“Det er vigtigt at se det hele menneske”
Som konsulent hos Dansk Blindesamfund har Tina i 15 år været bindeled mellem blinde, svagsynede og tilbud hos foreningen såvel som kommunen. Her hjælper hun hver dag mennesker med at finde vej i tilværelsen som synshandicappet – en hjælp, der gør en stor forskel hos det enkelte medlem.
Tekst Camilla H. Gjedde. Foto: Jakob Helbig.
For 56-årige Tina Jellesen Nielsen fra Odense har et liv uden syn altid været et livsvilkår. Hun blev født 2,5 måned for tidligt og fik for meget ilt i kuvøsen, som gjorde hende blind. Tina har altså haft 56 år til at lære at leve et liv uden synet som følgesvend, og de erfaringer, hun har gjort sig igennem årene, giver hun i dag videre til andre synshandicappede i sit job som konsulent hos Dansk Blindesamfund:
"Jeg er meget taknemmelig for mit arbejde. Det er en helt særlig følelse at være med til at gøre en forskel hos borgerne, når vi besøger og hjælper dem videre i livet med både stort og småt," siger hun.
Jobbet indeholder hjælp til en lang række personlig og praktisk hjælp i hjemmet, men også forevisning af og snak om hjælpemidler. Det kan være en markeringsstok til svagsynede eller en mobilitystok (den hvide stok) til blinde. Det kan også være en snak om elektroniske enheder, hvor borgeren kan indtale huskesedler, telefonnumre og kalenderaftaler – fx forstørrelse eller skærmlæser.
"Er borgerne ikke visiteret til hjælpen, kan jeg samtidig fungere som bindeled mellem dem og kommunen, hvor jeg ofte også er bisidder til møder. Jeg kan være med til at sikre, at borgerne bliver kompenseret rigtigt og præsenteret for den rette hjælp. En vigtig del af jobbet, da ikke mange kender sine rettigheder som synshandicappet – slet ikke, hvis du lige er havnet i situationen," fortæller Tina.
Hun nævner også nogle af de dagligdagstips og -tricks, hun kan dele med medlemmerne i hjemmet, som gør det nemmere for dem at gebærde sig i dagligdagen. Fx en særlig kniv, der kan indstilles til at skære ensartede skiver brød, eller en skænketeknik med en væskemåler, der via vibration eller lyd fortæller, hvornår glasset er ved at være fyldt. I stor grad handler det om at give hjælp til selvhjælp:
"Men før vi kan hjælpe dem dertil, kræver det, at vi lærer medlemmet rigtig godt at kende for at sikre, at vi kan give dem den rette hjælp. Det gør vi simpelthen via de gode samtaler," siger Tina.
Lyttende ører er vejen ind
De gode samtaler med medlemmerne omhandler ikke kun deres synstab. I stedet starter de altid med en rolig snak om medlemmets liv, hvad de har beskæftiget sig med, deres børn, børnebørn samt deres interesser. I den situation er det vigtigste i Tinas arbejde at have ”et lyttende øre”:
"Både for at skabe et trygt rum imellem medlemmet og mig, men også for, at jeg kan skabe en forståelse for medlemmets situation. Stille og roligt kan jeg så begynde at gå mere ind i, hvordan personen har det, og hvilke følgevirkninger det har for personen at have mistet synet," siger hun og tilføjer:
"Det er vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt om mennesket og ikke kun fokuserer på synshandicappet. Vi skal se det hele menneske, da det er den eneste måde, vi kan sikre den helt rette hjælp på".
Hvorvidt det drejer sig om hjælpemidler, at komme på rehabiliteringskurser, kunne spille kort igen, selv gå på gaden eller at kunne klare sig selv i hjemmet er ikke så vigtigt. Det hele handler om altid ”at præsentere de mest relevante muligheder på præcis den måde og i det tempo, der passer til dér, hvor personen er i sit liv," forklarer Tina og uddyber:
"Vi skal give personen den nødvendige håndsrækning for at finde tilbage til livsglæden – og når det så endelig lykkes, føles det bare helt fantastisk og livsbekræftende".
Et møde i øjenhøjde
Tina bruger sit eget synshandicap til at skabe en gensidig forståelse og respekt for medlemmets livssituation. Hun kan drage paralleller fra sit eget liv, for selvom hun alle dage har været synshandicappet, er det ikke ens betydende med, at hendes liv har været uden udfordringer.
Farver er fx som ”en by i Rusland” for hende, som hun selv forklarer det, da hun ikke har en idé om, hvordan de tager sig ud. At hun inddrager sine egne udfordringer, hjælper hende i mødet med de helt nye medlemmer. For når de møder Tina, møder de en konsulent, der ubesværet skænker en kop kaffe op, og hviler i sin tilværelse som blind. Og det kan tage pusten fra nogle medlemmer:
"Jeg passer på ikke at virke som en supermand, for selvfølgelig er tingene nemmere for mig – jeg har øvet mig et helt liv. Så jeg gør meget ud af også at dele det, jeg selv bakser med. Ex vasketøjet, som er svært at sortere rigtigt, når man ikke har nogen idé om, hvad farver er," siger hun og fortsætter:
"Når de oplever, at jeg heller ikke kan alt, ser de i stedet én, der er samme sted som dem, men som har lært at gebærde sig i livet. Og er glad. For de fleste er det både tankevækkende og inspirerende".
Det er dét, der i Tinas optik gør konsulentordningen hos Dansk Blindesamfund så vigtig. Alle konsulenterne kender medlemmernes udfordringer fra egen krop og eget sind, og derfor kan de møde dem i øjenhøjde, forklarer hun:
"Det er ganske unikt og noget, vi skal være stolte af at kunne tilbyde vores medlemmer".
”Mærker det i mit eget hjerte”
Selvom Tina efterhånden har drevet de gode samtaler med medlemmerne i 15 år, oplever hun stadig, at nogle samtaler er sværere end andre. Mange mennesker befinder sig i en form for livskrise, når hun møder dem første gang, da synet er en stor, vigtig del af sin identitet, forklarer hun:
"Skræmmende er det især for dem, der er gået fra at have hele sit syn til intet. Det er et kontroltab og en identitetskrise fra det ene øjeblik til det andet ikke at kunne se sin familie, venner og kolleger eller dyrke sine aktiviteter, som man plejer, og nok også at skulle have hjælp til nogle ting".
Nogle bliver derfor berørte i samtalen med Tina. Både fordi, der sidder én på den anden side af bordet, der faktisk helt oprigtigt kan forstå den pågældendes situation, men også fordi, det i snakken om, hvad der skal ske herfra, pludselig bliver en realitet, at personen virkelig er synshandicappet:
"Der er altid plads til at fælde en tåre hos mig, så jeg spørger altid om personen har brug for en støttende hånd at holde i. Det tager folk nogle gange imod. Bare det at være sammen i det svære er ofte en stor trøst," fortæller hun og pointerer, at i jobbet som konsulent går den praktiske hjælp, de juridiske foranstaltninger samt tilbud om kurser og aktiviteter hånd i hånd med et stort relationsarbejde:
"Vi har alle brug for et liv med indhold og at kunne klare os selv, men det kræver, at hovedet og hjertet er med. Jeg husker et medlem, der engang sagde til mig, at ”dit besøg i dag har givet mig lyst til at komme videre,” og de udtalelser mærker jeg tydeligt i mit eget hjerte. Fordi vi rykker menneskerne igennem vores besøg og gode snakke. Det er så berigende," afslutter Tina.