International Synsdag
Den 10. oktober er der fokus på øjnene og synshandicap, da hele verden sætter synet på den globale dagsorden med World Sight Day. Det er en mulighed for at gøre opmærksom på øjensygdomme og behandling, så færre mister synet i fremtiden.
Ifølge Socialstyrelsen lever cirka 65.000 danskere med synshandicap, som dækker over total blindhed til forskellige grader af nedsat syn. Der er mange årsager til synsnedsættelse, da svagsyn og blindhed både kan være medfødt, opstå pludseligt eller gradvist.
Den hyppigste årsag til synsnedsættelse hos ældre er alderspletter på nethinden, der også er defineret som AMD. Dernæst følger en række andre øjensygdomme, som udgør følger af diabetes, grøn stær, arvelige sygdomme og grå stær.
For at markere International Synsdag har Dansk Blindesamfund talt med Toke Bek, der er lærestolsprofessor og overlæge på Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital, for at blive klogere på, hvordan det står til på synsområdet.
Behandling af AMD
Den bedste vej til bekæmpelse af blindhed er nye og forbedrede behandlingsmuligheder, og de seneste ti år er der sket meget inden for øjenforskning. Den største forskel er behandling af våd AMD. Tidligere stod man magtesløs over for sygdommen, mens man i dag kan behandle sygdommen med medicinindsprøjtninger i øjet, som stopper væksten af blodkar. Ny teknologi og forskning har således gjort det muligt at forbedre synet hos personer med våd AMD, så en stor patientgruppe undgår blindhed.
”I 2007 kom der en behandling af våd AMD, som betyder, at forekomsten af synstab er reduceret kraftigt. Førhen var behandlingsresultaterne begrænsede, men i dag er behandlingen så effektiv, at den har ført til en anslået halvering af nytilkomne blinde. Det er en god udvikling”, fortæller Toke Bek.
Fremtid med genterapi
Øjenlægerne kunne ikke få armene ned, da koden til at behandle våd AMD blev knækket. Men meget tyder på, at øjenforskning er klar til at tage endnu et kvantespring - genterapi til behandling af arvelige øjensygdomme. I de senere år er der kommet en række nye forskningsresultater, som viser lovende resultater for behandling af arvelige øjensygdomme, som hidtil har været uhelbredelige.
”Det, som er lovende i øjeblikket, er, at vi forhåbentlig snart kan anvende genterapi, som er relevant for arvelige øjensygdomme. Det foregår ved at sprøjte et raskt gen ind i øjet, som skal erstatte det mutationsramte syge gen”, siger Toke Bek, som er forhåbningsfuld for behandlingen.
En anden øjensygdom, som også er blevet reduceret kraftigt de seneste år, er diabetiske øjensygdomme, da vi er blevet meget klogere på sammenhængen med livsstilsfaktorer. For med den rette kost og motion kan hovedparten af diabetikere opnå et stabilt blodsukkerniveau, som mindsker risikoen for diabetiske øjenforandringer. De vigtigste risikofaktorer er nemlig for højt eller svingende blodsukker.
”De små blodkar i øjnene påvirkes, hvis blodsukkeret eller blodtrykket gennem længere tid er for højt. Derfor er det vigtigt at efterleve almindelig sund livsstil, som forebygger type 2-diabetes. Det indebærer en sund kost, motion hver dag og undgå rygning”, forklarer Toke Bek.
De seneste år er man således blevet mere opmærksom på, hvorledes sund livsstil kan nedsætte risikoen for at udvikle visse øjensygdomme. Motion er ikke bare sundt for helbredet i almindelighed, men gavner også øjnene. Det samme er tilfældet med at undgå rygning, da det er påvist, at rygning skader synet. Rygere har forhøjet risiko for at udvikle AMD sammenlignet med ikke-rygere.
Opsøg øjenlæge
Generelt er det svært at kortlægge årsager til øjensygdomme, da det er forskelligt fra øjensygdom til øjensygdom - nogle er arvelige, mens andre opstår pludseligt eller er relateret til alderdom. I Danmark findes der heller ikke et samlet register over, hvor mange danskere, der er ramt af synstab.
”Vores store udfordring lige nu er, at der ikke er nogen god registrering af årsagen til blindhed. Omkring år 2000 blev der lavet en stor undersøgelse af, hvad danskere blev blinde af. I mellemtiden har vi dog erfaret, at vi kan behandle langt flere sygdomme, så antallet af blinde er reduceret væsentligt. Derfor er undersøgelsen ikke længere tidssvarende, så det er svært at sige, hvordan det præcist står til på synsområdet”, siger Toke Bek.
Der er dog et råd, som går igen i forhold til forebyggelse af øjensygdomme – sørg for at få det undersøgt.
”Det er vigtigt at holde øje med sit syn, og hvis man bemærker en forandring, skal man opsøge sin optiker eller øjenlæge. Optikere vil henvise til en øjenlæge, hvis der er mistanke om, at du lider af en øjensygdom. I mange tilfælde kan det være vigtigt at komme hurtigt i behandling”, fortæller Toke Bek.
Derfor skal du ikke tøve med at aflægge besøg hos optikeren eller øjenlægen, hvis du oplever forandringer med dit syn. Det bedste, du kan gøre for dine øjne, er at reagere på symptomer.
Samlet set er der god grund til at være optimistisk for fremtidens øjenpatienter, men øjenforskning er fortsat et vigtigt fokusområde, så endnu færre mister synet. Dansk Blindesamfund bidrager til denne udvikling ved at udfordre blindhed og hvert år donere flere millioner til øjenforskning i håbet om, at flere kan behandles for øjenlidelser.
Lad os hylde International Synsdag, så flere retter fokus på øjnene og behovet for behandling og forskning i øjensygdomme.