En flok spørgelystne skoleelever havde besøg af Ask, som er blind
1.C og 1.D fra Læringshuset i Hedehusene fik besøg af landsformand i Dansk Blindesamfund, Ask Abildgaard, som gjorde børnene meget klogere på livet som blind og besvarede alle deres spørgsmål i forhold til at klare hverdagen uden syn.
Hvordan går du på toilettet? Hvordan smører du din søns madpakke? Hvordan kører du bil? Spørgsmålene var mange, da 1.C og 1.D fra Læringshuset i Hedehusene havde besøg af Ask Abildgaard, der er blind og landsformand i Dansk Blindesamfund. Eleverne sad klar på gulvet foran tavlen og ventede spændt, da Ask trådte ind i klasselokalet med sin blindestok. Flere af børnene sad allerede med fingeren oppe.
For Ask er det en vigtig sag at informere eleverne og skabe større forståelse for det at være blind. Han har selv en søn, der går på skolen, så derfor var det oplagt at informere skolekammeraterne, så sønnen undgik at blive bombarderet med spørgsmål. På den måde var de på forkant. Ask startede derfor med at holde oplæg i sønnens klasse, hvorefter turen kom til parallelklasserne.
”Formålet med at holde oplæg er at gøre børnene klogere på livet som blind og besvare alle de spørgsmål, som de brænder inde med. På den måde undgår min søn at svare på en masse spørgsmål, da de ved, at de altid kan komme og spørge mig”, sagde Ask.
Fordomme ryddes af vejen
I Dansk Blindesamfund er det et vigtigt fokusområde at udbrede viden og fortælle omverdenen om livet med synshandicap. Således er det muligt at komme fordomme til livs og skabe forståelse for de udfordringer og muligheder, som blinde og svagsynede oplever i deres hverdag.
”Jeg vil fortælle, hvordan hverdagen fungerer, og hvordan begrænsninger overvindes eller minimeres. Det er en god alder at henvende sig til børnene, da de er åbne og modtagelige for ny viden. De stiller bare de spørgsmål, som falder dem ind. Det er min påstand, at voksne går og undrer sig over de samme spørgsmål, men de siger dem bare ikke højt”, fortalte Ask og håbede, at børnene vil tage dagens viden med sig videre og være opmærksom, næste gang de møder en med blindestok eller førerhund.
Hvad betyder det at være blind?
Ask spurgte allerførst eleverne, om de vidste, hvad det vil sige at være blind, hvorefter en af drengene hurtigt rakte hånden op og kom med sit bud.
”Det betyder, at man ikke kan se”, konstaterede Thorvald, mens Ask nikkede og forklarede, at der er mange måder at være blind på.
”Det er nemlig rigtigt, det betyder, at man ikke kan se. Jeg kan ingenting se andet end en lillebitte smule lys og skygge. Hvis jeg for eksempel kigger op mod solen og tager hånden foran, kan jeg måske fornemme, at lidt af lyset forsvinder. Men man kan også være blind, hvor man kan se en lille smule, måske hvis der er lyst, eller man kan måske se noget svarende til et lillebitte hul på størrelse med et sugerør”, forklarede Ask, der er født med øjensygdommen Retinitis Pigmentosa, som betød, at han gradvist mistede synet i sine sene teenageår.
Formålet med den hvide stok
Når Ask begiver sig udenfor, har han altid den hvide stok med sig. Det var derfor naturligt at spørge eleverne, om de vidste, hvad den bruges til.
”Det er en stav, som du bruger, når du går rundt. Hvis ikke du har den, vil du gå ind i alting, men med stokken kan du mærke, hvis du støder ind i noget”, sagde Bjørk til stor benovelse for Ask.
”Det er fuldstændig rigtigt, det hedder en blindestok, som kan advare om forhindringer, når jeg bevæger den fra side til side. Men man kan også bruge den til noget andet. Ved I, hvad det er?”, spurgte Ask.
”Blindestokken er også rigtig god til at signalere til andre, at jeg er blind, og at man derfor skal være opmærksom. Så hvis I møder nogen med en blindestok, der for eksempel skal over en vej, kan I spørge, om personen har brug for en hånd. Det er bare vigtigt, at I husker at spørge først”, fortalte Ask.
Det fik fluks en af eleverne til at række hånden op og konstatere, at hun godt vidste, hvordan mennesker med synshandicap kommer over vejen.
”Hvis man ikke kan se, kan man i stedet lytte. For når der er grønt, bipper lyskrydset”, sagde Frida og Ask tilføjede:
”Det er rigtigt, der er mange lyskryds, der er udstyret med en boks, som siger en lyd. Når den bipper langsomt, betyder det, at man skal blive stående, men hvis den bipper hurtigt, må man gerne gå over, for så er der grønt. Det er ret smart”.
”I kan prøve at lægge mærke til det, næste gang I står i et lyskryds. Prøv at lytte efter”, sagde klassens lærer, Bahar.
Læser med fingrene
Ask henvendte sig igen til klassen for at høre, om eleverne vidste, hvordan blinde og svagsynede læser, når de ikke kan se bogstaverne. Flere rakte ivrigt hånden op for at signalere, at de kendte svaret. En af eleverne mente, det hjælper at tage briller på. Ask medgav, at briller kan være nyttige, hvis man kan se en smule. Men hvad gør man, hvis man slet ikke kan se noget?
”Så får man en bog med små knopper, hvor man læser med fingeren”, forklarede Bella.
Ask uddybede, at det hedder punktskrift, hvor blinde læser ved at lade fingeren glide over de ophøjede punkter. Han hev en kasse op af tasken fyldt med brikker, hvor bogstaverne både stod med punktskrift og almindelige bogstaver. Alle børnene fik lov at mærke, imens Ask forklarede, at han på den måde kan spille kort og Uno med sønnen, da kortene er mærket med punktskrift.
Det sidste, han viste eleverne, var en fodbold og spurgte, om de troede, man kan spille med den, hvis man ikke kan se. Børnene var enige og udbrød:
”NEEJ”, hvortil Ask rystede bolden, og der hørtes en raslelyd. Han forklarede, at man faktisk sagtens kan spille fodbold, selv om man ikke kan se bolden. Det er svært, men ved hjælp af hørelsen er det muligt at lokalisere, hvor bolden er.
”Så spiller man inde i en hal, hvor lyden er rigtig god. Der er fem på hvert hold, og alle har beskyttelse på, for det kan godt blive lidt vildt, da man sagtens kan løbe ind i hinanden”, grinede Ask til stor benovelse og undren for eleverne.
Ketchupsmurte rugbrødsmadder
Nu var det blevet tid til den store spørgerunde, hvor eleverne kunne spørge om stort og småt, de undrede sig over. Anna ville derfor gerne vide, hvordan Ask kommer på toilettet.
”Hvis jeg er derhjemme, ved jeg, hvor toilettet er. Men hvis jeg for eksempel skal på toilettet her på skolen, som jeg ikke kender så godt, vil jeg spørge om vej. Når jeg først er kommet på toilettet, kan jeg sagtens klare mig, så på det punkt er det ikke så anderledes at være blind”, sagde Ask med et smil. Det affødte en række spørgsmål om, hvordan Ask går i bad og tager tøj på.
En pige havde gjort sig tanker om, hvordan Ask smører sin søns madpakke. Det satte tankerne i gang hos Theo, der forestillede sig, at alle madderne er smurt ind i ketchup, hvis det er Ask, der står for madpakkesmøringen. Men det afviste Ask.
”Det er faktisk oftest min søns mor, der smører madpakke, men det er fordi, hun er bedst til at få gode ideer til, hvad der skal i madpakken. Men det er tit mig, der laver aftensmad. Det kan jeg sagtens, fordi alting har en fast plads i køleskabet, så jeg ved for eksempel lige præcis, hvor mælken og smørret står”, fortalte Ask, mens børnene lyttede interesseret.
Nor ville gerne vide, hvordan Ask ved, hvem der er hvem, når han ikke kan se det. Ask forklarede derfor, hvordan de andre sanser skærpes, når man mister synet.
”Når I er så mange børn samlet, som jeg ikke kender, kan jeg ikke skelne mellem jeres stemmer. Men jeg kan genkende stemmen på de mennesker, jeg kender godt”, sagde Ask og opfordrede børnene til at præsentere sig selv med navn, hvis de møder en blind eller svagsynet.
Det gode liv som blind
Karin kom med et spørgsmål, hvor Ask måtte tænke sig om en ekstra gang, inden han svarede. Hun ville nemlig gerne vide, om det er et godt eller dårligt liv at være blind.
”Hvor er det et godt spørgsmål, men også lidt svært at svare på. Jeg synes, jeg har et rigtig godt liv med dejlige børn og en skøn kone. Jeg har også et arbejde, som jeg er glad for. Jeg synes derfor, at jeg har et rigtig dejligt liv. Men nogen gange er det lidt besværligt, hvis jeg skal finde vej et nyt sted, hvis jeg får et brev i min postkasse, jeg ikke selv kan læse, eller hvis jeg gerne vil spille PlayStation med min søn. Derfor er der en gang imellem noget, som jeg er ked af ikke at kunne, men jeg synes alligevel, jeg har et rigtig godt liv”, sagde Ask og understregede samtidig, at synstab kan sætte dybe spor i hverdagen og medføre et væld af bekymringer.
”Det kan være rigtig svært, hvis man har kunnet se hele sit liv og pludselig mister synet, for så skal alting læres forfra. Men heldigvis har vi en forening, der hedder Dansk Blindesamfund, som jeg er formand for. Der hjælper vi folk, som mister synet og lærer dem at leve som blind. Det er nemlig vigtigt, hvis man vil have et godt liv”, forklarede Ask, som var meget imponeret over børnenes gode spørgsmål.
”Jeg håber, at børnene har fået en bedre forståelse af, hvad man kan, og hvordan udfordringer kan overvindes som synshandicappet. At jeg har fået ryddet nogle fordomme af vejen, og at de har fået en ide om, at man sagtens kan leve et almindeligt liv som blind og svagsynet. Det var nogle helt fantastiske spørgsmål, som de kom med”, sagde Ask.