Helle og Henrik har testamenteret til Dansk Blindesamfund
Ægteparret Helle og Henrik har valgt at testamentere til Dansk Blindesamfund, fordi de ønsker at give blinde og svagsynede mere frihed - med hjælp fra førerhunde.
Selv forklarer Helle Kruse Ravnsbeck og Henrik Fiig, at der er mange andre vigtige sager, de også kunne vælge at testamentere til end Dansk Blindesamfund. Dog har den 67-årige folkepensionist og 59-årige bygningskoordinator valgt at ”putte alle æg i én kurv” – men hvorfor?
"For os er det vigtigt, at vores penge virkelig gør en mærkbar forskel for de mennesker, de er tiltænkt, når vi ikke er her mere. Og det ved vi, de gør hos Dansk Blindesamfund. De gør en forskel på den måde, at blinde og svagsynede får flere muligheder for et bedre og nemmere liv på trods af deres synshandicap", fortæller Helle Kruse Ravnsbeck.
Derfor er de også begge glade for, at de har fået skrevet deres testamente, inden nogen af dem blev ”alt for gamle,” som de selv forklarer det. Du ved jo ikke, hvad fremtiden bringer, eller hvor lang tid du er her, siger de:
"Det giver os stor ro at vide, at skulle der ske os noget, er det faktisk vores egne ønsker, der bliver opfyldt - og ikke noget, loven bestemmer", siger Henrik Fiig.
Hverken Helle eller Henrik har selv, eller kender nogen, der har, problemer med synet. Men tanken om at gøre en forskel for mennesker hver eneste dag er noget, der betyder meget for dem begge. Dét kombineret med en stor kærlighed til hunde.
For netop den betydning, en hund har for mennesker - og i særdeleshed synshandicappede - var noget af det, der tiltalte dem allermest, da de skulle vælge, hvem de ville testamentere til:
"Vi har ingen børn, men har selv haft hund, og den var vores bedste ven. Selv for os ’normalsynede’ betød den alt, så at tænke på, hvilken forskel de firbenede faktisk gør for mennesker med
synshandicap, varmer rigtig meget. Hos dem er den ikke ’bare’ en stor kærlighed i form af et kæledyr, men også vejen til et nyt, bedre og nemmere liv, siger Helle og uddyber:
"Den er en livsledsager, der gør det muligt at gå på arbejde og komme rundt i lokalmiljøet og derfor også kilden til uafhængighed".
Dét vil Helle og Henrik gerne være med til at støtte op om økonomisk med deres arv, så det vigtige arbejde med førerhunde kan fortsætte. Netop frihed og uafhængighed er nemlig livsværdier, ægteparret prioriterer højt i deres eget liv i form af ture, rejser og at komme ud i naturen:
"Der er få ting her i livet, der ikke kan kureres af at komme ud og gå nogle gode, lange ture. Og det er førerhundene blandt andet med til at gøre muligt for blinde, hvilket vi elsker, at vores testamente kan være med til at skabe grobund for", afslutter Henrik.