Cæcilie juleshopper med app-hjælp

Cæcilie får julegaverne i hus med en ny app, der letter indkøbsturen for mennesker med handicap.

Cæcilie står ved kassen med to Elgiganten medarbejdere. På disken står en mikroovn, Cæcilie skal til at betale for

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det er tid til at få de sidste gaver i hus. Det kan dog være en udfordring at få de rigtige varer i kurven, når man har et synshandicap. En ny app med navnet ”Inklusiv” hjælper. Gennem appen er det muligt at bestille tid til personlig hjælp, så en medarbejder kan assistere på indkøbsturen.

Ved indgangen til Elgiganten i Herlev står butiksmedarbejderen Luke klar til at tage imod Cæcilie. Med et stort smil præsenterer Luke sig og tilbyder Cæcilie en arm, så de kan bevæge sig rundt i butikken. Luke har på forhånd indsigt i, hvilke udfordringer og behov, Cæcilie har. Det har hun anført i appen, da hun bookede tid til personlig hjælp i Elgiganten.

Skræddersyet hjælp

For Cæcilie, der er helt blind, kan det være ud fordrende at shoppe i fysiske butikker og navigere uden om kunder, butikshylder og udstille de varer.

”Normalt, når jeg køber julegaver, følges jeg altid med nogen eller gør det på nettet. Men med appen ”Inklusiv” er jeg ikke afhængig af hjælp fra venner eller familie. Det giver en anden frihed”, siger Cæcilie Valla Broman, der har et let greb om Lukes arm, mens de i et roligt tempo følges ad til afdelingen med mikroovne.

Butiksmedarbejderen Luke giver en albue til Cæcilie, mens de følges Elgiganten
Foto: Henrik Frydkjær. Butiksmedarbejderen Luke er glad for, at han kan lette indkøbsturen for Cæcilie. 

Cæcilie er nemlig på jagt efter en mikroovn i julegave til sin søster. Og når hun ikke kan se, kan det være noget af en jungle at orientere sig i det store udvalg af mikroovne. Hun er derfor glad for, at Luke tager sig god tid til at gennemgå forskellene på mikroovnene og beskrive, hvordan de ser ud. Når han for eksempel forklarer knappernes funktion, fører han Cæcilies hånd hen til mikroovnen, så hun kan få en fornemmelse af det, Luke forklarer. Det giver hende en ekstra dimension, da hun ser med fingrene.

Godt fra start

For Luke er det betryggende, at han gennem appen bliver klædt på til at hjælpe kunden og har mulighed for at forberede sig på at give den nødvendige støtte og vejledning til Cæcilie. 

”Det er rart for mig på forhånd at vide, hvor dan jeg hjælper Cæcilie bedst. Så kan jeg forberede mig og undgå akavede situationer, hvor jeg er på helt bar bund”, siger Luke.

Cæcilie mærker på mikroovnens knapper, mens butiksmedarbejderen Luke står ved siden af
Foto: Henrik Frydkjær. Cæcilie får lov at mærke på varerne, så hun har en fornemmelse af det, Luke forklarer

For Cæcilie er det også rart, at Luke på for hånd ved, hvordan han bedst hjælper hende med en god købsoplevelse, for det kan godt blive trættende i længden, hvis hun altid skal forklare en masse først.

”Man skal lige ud over det med, at jeg er blind, så det kan godt blive lidt famlende i begyndelsen. Folk kan godt virke lidt berøringsangste. Derfor er det positivt, at Luke vidste, jeg er blind og har brug for en arm”, forklarer Cæcilie.

En del af fællesskabet

Luke glæder sig over, at Elgiganten er med i ordningen, som gør det lettere for kunder med handicap at få den nødvendige hjælp, når de handler.

”Det giver en god følelse, jeg tager med mig resten af arbejdsdagen. Det er dejligt, at jeg kan gøre en lille forskel og være med til at gøre det til en god købsoplevelse for mennesker med handicap”, fortæller Luke.

Butiksmedarbejderen Luke bærer mikroovnen, mens Cæcilie holder fat i albuen
Foto: Henrik Frydkjær. Cæcilie håber, at flere butikker vil tilslutte sig appen Inklusiv, så det fremover bliver endnu nemmere at handle i fysiske butikker

Cæcilie er rigtig glad for indkøbsoplevelsen. Hun kom hjem med en julegave til sin søster og fik en rigtig god betjening. Det er derfor ikke sidste gang, hun booker tid til shopping i appen.

”Det var en rigtig god oplevelse. Luke var imødekommende og god fra start af til at finde ud af, hvilke behov jeg havde. Jeg håber, at man ge flere butikker vil tilslutte sig appen, særligt supermarkeder vil være oplagt. Alle skal have mulighed for at handle på samme vilkår som alle andre”, siger Cæcilie