialviden om særlige målgrupper
Det er ikke rimeligt at forvente, at en kommunal sagsbehandler, der møder en blind eller stærkt svagsynet få gange om året har denne viden på tværs af lovgivninger.
Til gengæld forventer vi, at en kommunal sagsbehandler er forpligtet til at indhente og forholde sig til denne viden i samarbejde med fagmiljøer.
Et væsentligt punkt, som ekspertgruppen ikke adresserer i deres anbefalinger, er fastholdelse af borgere på arbejdsmarkedet.
I Dansk Blindesamfund savner vi opmærksomhed på de blinde og svagsynede, der hver dag forsøger at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, på trods af de mange benspænd, vi møder. Der mangler fokus på at sikre, at man med et handicap har adgang til at udvikle kompetencer og kvalifikationer på lige fod med andre.
Det er ofte ikke tilfældet i dag, hvor mange kurser tilrettelægges uden opmærksomhed på, hvordan blinde og svagsynede kan deltage.
Forestil jer PowerPoint-oplæg eller kursusmateriale, som ikke er lavet tilgængeligt, og skærmlæseren ikke læser alle tal og tekster op. Hvis man som blind eller svagsynet ikke får mulighed for at udvikle nye færdigheder, når arbejdspladsen indfører ny teknologi eller nye systemer, er det svært at bevare sin værdi på arbejdspladsen.
Det er både menneskeligt og samfundsøkonomisk uklogt ikke at fokusere på fastholdelse og inddragelse af ekspertviden.
Vi mener derfor, at et nyt beskæftigelsessystem – uanset hvordan det organiseres – bør indeholde en forpligtelse til at inddrage viden fra højt specialiserede fagmiljøer, skal sikre helhedstænkning og skal sikre fastholdelse af dem, der er i beskæftigelse.
Der skal også være fokus på de små målgrupper med komplekse behov, når den endelige reform af fremtidens beskæftigelsessystem skal forhandles på plads.