Design af digitale sundhedsløsninger handler om at udvide synsfeltet

Blinde og stærkt svagsynede står allerede i dag over for opgaven med at anvende digitale løsninger i sundhedsvæsenet. Når vi skal finde prøvesvar på lægens hjemmeside, deltage i videokonsultationer eller måle blodsukkeret derhjemme. For de fleste fuldt seende danskere er disse opgaver overkommelige. Men for mange blinde og stærkt svagsynede betyder dårligt designede løsninger store barrierer og udfordringer i mødet med sundhedsvæsnet.

Landsformand i Dansk Blindesamfund, Ask Abildgaard, er afsenderen af dette debatindlæg, der er bragt i Ingeniørens PRO-medie Caretech den 10. maj 2023

Den netop nedsatte sundhedsstrukturkommission skal kigge på sammenhængen i sundhedssystemet og ikke mindst, hvordan det nære sundhedsvæsen kan løfte flere opgaver bedre. I den sammenhæng vil patienternes muligheder for at få adgang til sundhedsvæsenet via digitale løsninger uundgåeligt komme til at spille en rolle. Særligt tegner der sig en mere eller mindre udtalt forventning om, at patienterne selv kan bidrage til forebyggelse og behandling ved brug af digitale redskaber.

Vi stiller som samfund store krav til vores sundhedsvæsen - stadig flere får brug for behandling. Hospitaler og klinikker skal prioritere benhårdt i sundhedsopgaverne. Det er ikke længere en dyster fremtidsudsigt. Det er et faktum.

Telemedicin eller hjemmebehandling af især patienter med kroniske sygdomme ligger øverst i værktøjskassen. Den udvikling har vi i Dansk Blindesamfund forståelse for. Det er umiddelbart logisk at lade de varme hænder koncentrere sig om kerneopgaverne på hospitalerne og i lægehusene. Det er umiddelbart logisk at lade de varme hænder koncentrere sig om de patienter, der har allermest brug for det. Det giver mening at bruge videokonsultationer og andre tekniske løsninger, der gør, at patienter kan diagnosticeres eller behandles i eget hjem. Ofte kan det også give en større tryghed for den enkelte.

Universelt design

Alle de gode ideer og intentioner bliver imidlertid meningsløse, hvis der ikke investeres i at skabe teknologiske løsninger, der er brugbare for alle samfundsgrupper. Meget kan vindes, hvis apparater og software bliver designet ud fra tanken om universelt design og tilgængelighed for alle. Omvendt kan hele øvelsen tabes på gulvet, hvis ikke myndigheder og udviklere har øje for, at løsningerne skal udformes, så det er nemt for patienterne at bruge dem. Ellers bliver mange tabt - også blinde og stærkt svagsynede.

At have den forventning til en digital sundhedsløsning, at den skal kunne betjenes uden syn, er en klar udfordring til myndigheder og designere. Samtidig er det en del af en tankegang, der kan sikre, at alle involverede parter tvinges til at tænke radikalt anderledes i udviklingsprocessen. Omtanken for alle os, der kommer som patienter med funktionsnedsættelser til mødet med sundhedsvæsenet, kan være med til at sikre en inklusiv designproces, der i sidste ende betyder, at langt flere borgere får realistiske muligheder for at være med.

Brugerinddragelse

Involveringen af blinde og svagsynede samt øvrige handicapgrupper skal ske i begyndelsen af udviklingsprocessen, da det ellers risikerer at blive en række af hovsaløsninger, man ender ud med. Det er der desværre en række eksempler på fra den offentlige sektor.

Hvad nytter det, hvis du som blind eller stærkt svagsynet har den rette tilgængelige opsætning på computeren, når du skal snakke med lægen, hvis blodtryksmåleren i hånden bipper fejl, og du ikke kan se, hvad der er galt. Så er vi lige vidt. Udgangspunktet må altid være, at utilgængelige, digitale løsninger ikke er parat til patienterne. Det nytter ikke at have en urealistisk forventning om, at patienterne blot skal blive klar til de digitale løsninger.

I Dansk Blindesamfund bidrager vi gerne med viden om de gode løsninger, så vi i fællesskab kan passe på vores sundhedsvæsen og dets evne til at yde hjælp til alle patientgrupper. Blinde og stærkt svagsynede er eksperter i at have et synshandicap, så husk at bruge os og andre handicapgrupper, når der skal udvikles digitale løsninger.

Indtænk tilgængelighed fra begyndelsen

Involveringen skal ske fra begyndelsen og være systematisk med løbende tests osv. Desværre bliver vi meget ofte inddraget alt for sent i processen. I de tilfælde bliver det for dyrt og for besværligt at lave noget om. Det svarer til, at man finder ud af, at man skal have gulvvarme, efter gulvet er lagt på.

Den pointe må Sundhedsstrukturkommissionen meget gerne tage med i sit arbejde. Det koster måske nok penge at investere i ordentlige designprocesser, men det bliver langt dyrere i længden at lade være. Alle de mennesker, der udelukkes fra begyndelsen, skal uanset hvad have adgang til forebyggelse og behandling af en god standard. Man kan ikke bare lade folk i stikken, fordi de ikke passer ind i de digitale systemer - slet ikke når det drejer sig om adgang til livsvigtig forebyggelse og behandling.

Ofte ligger svaret i at designe løsningerne, så de tillader et samspil mellem teknologi og fagprofessionelt personale. Det giver mulighed for at tilpasse niveauet af hjælp til den enkelte patient. Derfor er det også helt essentielt at tænke kommunikationskanaler mellem patient og fagpersonale ind helt fra begyndelsen. Ingen har lyst til at blive ladt alene foran skærmen, når det gælder ens helbred. Det gælder for blinde og stærkt svagsynede og for alle andre danskere.