Dansk Blindesamfund giver 2,4 millioner kroner til øjenforskning
Behandling af grøn stær, tør AMD og nye indsatser inden for synsrehabilitering var i fokus, da Dansk Blindesamfunds Øjenfond uddelte millioner til årets mest lovende forskningsprojekter.
Tekst: Caroline Larsen Foto: Henrik Frydkjær
En vigtig del af Dansk Blindesamfunds arbejde er at passe på danskernes syn. Nye behandlingsmuligheder opstår dog ikke af sig selv, men er derimod resultatet af årelang forskning. Derfor har Dansk Blindesamfunds Øjenfond i over 40 år bidraget med økonomisk støtte til øjenforskning, der er medvirkende til at forebygge blindhed og afhjælpe synsnedsættelse.
I år lød donationen på 2,4 millioner kroner til syv lovende øjenforskere en eftermiddag i øjenforskningens tegn. Denne gang med særligt fokus på kliniske forskningsprojekter med tæt patientkontakt og potentiale for konkrete forbedringer i behandlingen eller livskvaliteten for mennesker med synstab.
”Det er en festdag i Dansk Blindesamfund. I dag kan vi uddele midler og samtidig sætte fokus på forskning, der gør en forskel – hvad enten det handler om at forbedre behandlinger eller sikre, at mennesker med synstab kan leve et godt og meningsfuldt liv”, siger Diana Stentoft, landsformand i Dansk Blindesamfund.
Tre vigtige fokusområder
Årets uddeling havde særligt fokus på grøn stær, tør AMD og synsrehabilitering. Det er ikke tilfældigt. Grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark og kræver konstant udvikling af bedre og mere skånsomme behandlingsmetoder. Tør AMD er den mest udbredte årsag til svagsynethed hos ældre, men der findes endnu ingen effektiv behandling. Derfor er det afgørende at støtte forskning, der kan bidrage til nye gennembrud. Endelig er synsrehabilitering et område, hvor behovet for evidensbaserede indsatser er stort. Når behandling ikke er mulig eller tilstrækkelig, er det afgørende, at mennesker med synstab får støtte til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Med årets uddeling ønsker Øjenfonden at styrke indsatsen på netop disse områder, hvor potentialet for at gøre en forskel er størst.
”AMD og grøn stær er blandt de største årsager til synstab, så derfor kan vi hjælpe mange mennesker ved at fokusere forskningen netop dér. I Dansk Blindesamfund ønsker vi ikke flere medlemmer. Tværtimod ønsker vi, at folk kan bevare synet. Samtidig er der et stort behov for forskning i synsrehabilitering, fordi vi mangler viden om, hvordan vi bedst støtter mennesker, der mister synet helt eller delvist”, forklarer Diana.
Ny forskning i medfødt grøn stær
Det var Toke Bek, overlæge, professor, dr.med., ved Aarhus Universitetshospital og Daniella Bach-Holm, overlæge og ph.d. ved Afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet, som præsenterede årets forskningsprojekter og overrakte forskningsmidler til legatmodtagere.
Årets hoveddonation på 680.000 kroner gik til Mathilde Mussmann von Arenstorff til sit forskningsprojekt, der sætter fokus på en sjælden og alvorlig øjensygdom: medfødt grøn stær. Sygdommen rammer 2–4 nyfødte børn om året i Danmark og kan føre til varigt synstab, hvis den ikke behandles hurtigt og effektivt. Mathildes projekt undersøger, hvordan sygdommen påvirker syn og øjenstruktur efter operation, og har til formål at styrke både diagnostik, behandling og opfølgning for denne patientgruppe.
”Medfødt grøn stær opstår, fordi drænsystemet i øjet ikke udvikler sig korrekt. Når væsken i øjet ikke kan løbe væk, stiger trykket i øjet, og det kan skade både synsnerven og andre dele af øjet”, forklarer Mathilde.
Større viden om sygdomsforløb og behandling
Forskningsprojektet er det første i Danmark, der samler systematisk viden om alle patienter diagnosticeret med medfødt grøn stær siden 1977 og frem til i dag. I alt 134 personer som inviteres til omfattende undersøgelser og samtaler på Kennedy Centret. Studiet består af fire dele.
For det første laver de omfattende øjenundersøgelser, hvor de laver en karakteristik af øjnenes struktur og synsfunktion. Dernæst sammenligner de to kirurgiske teknikker for at finde den mest effektive behandling. For det tredje analyserer de genetiske varianter, der kan påvirke sygdommens forløb. Til sidst undersøger de hvilken betydning, synsrehabilitering har for livskvaliteten.
”Vi håber, at projektet kan føre til mere personlig og målrettet behandling, hvor genetikken kan guide valg af kirurgi, og hvor synsrehabilitering kan bidrage til højere livskvalitet”, fortæller Mathilde, der er i begyndelsen af projektet og har rekrutteret 30 deltagere indtil videre.
Tidlig opsporing af synstab hos ældre
Birte Bay Højsted, ph.d.-studerende og optometrist, modtog 637.000 kroner til et banebrydende projekt, der i samarbejde med hjemmeplejen i Næstved Kommune opsporer uopdaget synsnedsættelser tidligere i borgernes eget hjem. Projektet fokuserer på at finde og støtte borgere, der ellers ikke selv opsøger hjælp og dermed forebygge synstab.
”De fleste aldersrelaterede øjensygdomme kan ikke helbredes, men behandles de i tide, er det muligt at bremse udviklingen og bevare det meste af synet. Alligevel ses det, at ældre henvises meget sent i deres øjensygdomsforløb med permanent synstab til følge. Derfor ønsker vi at undersøge nye tilgange til rettidig opsporing af synstab blandt sårbare ældre”, siger Birte, der efter prisoverrækkelsen gav et indblik i hendes foreløbige resultater i forskningen.
Ved at udvikle simple screeningsværktøjer og anvende ny teknologi, såsom håndholdte funduskameraer og digitale spørgeskemaer, er målet at styrke ældreplejens evne til at opdage synstab – og sikre, at flere ældre får den rette hjælp i tide.
Lovende resultater
Indtil videre er 108 ældre blevet undersøgt – og resultaterne er tankevækkende: Over halvdelen af deltagerne havde et syn så nedsat, at det kvalificerede til yderligere udredning.
”55 procent af de ældre, vi har undersøgt, har et syn under kørekortgrænsen, og mange af dem anede det ikke. Af de personer der er blevet udredt på øjenklinikken har vi fundet nethindeforandringer på grund af sukkersyge, grå stær, grøn stær, AMD, kronisk øjentørhed og en blodprop i øjet. Det viser, at vi har et stort uopdaget problem”, fortæller Birte.
Ud over hjemmebesøgene bliver deltagerne også undersøgt hos øjenlæge for at validere fundene og igangsætte relevant behandling, når det er nødvendigt. De første opfølgninger tyder på, at opsporingen gør en konkret forskel for borgerne.
”Drømmen er, at synsscreening bliver en fast del af ældreplejens sundhedstjek for at opdage begyndende synstab. Det vil gøre en stor forskel. Opsporing er ikke en udgift, men en investering i livskvalitet og forebyggelse", siger Birte.
Med årets støtte viser Øjenfonden endnu en gang, hvor vigtig forskning er – ikke kun for behandling og forebyggelse, men for at sikre livskvalitet for mennesker med synstab i hele Danmark.
Årets legatmodtagere
Thomas Jakobsen modtog 15.000 kroner til et rejsestudie, hvor han skal præsentere dyrestudier af genterapi, hvor Anti-VEGF hæmmer dannelsen af nye blodkar på nethinden ved AMD patienter.
Hande Coskum modtog 120.000 kroner til at gennemføre et præferencestudie om at leve med og være i behandling for grøn stær. Projektet har til formål at undersøge, hvad patienter med grøn stær oplever som vigtigt i mødet med behandling. Ved at kortlægge deres præferencer ønsker projektet at styrke den fælles beslutningstagning mellem patient og behandler og bidrage til bedre behandlingsresultater, livskvalitet og sundhedsadfærd.
Troels Andersen Brynskov modtog 195.000 kroner til et pilotstudie, der sammenligner to kirurgiske metoder til behandling af grøn stær. Nogle centre har bedst erfaringer med en lidt større operation, mens andre hælder til en lidt mindre operation. Dette studie vil randomisere 20 patienter til en af de to operationer og undersøge tryksænkende effekt og risikoen for komplikationer. Resultaterne skal danne grundlag for et større nationalt studie og bidrage til at optimere den kirurgiske behandling af grøn stær.
Ivan Nisted modtog 225.000 kroner til et studie, der undersøger effekten af filterglas i rehabiliteringen af patienter med tør AMD. Da der endnu ikke findes en behandling for tør AMD, er det vigtigt at skabe evidens for synsrehabiliterende indsatser. Projektet skal klarlægge, hvordan filterglas påvirker synsfunktionen og hverdagen for patienter med tør AMD, og om patienterne ønsker at fortsætte med at bruge dem efter afprøvning i eget hjem. Ivan har tidligere gennemført et lignende projekt, hvor han undersøgte effekten af filterglas hos patienter med våd AMD, og bygger nu videre på disse erfaringer.
Henrik Vorum og Marie Ørskov modtog 540.000 kroner til et projekt, der undersøger sammenhængen mellem alvorlige øjensygdomme og kroniske lidelser. Projektet ser nærmere på, om øjensygdomme som grå stær, grøn stær, AMD og retinal veneokklusion kan hænge sammen med kroniske sygdomme som diabetes, KOL og visse former for kræft. Formålet er at afdække, om øjensygdomme kan være tidlige indikatorer for kronisk sygdom, og hvordan udviklingen af disse sygdomme påvirker synet over tid.
Birte Bay Højsted modtog 637.000 kroner til et forskningsprojekt, der skal undersøge nye måder at opspore synstab hos ældre borgere på. I dag henvises mange for sent i deres sygdomsforløb, hvilket kan føre til varigt synstab, som kunne have været forebygget. Projektet inddrager hjemmeplejen og i en proaktiv model, hvor opsporingen sker i borgerens eget hjem. Målet er at identificere skjulte synstab tidligere og dermed sikre rettidig behandling og bevarelse af synet.
Mathilde Mussmann von Arenstorff modtog 680.000 kroner til et forskningsprojekt om medfødt grøn stær, en sjælden, men alvorlig øjensygdom, der kan føre til varigt synstab. Projektet følger patienter opereret for medfødt grøn stær og sammenligner kirurgiske metoder for at finde den mest effektive behandling. Derudover undersøges genetiske faktorer, der kan påvirke sygdomsforløbet, samt hvilken betydning synsrehabilitering har for patienternes livskvalitet.