Formand for Dansk Blindesamfund advarer: Digital Sundhed Danmark risikerer at øge ulighed
Formand for Dansk Blindesamfund advarer: Digital Sundhed Danmark risikerer at øge ulighed.
Der skal stilles krav om, at nye digitale løsninger overholder internationale tilgængelighedsstandarder, og at der er gennemført brugertests forud for lancering. Det skal være et grundvilkår på linje med datasikkerhed – ikke en frivillig tilføjelse, skriver Diana Stentoft.
Digitalisering fylder med rette meget i regeringens sundhedsreform, ikke mindst med oprettelsen af Digital Sundhed Danmark.
Telemedicin, digitale løsninger og selvbehandling kan give tryghed og fleksibilitet for mange patienter. For blinde og svagsynede kan det endda være en lettelse ikke at skulle finde vej gennem store hospitalsgange for en kort konsultation.
Men hvis vi som samfund skal have det optimale ud af digitaliseringen, er én ting helt afgørende: De digitale sundhedsløsninger skal kunne bruges af alle – også borgere med handicap.
Alt for mange systemer og sundhedsapps er udviklet uden tanke på tilgængelighed. For en diabetiker med dårligt syn er det for eksempel umuligt at aflæse en blodsukkermåler, der kun viser resultater på et display eller en utilgængelig app, eller at gennemføre en videokonsultation, hvis platformen ikke fungerer med skærmlæser.
Mange udelukkes
Det samme gælder, når patienter skal udfylde skemaer, der sendes som PDF-filer, som enten kræver udskrivning eller ikke er gjort redigerbare. Eller når man møder selvbetjeningsløsninger på touchskærme, som ikke kan bruges, fordi man ikke kan se, hvad der sker på skærmen. I praksis betyder det, at mange udelukkes fra sundhedstilbud – ikke fordi de ikke vil bruge teknologien, men fordi teknologien ikke tillader det.
Derfor skal der stilles krav om, at nye digitale løsninger overholder internationale tilgængelighedsstandarder, og at der er gennemført brugertests forud for lancering. Det skal være et grundvilkår på linje med datasikkerhed – ikke en frivillig tilføjelse.
Derudover skal der sikres specialiseret undervisning, så borgere med synshandicap får reelle forudsætninger for at bruge de digitale systemer. Den opgave kræver underviserkompetencer i synskompenserende udstyr – en viden, der i dag findes få steder i landet.
Et par enkle eksempler viser udfordringerne:
- Hvis en konsultation foregår digitalt, skal patienten kunne aktivere lyd og video – også uden syn.
- Hvis kroniske sygdomme skal monitoreres hjemme, skal apparatet kunne tale og/eller have et tydeligt display.
- Hvis skemaer sendes digitalt, skal de være redigerbare og skærmlæser-venlige – ikke afhænge af, at man kan printe og skrive i hånden.
- Hvis selvbetjeningsløsninger kræver touch, skal de kunne bruges med oplæsningsfunktion eller have fysisk afmærkning.
Disse udfordringer rammer ikke kun blinde og svagsynede, men også mange ældre og andre handicapgrupper. Derfor er tilgængelighed og brugervenlighed ikke et særhensyn, men en forudsætning for et sundhedsvæsen med lige adgang for alle.
Derfor er budskabet til det kommende arbejde med oprettelsen af Digital Sundhed Danmark: Digitalisering skal styrke ligheden i sundhed – ikke skabe nye barrierer.
Kun når digitale løsninger designes med tilgængelighed, brugervenlighed og adgang til undervisning, vil de kunne gøre en aktiv forskel for både den enkelte patient og det store sundhedssystem.