Ellen sover sig til skarpt syn
Børns nærsynethed kan bremses af særlige natlinser, viser forskningsstudie støttet af Dansk Blindesamfund.
For hver gang 12-årige Ellen gik til øjenkontrol, var hendes syn blevet dårligere. Det eneste, optikeren kunne gøre, var at øge styrken i Ellens brilleglas. Indtil den dag Ellen blev tilbudt natlinser, som er en hård linse, der former øjets hornhinde, mens Ellen sover.
Normalt tager man kontaktlinser i øjet om morgenen for senere at tage dem ud om aftenen, men med natlinser er det omvendt. Ved at sove med natlinser kan man undvære briller eller kontaktlinser i dagtimerne.
”Ellen havde minus 1,75 i styrke, hvilket ikke er så voldsomt, men hun blev tilbudt natlinser, fordi hendes øje blev ved med at ændre form, for hver gang vi var til kontrol”, siger Ellens mor, Lotte Roslev, der selv var stærkt nærsynet som barn.
Øjet er for langt
Det er netop øjets form, som afgør, om man er nærsynet. Når børn er nærsynede, skyldes det, at øjet vokser og bliver for langt. Det giver skarpt syn på nær afstand, men sløret syn på lang afstand.
”Det største problem ved nærsynethed er, at øjet bliver så stort, at det næsten ikke kan holde på sig selv, da alle lagene i øjet bliver tynde af at blive strakt. Det svarer nærmest til en ballon, man puster for meget op. Hvis man kan bremse øjets ukontrollerede længdevækst, er det muligt at mindske de alvorlige øjenkomplikationer, som følger ved svært nærsynede”, forklarer Trine Møldrup Jakobsen, der er postdoc ved øjenafdelingen på Vejle Sygehus og har forsket i natlinsers effekt hos nærsynede børn.
Hvis man overstiger minus seks i brillestyrke, stiger risikoen for nethindeløsning, der i værste fald kan medføre blindhed, hvis det ikke opdages og behandles i tide. Risikoen for grøn og grå stær samt blødninger i øjet er også øget hos stærkt nærsynede.
”Det er særligt i børneårene, at øjet vokser. For ligesom resten af kroppen stopper øjet også med at vokse i løbet af teenageårene. Amerikanske undersøgelser har vist, at når man er 15 år, vil 48 procent af folks øjne ikke længere vokse. Det betyder, at det er i børneårene, at det er muligt at bremse udviklingen af nærsynethed. For når først øjet er holdt op med at vokse, er det for sent at sætte ind med behandling”, siger Trine, som derfor glæder sig over natlinsers effekt i at hæmme udviklingen af nærsynethed hos børn og unge.
For selv om briller og kontaktlinser kan korrigere nærsynethed, fjerner de ikke den øgede risiko for en lang række synskomplikationer.
Bremser nærsynethed
For otte måneder siden tog Ellen for første gang sine nye kontaktlinser på, da hun gik i seng, og allerede efter første nat kunne hun mærke en tydelig forskel. Efter tre nætter var Ellens nærsynethed forvandlet til nul, og hun kunne se almindeligt uden briller.
”Det var helt fantastisk, at jeg efter bare tre nætter kunne se helt normalt uden linser”, siger Ellen begejstret.
Et forskningsstudie på Vejle Sygehus, som var en del af Trine Møldrups ph.d.-projekt, har påvist positiv effekt hos børn, der sover med natlinser. I alt deltog 60 nærsynede børn i alderen 6-12 år i undersøgelsen, hvoraf halvdelen brugte briller, mens den anden halvdel sov med natlinser i 18 måneder. Og forskellene i øjenudvikling på de to grupper var betydelig.
”Studiet viser, at natlinser har den ønskede effekt. Faktisk kan natlinser bremse udviklingen af nærsynethed med 59 procent sammenlignet med, hvis man bruger briller om dagen. Det er helt fantastiske resultater, som jeg slet ikke turde håbe på. Det er virkelig et gennembrud”, konstaterer Trine.
Resultatet har fået øjenafdelingen på Vejle Sygehus til at oprette en klinik for nærsynede børn med risiko for synskomplikationer, hvor de tilbyder natlinser i behandlingen.
Slipper for briller
For 12-årige Ellen, der går i 6. klasse, betyder det, at hun uden problemer kan læse, hvad der står på tavlen i klasseværelset og gå til svømning uden at være nervøs for at tabe kontaktlinserne i vandet.
”Det er rigtig rart at slippe for at gå med kontaktlinser eller briller om dagen, selv om natlinser tager lidt længere tid at sætte i, fordi det er en hård linse, men det er det hele værd”, siger Ellen, der især er glad for at undvære linser, når hun dyrker sin fritidsinteresse voltigering, som er akrobatik på ryggen af en galoperende hest.
”Når jeg før lavede akrobatik på hesten, kom der tit sand ind i dagslinserne og generede. Derfor er det rarere slet ikke at have noget i, for så slipper jeg for at tænke på, om de falder ud, eller om der kommer sand i”, forklarer Ellen, der har vænnet sig til at bruge natlinser. Det er blevet en fast del af aftenrutinen, inden hun går i seng.
”Jeg kan ikke længere mærke natlinserne, når jeg sover med dem. De første par måneder kunne jeg godt mærke, at der var noget på øjet, men i dag irriterer de ikke. Jeg har vænnet mig til det og kan nogle gange blive helt i tvivl om, jeg har husket at tage dem i”, griner Ellen.
Det glæder især Ellens mor, at datteren har god effekt af natlinser. Hun er selv stærkt nærsynet og har minus ni i styrke, så hun vil derfor være ked af det, hvis datteren skulle gennemgå det samme som hende.
”Hvis Ellen kan undgå at komme op i de høje styrker som mig, er det helt fantastisk. Hun får en mulighed for at slippe for alt det bøvl og de bekymringer, som jeg har oplevet”, siger Lotte Roslev.
Gåden om nærsynethed
Når det drejer sig om nærsynethed, er der mange ubesvarede spørgsmål. Ingen ved præcist, hvorfor nogle børn og unge i højere grad bliver nærsynet, mens andre bevarer det normale syn gennem hele livet. Det eneste man ved med sikkerhed er, at børn der bruger meget tid udenfor, er mindre nærsynede end børn, som opholder sig indendørs det meste af dagen.
Ligesom årsagen til nærsynethed er en gåde, er det også uvist, hvorfor natlinser er så effektive til at bremse nærsynethed.
”Når man bruger natlinser, ændres hornhindens form, det vil sige den alleryderste del af øjet. Men resultaterne viser, at det er hele øjet, der holder op med at vokse. Det er derfor lidt af et mysterium, hvordan man kan sætte en kontaktlinse på den forreste del af øjet, som også ændrer på formen bag på øjet”, siger Trine, som netop nu er i gang med at indhente patienter til et studie, der tester et nyt brilleglas, der er opbygget på samme måde som natlinser. Et studie fra Hong Kong har nemlig vist, at brilleglasset sandsynligvis har samme effekt som natlinser.
”Det bliver et lodtrækningsstudie, hvor den ene halvdel anvender natlinser, mens den anden halvdel bruger briller med det særlige brilleglas, så vi kan sammenligne effekten. Perspektivet er, at hvis vi får et brilleglas, der er lige så godt som natlinser, kan vi tilbyde behandlingen til en langt større gruppe, for der er børn, som ikke bryder sig om at få dryppet øjne eller bruge kontaktlinser. Det har virkelig et stort potentiale til at blive udbredt”, forklarer Trine.
Studiet rammer direkte ned i et større samfundsmæssigt problem. Nyere undersøgelser viser nemlig, at stadig flere danske børn bliver nærsynede. I dag er en fjerdedel af de danske 16-17-årige nærsynede.