Fagpersoner skal klædes bedre på til at understøtte blinde børn i digital punktskrift
Ny undersøgelse viser, at der er brug for, at lærere, synskonsulenter og forældre bliver bedre rustet til at anvende digitale punktdisplays, så de kan understøtte blinde børns digitale færdigheder.
I klasseværelserne er computere ofte en integreret del af undervisningen. Det gælder også blinde og svagsynede børn, som ofte benytter punktdisplays i undervisningen. Lærere, synskonsulenter og forældre mangler dog færdigheder i at understøtte blinde børn og unges brug af punktskrift i en digital kontekst.
De personer, som står for indlæringen af børnenes punktskriftkompetencer, er nemlig bedre til at anvende den analoge perkinsmaskine frem for digitalt punktdisplay eller notatapparater. Det viser en ny undersøgelse gennemført af Dansk Blindesamfund og Synscenter Refsnæs, der har til formål at kortlægge børn og unges anvendelse af punktskrift.
På en skala, hvor færdigheder er angivet fra et til fem, har forældrene vurderet deres børns færdigheder til 4,71, når det kommer til at bruge en perkinsmaskine, mens deres færdigheder i punktdisplay eller noteapparater er vurderet til et gennemsnit på 4,43. Forskellen på at mestre en perkinsmaskine og punktdisplay er dog størst hos synskonsulenterne, som vurderer egne færdigheder på perkinsmaskine til 3,54 sammenholdt med 2,08 på punktdisplay. Den samme tendens er gennemgående hos lærerne, der har vurderet egne evner på perkinsmaskine til 3,03 og 2,38 i færdigheder på punktdisplay. Forældrenes færdigheder ligger en anelse højere, da de har vurderet egne evner til 3,45, når det kommer til at bruge en perkinsmaskine og 2,82 i færdigheder på punktdisplay.
På tværs af alle målgrupper er der således udbredt enighed om, at de er bedre på en perkinsmaskine end på digitale punktløsninger. De resultater vækker bekymring hos Dansk Blindesamfund, som peger på vigtigheden af, at digitaliseringen af punktskrift også foregår i klasseværelserne.
”Det er vigtigt, at blinde og svagsynede børn udvikler solide digitale færdigheder med punktskrift, for det får de brug for fremadrettet i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, hvor størstedelen af kommunikationen foregår digitalt”, siger Jannie Hammershøi, medlem af forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund.
Inklusion i klasselokalet
Hvis man sidestiller de to hjælpemidler, er forskellene slående. Perkinsmaskinen vejer næsten fem kilo og minder til forveksling om en skrivemaskine, men er kun udstyret med syv knapper. Et punktdisplay svarer derimod til en lille computer og er udstyret med punkttastatur og internetadgang, så den kan tilsluttes en smartphone eller computer.
”Blinde og svagsynede bliver præsenteret for en perkinsmaskine, når de første gang skal stifte bekendtskab med punktskrift. Den svarer nærmest til vores tids blyant. Derfor er der behov for at se nærmere på, hvordan vi understøtter børn og unge i at bruge punktskrift digitalt. Kun på den måde kan vi undgå, at blinde børn forbliver på papir og blyant, mens resten af deres jævnaldrende digitaliseres”, konstaterer Jannie Hammershøi og fortsætter:
”Perkinsmaskinen har sin berettigelse til at lære punktskrift, og hvordan en tekst er opbygget med overskrifter og afsnit. Men når det gælder om at læse, skrive og stave, er det vigtigt at komme med på den digitale bølge”, siger Jannie Hammershøi og understreger, at størstedelen af skolens undervisningsmaterialer typisk tilrettelægges digitalt, således at børn med synshandicap har adgang til stoffet via deres punktdisplay. Derfor er det vigtigt, at eleverne kan mestre punktskrift digitalt, så de kan inkluderes i undervisningen og fællesskabet i klassen.
”En ting er at lære punktskriftalfabetet, hvor perkinsmaskinen er en god opfindelse, men i forhold til hverdag og det daglige liv er der ingen tvivl om, at digitale punktdisplays medfører, at børnene har større frihed og kan være ligesom deres kammerater”, siger Diana Stentoft, medlem af forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund.
Blinde børn mangler erfaring at trække på
For at børnene kan blive endnu dygtigere til at anvende digitale punktdisplays i skolen og hverdagen, er det en forudsætning, at de kan trække på andres viden. Det er dog en udfordring, når både forældre, lærere og synskonsulenter er langt bedre til at bruge perkinsmaskinen frem for punktdisplays og notatapparater.
”Det største bump at overkomme i denne forbindelse er, at børnene relativt hurtigt bliver de dygtigste til det digitale. Indlæringen bliver derfor forholdsvis autodidakt, når de mangler viden at trække på”, forklarer Jannie Hammershøi.
Det udsagn kan Thomas Sonne Jensen tilslutte sig, da han er far til 12-årige Gustav, som er blind. Gustav fik sit første notatapparat, da han gik i 0. klasse, så derfor er han forholdsvis selvkørende på de digitale punktløsninger. Det kan dog medføre store frustrationer, hvis systemerne volder problemer.
”Hvis vores søn ikke kan få det til at fungere, er jeg kraftigt udfordret, for han er bedre kørende på de digitale systemer, end jeg er. Jeg har derfor savnet en intro til, hvad Gustavs punktdisplay kan, og hvad vi muligvis skal tage højde for”, siger Thomas Sonne Jensen, der også er formand i Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede.
Han har flere gange oplevet begrænsninger og konstateret, at Gustavs hjælpemidler ikke kan samspille med de systemer, Gustavs klasse arbejder i. Efterfølgende har han dog fundet ud af, at det godt kan lade sig gøre, men skyldtes, at de brugte systemet forkert.
Fakta om undersøgelsen
Punktskriftundersøgelsen er tilrettelagt og gennemført i efteråret 2020 af Dansk Blindesamfund og Synscenter Refsnæs via et online spørgeskema til forældre til børn under 18 år, der anvender punktskrift, synskonsulenter, der arbejder med børn og unge, som anvender punktskrift samt pædagoger, lærere og støttepersoner, der er i berøring med børn og unge, der anvender punktskrift. Antallet af punktskriftsbrugende børn og unge er beskedent, og undersøgelsen præsenterer således tendenser og indikationer på området.
”Det handler i bund og grund om at trykke på de rigtige knapper og bruge systemet rigtigt. Det er både forældre og skole, som har et ansvar for at være godt klædt på til at understøtte børnenes brug af digitale punktløsninger. Ellers kan det betyde, at børn med synshandicap bliver hægtet af i forhold til deres seende klassekammerater” fortæller Thomas Sonne Jensen, der flere gange har haft stor gavn af udenlandske YouTube-videoer, hvis han er stødt på udfordringer med Gustavs punktdisplay.
”Det vil være fantastisk med sådanne videoer, som kort gennemgår brugen af forskellige punktdisplays. Ganske enkelt to minutters videoer, som opsummerer, hvad du skal gøre, hvis du støder på den og den udfordring”, siger Thomas Sonne Jensen.
Lærere og forældre skal klædes bedre på
Jannie Hammershøi peger på nødvendigheden af, at fagpersoner klædes bedre på til at understøtte blinde og svagsynedes brug af digital punktskrift.
”Kompetencer handler ikke bare om at kunne punktskriftsalfabetet, men også om at være kyndig i brugen af de digitale redskaber, børnene anvender for aktivt at integrere punktskrift i undervisningen”, understreger Jannie Hammershøi, der har fuld tillid til, at lærere og synskonsulenter yder den bedste støtte ud fra de opstillede rammer. Der er dog brug for at se nærmere på, hvordan børn og unge understøttes til i højere grad at bruge punktskrift i digital form.
”Der er nødt til at være mere fokus på, at der uddannes fagpersoner i kompenserende udstyr, som kan bistå børn og unge. I sidste ende har det betydning for, hvor langt blinde og svagsynede kan nå i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet”, fortæller Jannie Hammershøi.
Et skridt på vejen for at nå dertil er, at punktskrift anerkendes som officielt skriftsprog, således at der afsættes flere midler til kompetenceudvikling for forældre og lærere.
”Hvis punktskrift bliver anerkendt som officielt skriftsprog, vil der automatisk medfølge flere midler og muligheder for at tilrettelægge efteruddannelsesforløb, hvor fagpersoner dygtiggøres i punktskrift. Det vil betyde, at elever med synshandicap også får bedre muligheder for at dygtiggøre sig på digitale punktløsninger”, afslutter Jannie Hammershøi.