Friheden går på fire ben
Forestil dig at gå en tur i den lokale gågade uden syn. Det er ikke nogen nem opgave, men med en førerhund i hånden, kan mennesker med synshandicap komme sikkert og trygt omkring. Det demonstrerede Dansk Blindesamfunds førerhunde i lørdags, hvor de indtog bybilledet i Aalborg, Fredericia og Roskilde.
Der var logrende haler, beundrende blikke og masser af godbidder, da Dansk Blindesamfund i weekenden uddelte deres spritnye førerhundekalender i Roskilde, Fredericia og Aalborg. Der var glæde at spore hos både to- og firbenede, der var mødt op for at gøre fremmødte klogere på det uundværlige hjælpemiddel til blinde og svagsynede.
De pelsede venner skabte stor opmærksomhed, da de på rad og række fulgtes med deres brugere og foderværtsfamilier i bybilledet. De stoppede ved samtlige fortovskanter og ledte trygt deres brugere uden om forhindringer som butiksskilte, parkerede cykler og blomsterkrukker. Hver dag gør førerhunde en uvurderlig forskel for mennesker med synshandicap ved at være brugernes øjne i trafikken. Derfor blev der også givet mange komplimenter og sendt benovede blikke, når de med deres velkendte bøjle indtog gågaden.
Aktivt og selvstændigt liv
Uden førerhund ville turen gennem gågaden have været langt sværere og udmattende for Børge Andersen. For ham ville det også have taget længere tid at zigzagge uden om menneskemængderne, hvis han blot var udstyret med den hvide stok.
”Hvis ikke jeg havde min førerhund med, ville jeg med sikkerhed være gået ind i flere skilte eller mennesker. Med førerhund er det nemmere at navigere uden om mennesker og butiksskilte. Folk er også venlige til at gøre plads, når de ser, at jeg kommer gående med en førerhund”, forklarer Børge, der havde markant flere blå mærker og skrammer, inden han fik førerhund. I dag er Børge en garvet førerhundebruger, der har haft førerhund i 17 år. I hverdagen danner han makkerpar med den uimodståelige labrador, Gandhi, der er hans fjerde førerhund. Den er helt nødvendig for, at Børge på egen hånd kan færdes frit og sikkert i Aalborgs gader.
”Det giver mig en stor frihed, at jeg kan tage min hund og gå en tur, når det passer mig. Jeg er ikke afhængig af at have andre med. Med førerhund spekulerer jeg aldrig på, om der er vejarbejde eller væltede cykler, for det fører Gandhi mig udenom”, fortæller Børge, der således har mod på at komme andre steder, end hvis han kun var udstyret med den hvide stok.
”Min førerhund giver mig end helt anden tryghed end den hvide stok. På lang afstand kan Gandhi se, om der er en forhindringer forude, og begynder derfor stille og roligt at føre mig udenom. Det er fantastisk, hvad de kan”, konstaterer Børge, der med simple kommandoer blandt andet kan få Gandhi til at finde kantsten, dør eller rejsekortstandere. I alt kan førerhunde adlyde 34 kommandoer, der både dækker over finde- og retningskommandoer.
Isoleret i hjemmet
Annette Ranum er også en af de cirka 230 danskere, der har stor glæde og gavn af en førerhund. Selvom Annette kun har et lille restsyn, lever hun alligevel et aktivt liv takket være hendes labrador, der også er hendes bedste ven. Annette fik sin første førerhund Bella for halvandet år siden, da hendes svigtende syn satte en stopper for hendes aktive tilværelse.
”Jeg begyndte at blive mere hjemme og takkede nej til arrangementer, da jeg følte mig utryg ved at færdes alene uden ledsager eller min mand”, siger Annette, som tydeligt husker sin første gåtur med førerhund. Det var på ansøgerkursus for kommende førerhundebrugere.
”Jeg var skrækslagen, fordi vi skulle gå i mørke, som jeg helt var holdt op med. Derfor var det noget af en overvindelse at lægge ansvaret fra mig og stole blindt på, at førerhunden førte mig sikkert uden om forhindringer”, forklarer Annette. Hun har dog ikke et øjeblik fortrudt, at hun fik førerhund.
”At få førerhund er det bedste, jeg har gjort. Vi har et helt unikt bånd, da vi altid er sammen. Det er min bedste ven”, understreger Annette, som ikke længere behøver at famle sig frem.
”Jeg er fri og kan selv tage af sted, når jeg har lyst. Nu behøver jeg ikke at vente på nogen til at assistere mig. Bella og jeg tager bussen fra Løgstør til Aalborg og går fra stationen til gågaden. Uden førerhund var jeg ikke kommet af sted, for det ville jeg slet ikke turde”, siger Annette.
Nuttede og dygtige hvalpe
Det var dog ikke kun de dygtige førerhunde, som vakte opsigt i Aalborgs gader, for de søde førerhundehvalpe var svære at modstå. Forrest gik de erfarne førerhunde, mens de nuttede hvalpe forsøgte at holde trit. De gjorde en ihærdig indsats, men det er svært at lægge låg på den barnlige begejstring, når de blev oversvømmet med komplimenter og opmærksomhed. Førerhundehvalpene har taget deres første vigtige skridt på vejen til at blive fantastiske førerhunde, men de har fortsat meget at lære. En kommende førerhund begynder sit liv i en foderværtsfamilie fra den er otte uger. Her bor den, til den er 11-12 måneder, hvorefter den flytter ind hos en førerhundeinstruktør, der træner førerhunden i cirka 5 måneder.
En af dem, som har påtaget sig opgaven som foderværter, er den nordjyske familie bestående af Jesper og Birgitte samt de to døtre Sille og Lærke. Som foderværter skal de først og fremmest give førerhundehvalpen Vega et kærligt hjem og opdrage hvalpen, så hun er glad og ikke bange for at færdes i den store verden.
Lille hvalp gør en stor forskel
For familien er det blevet et fælles projekt, hvor de alle giver en hånd med opdragelsen og lufteturene. Det var egentlig ikke planen, at familien skulle have hund lige nu, da de ikke var indstillet på at binde sig de næste mange år. Men pigerne ønskede sig en hund og ved et tilfælde faldt Birgitte over et opslag, hvor Dansk Blindesamfund efterlyste foderværter. Jesper lod sig derfor overtale med udsigt til den gode gerning.
”Vores drivkraft er den vigtige rolle, førerhunde spiller. De gør en helt enorm forskel for blinde og svagsynede”, siger Birgitte Høier Sand, som i lørdags blev bekræftet i førerhundenes vigtige arbejdsindsats.
Familiens primære opgave er at lære hvalpen helt basale ting som at være renlig, gå pænt i snor, komme når de kalder og upåvirket færdes blandt andre mennesker og hunde. Derudover skal Vega også vænne sig til at køre i tog og bus, så den bliver tryg ved offentlig transport og vænner sig til liv og larm. Der er lidt arbejde endnu, men Vega er godt på vej. Hun er trods alt også kun syv måneder. Men med træning er familien slet ikke i tvivl om, at Vega i fremtiden bliver en god førerhund.
”Hun er meget lærenem og elsker at træne. Allerede nu er hun god til at finde kanter og rejsekortstandere”, smiler Birgitte, som ikke ser frem til at aflevere Vega, når hun er klar til at begynde træningen som førerhund.
”Det bliver hårdt at aflevere Vega, men vi har hele tiden været indstillet på, at vi skal af med hende igen”, siger Sille, mens Lærke supplerer.
”Det gør også en forskel, at vi ved, at den kommer et godt sted hen, hvor den gør en forskel”.
Ny førerhundekalender
Udover at skabe synlighed omkring den frihed og tryghed, som førerhunde hver dag bidrager med for blinde og stærkt svagsynede, blev der også uddelt stakkevis af førerhundekalendere. Smilene var derfor brede og glæden stor, da forbipasserende fik tilbudt Dansk Blindesamfunds nye førerhundekalender for 2021. Hvert år udsender Dansk Blindesamfund førerhundekalenderen som tak til dem, der støtter Dansk Blindesamfund.
Har du lyst til at støtte Dansk Blindesamfund, kan du bestille førerhundekalenderen her eller støt med 150 kroner ved at sende en SMS med teksten HUND til 1217.