Dansk Blindesamfund giver 3,5 millioner kroner til lovende forskningsprojekter
Behandlinger af tør AMD, inflammation i øjet og evidens for synsrehabilitering var i fokus, da Dansk Blindesamfunds Øjenfond uddelte millioner til synssagen.
En vigtig del af Dansk Blindesamfunds arbejde er at passe på danskernes syn. Nye behandlingsmuligheder opstår dog ikke af sig selv, men er derimod resultatet af årelang forskning. Derfor har Dansk Blindesamfunds Øjenfond i over 40 år bidraget med økonomisk støtte til øjenforskning, der er medvirkende til at forebygge blindhed og afhjælpe synsnedsættelse.
I år lød donationen på 3,5 millioner kroner til 12 førende øjenforskere, der har ambitioner om at komme et skridt nærmere nye og mere effektive behandlinger af øjensygdomme eller forbedret livskvalitet for mennesker med synshandicap. I år er beløbet særligt stort, da Øjenfonden har modtaget en arv, der skal gå til øjenforskning, der har tilknytning til det nordjyske område.
”Det er en stor fornøjelse at uddele støtte til øjenforskning og markere jeres imponerende præstationer, der er med til at sikre, at mange mennesker fremover undgår et liv med synshandicap. Vi ved, hvor indgribende det er at få et synshandicap, så derfor er det vigtigt, at der bliver forsket mere i øjensygdomme og behandling”, siger Ask Løvbjerg Abildgaard, landsformand i Dansk Blindesamfund og medlem af bestyrelsen i Øjenfonden.
Han glædede sig desuden over, at Øjenfonden bidrager til forskningsfeltet og uddannelsen af dygtige forskere. Der er nemlig brug for dygtige forskere på øjenområdet, så færre i fremtiden bliver blinde og svagsynede.
Helhedsorienteret synsrehabilitering
Det var Toke Bek, overlæge, professor, dr.med., ved Aarhus Universitetshospital og Daniella Bach-Holm, overlæge ph.d. ved Afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet, præsenterede årets forskningsprojekter og overrakte forskningsmidler til dagens legatmodtagere.
Årets hoveddonation på 1,3 millioner kroner gik til Chalotte Glintborg til et treårigt ph.d.-projekt, der har til formål at undersøge og styrke den psykosociale rehabiliteringsindsats overfor nysynshandicappede. Efter prisoverrækkelsen præsenterede hun sin kommende forskning for de fremmødte.
Hun har de seneste 12 år fokuseret på rehabilitering inden for hjerneskadeområdet. Her kom hun blandet andet frem til, at rehabilitering er meget centreret omkring hjælpemidler samt fysisk og funktionel genoptræning, mens det psykosociale område fylder mindre. Hun har også tidligere samarbejdet med Dansk Blindesamfund, hvor hun oplevede, at det var de samme problematikker, der gjorde sig gældende på synsområdet. Chalotte vil derfor undersøge, hvorvidt der er behov for at styrke indsatsen overfor nysynshandicappede med fokus på de sociale og psykologiske konsekvenser ved et synstab.
”Et synstab medfører ikke kun behov for at lære nye teknikker til at klare hverdagen uden syn, men kan også påvirke nysynshandicappede følelsesmæssigt. Forskning viser nemlig, at synstab både kan påvirke identitet og livskvalitet, der kan komme til udtryk ved depression, angst, ensomhed og forringet livskvalitet”, siger Chalotte Glintborg, der er lektor i rehabiliteringspsykologi på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
Vigtigheden af at spejle sig i ligestillede
Chalotte har tidligere lavet en pilotundersøgelse i samarbejde med Dansk Blindesamfund, hvor hun evaluerede to kurser til mennesker, der for nylig havde mistet synet og kom med bud på, hvordan denne indsats kunne forbedres.
”Kursisterne fremhævede, at det gør en forskel at møde ligestillede og udveksle følelser og erfaringer med andre, der befinder sig i samme situation. Det var også håbsbærende, at alle underviserne selv havde et synshandicap og på den måde kan optræde som rollemodeller for, hvad der er muligt som blind eller svagsynet. De efterspurgte dog flere samtaler om identitetspåvirkning, sorg og krisereaktioner”, fortæller Chalotte, som derfor ved pilotprojektets afslutning lavede en ny projektbeskrivelse for at afprøve det i en større skala.
”Det er fantastisk, at Øjenfonden vil støtte op om det her projekt, da det er vigtigt at dokumentere, hvordan det forholder sig med den psykosociale rehabilitering og afprøve, hvordan psykosociale tiltag kan bidrage til bedre livskvalitet for nysynshandicappede”, siger Chalotte, som håber, at den psykosociale dimension på sigt kan vinde større indpas i indsatsen over for borgere med synshandicap, så de kan bevare uafhængigheden og afhjælpe negative sociale følger med en helhedsorienteret rehabilitering.
Ask Abildgaard anerkendte også vigtigheden af, at forskningsprojekter dokumenterer effekterne af synsrehabilitering, da der kun er ganske lidt evidens på dette område i Danmark
”Det er vigtigt, at vi har indsigt i, hvad der virker og kan bringe mennesker videre efter et behandlingsforløb eller operation, hvor lægerne ikke kunne gøre mere”, fortæller Ask.
Ulighed for blodpropper i nethinden
Henrik Vorum og Marie Ørskov fik for andet år i træk overrakt 500.000 kroner til deres forskning omhandlende blodpropper i nethinden, der hvert år rammer 20.000 danskere og kan føre til blindhed og alvorligt synstab. Derfor er det vigtigt at opnå ny viden, der kan forbedre håndteringen af denne sygdom og være medvirkende til at forebygge og reducere antallet af patienter, der får en blodprop i øjet.
Forskningsgruppen har særligt fokus på at undersøge, om socioøkonomiske faktorer har en indvirkning på blodpropper i øjet. Til det formål vil de lave et registerstudie der undersøger, om andelen af patienter med blodpropper i nethinden viser markante geografiske variationer, og om der er en sammenhæng med deres indkomst, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Efter prisoverrækkelsen gav Marie Ørskov et indblik i deres foreløbige resultater i forskningen. Den første del af forskningsprojektet har undersøgt socioøkonomiske forhold og risiko for hjertekarsygdomme, diabetes og død.
”Resultaterne viser, at risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes og død stiger, når uddannelsen falder, indkomsten falder, og hvis man ikke er gift. Derfor skal disse socioøkonomiske faktorer med i risikoevalueringen af disse patienter med blodpropper i øjnene. Øjenlæger bør møde patienter med en mere skræddersyet tilgang, der tager forbehold for at hjælpe patienter med en mindre ressourcestærk baggrund gennem sundhedsvæsnet”, forklarer Marie Ørskov, som er postdoc fra Øjenafdelingen på Aalborg Universitetshospital.
Næste skridt i forskningsprojektet er at undersøge socioøkonomiske forhold blandt patienter med blodpropper i øjets nethinde. Det vil de sammenholde med risikoen for at udvikle grå stær og grøn stær. Endelig vil de kortlægge andelen af mulige geografiske forskelle i patientgruppen med blodpropper i øjnene, der forventes afsluttet om et år.
Fokus på behandling af tør AMD
Derudover var der en række forskningsprojekter, der havde fokus på undersøgelse og behandling af inflammation i øjet samt tør AMD, som der i dag ikke findes en behandling for. Øjensygdommen tør AMD er faktisk den hyppigste årsag til svagsynethed i Danmark, så derfor er der et stort potentiale for patienter med tør AMD, hvis forskerne får knækket koden til behandling af denne øjensygdom.
”Det offentlige sundhedssystem er fokuseret på at behandle alt det vi kender, men det er lige så vigtigt at finde mekanismer til det, vi ikke kender. Det går det her ud på og er forudsætningen for, at vi i fremtiden, kan gøre det endnu bedre. Derfor er det af fuldstændig afgørende betydning, at der er denne mulighed for støtte til at forske i vigtige og alvorlige øjensygdomme”, siger Toke Bek.
Årets legatmodtagere
Katrine Godtfredsen, læge og ph.d.-studerende på øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital Roskilde modtog 313.645 kroner til undersøgelse og behandling af tør AMD, som man ikke kan behandle i dag. Hun har gennem en årrække undersøgt, hvordan immunsystemet måske kan have betydning for udviklingen af tør AMD. Projektet har til formål at undersøge om den behandling, der anvendes til patienter med MPN for at dæmpe kronisk inflammation, også kan have en effekt på patienter med AMD.
Alexander Thomsen, ph.d.-studerende på øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital modtog 26.000 kroner til rejsestipendie, der har til formål at formidle forskningsresultater rettet mod behandling og undersøgelse af tør AMD.
Thomas Stax Jakobsen, læge i øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital, og ph.d.-studerende hos Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet modtog 15.000 kroner til rejsestipendie, der har til formål at formidle forskningsresultater rettet mod behandling og undersøgelse af tør AMD.
Henrik Vorum, overlæge og klinisk professor ved det sundhedsvidenskabelige fakultet og ved øjenafdelingen på Aalborg Universitetshospital modtog 500.000 kroner til undersøgelse af hjertekarsygdomme og ulighed med fokus på geografiske og sociale dynamikker for udvikling af blodpropper i øjet. Forskningsgruppen vil undersøge, om forekomsten af blodpropper i øjets nethinde viser variation i forhold til geografi og social status, og om denne variation afspejles i risikoen for udvikling af synstab.
Afrouz Ahmadzadeh, læge på øjenklinikken, Rigshospitalet Glostrup, modtog 160.600 kroner til at til opfølgning af patienter et år efter, hendes ph.d.-projekt er afsluttet. Afrouz har undersøgt, hvilken type øjendråber, der sikrer bedst langsigtet kontrol af øjentrykket hos patienter med grøn stær, som har fået foretaget en tryksænkende operation.
Chalotte Glintborg, lektor i rehabiliteringspsykologi på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet modtog 1,3 millioner kroner til et treårigt ph.d.-projekt, der skal undersøge og styrke den psykosociale rehabiliteringsindsats overfor nysynshandicappede.
Anne Louise Askou, lektor ved Institut for Klinisk Medicin øjensygdomme modtog 221.000 kroner til at udvikle en sygdomsmodel for tør AMD baseret på stamceller med genetiske AMD-risikovarianter for at undersøge, om genterapi kan bruges til behandling af på patienter med tør AMD.
Marie Krogh-Nielsen, læge på øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital modtog169.839 kroner til at færdiggøre sit projekt, der har fokus på, om fysisk træning kan bremse tør AMD. 200 personer med sen tør AMD har indgået i det kliniske studie, hvor halvdelen har motioneret regelmæssigt i hold to gange om ugen, mens den anden halvdel indgik som kontrolgruppe. Under træningsforløbet blev der løbende foretaget øjenundersøgelser og billeder af nethinden for at sammenligne træningens indvirkning. Resultater sammenholdes også med fokusinterviews for at finde ud af, hvad det betyder for deltagerne at leve med AMD og hvilken forskel, fysisk aktivitet har på patienternes generelle sundhed, livskvalitet og sociale fællesskab.
Marie Louise Roed Rasmussen, klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin modtog 400.166 kroner til at undersøge sygdomme i øjenhulen. Tidligere forskning viser, at inflammatoriske tilstande i øjenhulen er afgørende for dårlig øjensundhed. Der er dog begrænset, hvor meget vi ved på dette område, som forskningsprojektet har sat sig for at undersøge.
Niklas Telinius, afdelingslæge og klinisk lektor på Aarhus Universitet modtog 230.000 kroner til at undersøge, om det gavner at dryppe øjnene inden operation mod grøn stær. I den forbindelse undersøger Niklas, hvordan lymfekarrene kan have betydning for inflammation i øjet. Han har en meget avanceret grisemodel, hvor han ser på, hvad lymfekarrene kan gøre, hvis der kommer betændelsestilstand i øjnene.
Mathilde Mussmann von Arenstorff, læge og ph.d.-studerende fra Københavns Universitet modtog 93.750 kroner til sit projekt rettet mod at skabe evidens for synsrehabilitering ved medfødt grøn stær. Hun har sat et projekt op, som bredt undersøger, hvordan det går patienterne, hvad vi kan gøre for patienterne, og hvad der kan øge deres livskvalitet.
Miriam Kolko, professor på Københavns Universitet og overlæge på øjenklinikken på Rigshospitalet Glostrup modtog 70.000 kroner til at fortsætte og afslutte sit projekt omhandlende øjendråbers betydning for reaktion i øjet ved grøn stær. Hun har undersøgt indholdet og udformningen af de mest anvendte øjendråber mod grøn stær og deres tilgængelige kopiprodukter på det danske marked.