Cykler og cafeborde spærrer ofte ledelinjer
Lad være med at sætte din cykel eller dit løbehjul oven på en ledelinje eller midt ude på et gangareal. Hvorfor? Fordi du på denne måde hjælper mennesker med synshandicap, så de kan færdes selvstændigt på lige fod med andre borgere.
Forestil dig, at du er blind og skal finde vej ved hjælp af din hvide stok. Du følger en ledelinje, men så møder stokken en forhindring i form af en cykel, et skilt eller et cafebord. Du skal nu navigere udenom – og finde den rigtige retning igen. Dette er virkeligheden for mange blinde og svagsynede.
For selv om der, i god tråd med FN's verdensmål, tages mange tiltag i kommunerne for at gøre de offentlige uderum tilgængelige for alle, mangler der fortsat viden hos de forretningsdrivende og den almindelige borger om, hvad en ledelinje eller et opmærksomhedsfelt er, og hvordan det bruges.
Med udgangspunkt i Vejdirektoratets anvisninger i vejreglen ’Færdselsarealer for alle - Universelt design og tilgængelighed’ (2017), har forskere og rådgivere ved instituttet BUILD, Aalborg Universitet, undersøgt vigtigheden af 34 fysiske elementer, som skal støtte personer med et synshandicap i at orientere sig og dermed kunne færdes sikkert og trygt i det trafikale miljø. De fysiske elementer omfatter for eksempel ledelinjer, opmærksomhedsfelter og lydfyr, som med lyd angiver, om der er rødt eller grønt lys.
"Mange er ikke opmærksomme på, at et belægningsskift ikke blot er en æstetisk finesse, men et nødvendigt element som gør det muligt for personer med et synshandicap at finde vej", siger rådgiver Annette Bredmose, BUILD, Aalborg Universitet, som står bag undersøgelsen.
Projektet er igangsat på baggrund af to undersøgelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som viser, at omkring halvdelen af de personer, der har et synshandicap ikke uden særlige vanskeligheder kan færdes i deres lokale miljø.
Den afsluttende rapport bygger hovedsageligt på en spørgeskemaundersøgelse blandt Danmarks Orienterings- og Mobilityinstruktører (O&M), som tillærer blinde og svagsynede en række teknikker, der gør, at mennesker med synshandicap kan orientere sig og færdes så selvstændigt som muligt inde og ude. Undersøgelsen viser, at det er meget vigtigt at følge alle anvisningerne i vejreglen ’Færdselsarealer for alle’, også selvom den kun har status som vejledning.
"Nu har vi evidens for, at alle anvisningerne i vejreglen er vigtige, og at der derfor ikke bør spares på nogle af elementerne. Samtidig kan vi se, at der er behov for en bedre kommunikation mellem kommunerne og de forretningsdrivende, ligesom der er brug for oplysning til befolkningen i øvrigt om, hvad en ledelinje er og skal bruges til. Der er stadig mange, som stiller cykler eller skilte oven på ledelinjer eller midt i et gangareal. Vi tror, at dette udelukkende skyldes uvidenhed om elementernes vigtige funktioner", siger rådgiver Annette Bredmose, BUILD, Aalborg Universitet.
Orienterings- og Mobilityinstruktørerne underviser borgere med et synshandicap i, hvordan de kan færdes til og fra arbejde eller en fritidsaktivitet. De lærer dem de ruter, de bruger ofte, og indøver også hvordan de kan finde vej, der hvor de ikke er så kendte. Et manglende opmærksomhedsfelt (felt med knopper) før en nedsænket kantsten eller en manglende ledelinje over en åben plads kan gøre det svært eller ligefrem umuligt for en person med synshandicap at orientere sig.
"Når vi lærer borgere med synshandicap at færdes, tager vi udgangspunkt i den konkrete situation. Men hvis borgerne skal kunne færdes selvstændigt, er det nødvendigt, at de kan overføre den viden til andre steder, men det er ofte svært, når der ikke er fælles retningslinjer. Hvis vi kunne regne med, at alle nye anlæg tog udgangspunkt i de samme retningslinjer, ville vi være nået rigtig langt. Det er afgørende, at viden om vigtigheden af de fysiske forhold både når ud til dem, der indretter de fysiske omgivelser, dem der underviser og de borgere, som færdes i byens rum", siger Gitte Thranum Haldbæk, ansvarlig for O&M instruktøruddannelsen på Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Hos Dansk Blindesamfund, som repræsenterer en stor del af undersøgelsens målgruppe, er der stor tilfredshed med, at der nu er en undersøgelse, som dokumenterer, at alle anvisningerne i vejreglen er vigtige.
"Det er en stor hjælp for vores medlemmer, at der er anbefalinger på området, og det er meget vigtigt, at anbefalingerne følges fuldt ud. Derfor er det ærgerligt, at vejreglen kun har status som vejledning og ikke er bindende. Det betyder, at kommunerne ikke behøver at følge anvisningerne. Et miljø med forudsigelighed og ledende fysiske elementer at orientere sig efter er for nogle blinde og stærkt svagsynede personer helt afgørende, mens det for andre betyder, at deres færden bliver mindre koncentrationskrævende. Når omgivelserne indrettes efter anvisningerne i vejreglen ’Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed’, vil blinde og stærkt svagsynede personer få bedre mulighed for at leve og færdes selvstændigt og på lige fod med andre borgere", siger Ask Løvbjerg Abildgaard, der er næstformand for Dansk Blindesamfund.