Dansk Blindesamfund støtter og rådgiver ukrainske flygtninge
Siden de første flygtninge kom fra Ukraine til Danmark i februar 2022, har Dansk Blindesamfunds konsulentordning haft travlt med at gøre en særlig indsats for at støtte og rådgive ukrainere med synshandicap.
”Som flygtning står du i en sårbar situation, hvor du skal forholde dig til en anden kultur og et andet sprog. Hvis du også har et synshandicap, kan det gøre situationen mere vanskelig. Derfor gør vi en særlig indsats for at rådgive ukrainere såvel som fagpersoner i kommunerne”, siger Helle Riley, der er regionskonsulent i Østjylland, hvor et flertal af ukrainerne med synshandicap er bosat.
Regionskonsulenterne varetager ukrainernes interesser og sikrer sig, at kommunerne overholder loven. Derfor deltager de som bisiddere ved vigtige møder og hjælper med ansøgning af hjælpemidler og støtte i hverdagen. De har for eksempel været med til at sikre, at ukrainerne har fået en ledsager, handicapkørsel og danskundervisning.
”Vi fungerer som bindeled mellem borger og kommune. Vores opgave er at få kommunerne til at gøre deres arbejde og hjælpe de ukrainske flygtninge godt videre”, siger Stine Stenholt, der også er regionskonsulent i Dansk Blindesamfund.
Kulturforskelle mindskes
Regionskonsulenterne har dog været udfordret, da der er andre problemstillinger på spil. Til dels er der sprogbarrierer, da det kun er få, der taler engelsk. Til dels er der også hele flygtningesituationen, som gør det særligt sårbart.
”På mange områder er det en kompleks opgave, fordi deres grundlag for at lære er helt anderledes, end når danskere mister synet. Som dansker har man en fælles forståelsesramme og kender systemet, det gør man ikke som ukrainsk flygtning”, forklarer Helle, der har erfaret, at Dansk Blindesamfund har en anden tilgang til hjælpemidler, da de ikke er vant til at få det bevilliget fra det offentlige i deres hjemland.
”De er meget ydmyge og mener, at de godt kan klare sig selv, for det er de vant til. Derfor bruger vi meget tid på at forklare, at det er deres rettighed her i Danmark”, siger Stine.
For at komme sprogvanskeligheder til livs og gøre regionskonsulenterne klogere på kulturen i Østeuropa, har Dansk Blindesamfund ansat en midlertidig projektkonsulent på Ukraine-indsatsen. Marina Mizigurska er selv svagsynet og kan tale russisk med de ukrainske flygtninge. Det er Marina, der først rækker ud til ukrainerne med synshandicap, når de henvender sig til Dansk Blindesamfund. Hun giver sig god tid til at lytte til deres oplevelser og danner sig et overblik over, hvilken hjælp der er behov for.
Dansk Blindesamfund har på nuværende tidspunkt kendskab til 12 ukrainere med synshandicap, som er kommet til Danmark, og som har taget kontakt til organisationen for at få rådgivning.
Fællesskab med ligestillede
Udover at yde støtte og vejledning til de ukrainske flygtninge har Dansk Blindesamfund også stået bag to netværksseminarer på Dansk Blindesamfunds kursus- og konferencecenter Fuglsangcentret i Fredericia. Her var der fokus på at få de ukrainske flygtninge integreret i foreningen, videreformidlet støttemuligheder og skabt et fællesskab blandt ligestillede ukrainere, der kan relatere til hinandens oplevelser.
”Det første netværksmøde handlede primært om, hvad Dansk Blindesamfund kan hjælpe med, hvilke muligheder serviceloven tilbyder og bringe dem tættere på det danske arbejdsmarked. Et lille minikursus i at være synshandicappet i Danmark”, fortæller Helle og fortsætter:
”På det andet netværksmøde havde vi fokus på at give gode oplevelser, socialt samvær og følge op på, hvordan de havde det. Vi gik ture i skoven, havde samtalegrupper om at være i Danmark og de blev præsenteret for kurser i Dansk Blindesamfund. De delte ivrigt ud af deres oplevelser og dannede nye venskaber”.
Det var helt tydeligt, at de var glade og taknemmelige for Dansk Blindesamfunds hjælp og at møde andre i samme situation. Flere var faktisk i tårer over, hvor meget de oplever, mennesker med synshandicap kan få af hjælp og rådgivning i blindeorganisationen.
”En kvinde var ret nedtrykt, opgivende og lige ved at melde afbud til netværksseminariet, men dagen efter sagde hun, at det var det bedste, hun havde gjort. Hun var glad, følte sig opløftet og ville gerne blive i Danmark”, siger Helle.
Selv om de er over 2000 kilometer fra deres hjemland, var det også et glædeligt gensyn for nogen, der ikke har set hinanden i mange år.
”Der var et vennepar, der mødte hinanden for første gang igen efter 40 år. De havde gået på blindeskole sammen og kunne genkende hinandens stemmer. De har ikke haft kontakt siden, så det var fantastisk for dem at møde en bekendt i Danmark. For første gang i lang tid følte de sig ikke alene”, fortæller Stine.