Kvindernes Kampdag: Kvinder skal være ledere i eget liv
Mandag den 8. marts trækker Anja i sin lyserøde T-shirt for at fejre Kvindernes Kampdag. En dag der har 111 år på bagen. Og selvom vi er nået langt med ligestillingen, er der fortsat kampe at kæmpe. Det mener Anja Braunschweig Chaluppa, der er forkvinde i Dansk Blindesamfunds Kvinder.
”Vi er nået rigtig langt, så derfor er 8. marts også en festdag, hvor vi skal huske at fejre de sejre, vi har opnået. Men der er stadig et stykke vej endnu, før vi opnår ligestilling i de familiære forhold og på arbejdsmarkedet”, siger Anja, der har en mission om at få flere kvinder med synshandicap til at indgå i organisationsarbejde og bestyrelser.
Hun er godt klar over, at det ikke sker fra den ene dag til den anden, så derfor har hun fokus på at udruste kvinder med redskaber til at blive ledere i eget liv på trods af synshandicap.
”Jeg har mødt mange kvinder, som ikke længere troede på dem selv og gav op på det hele, da de mistede synet helt eller delvist. De blev afhængige af deres partner og sad bare derhjemme og ventede på, at de kom hjem. Det vil jeg gerne være med til at ændre”, forklarer 52-årige Anja og understreger, at det ikke handler om, at kvinderne skal gå fra deres mand, men at de derimod skal føle, at de fortsat har en masse at bidrage med, selvom de er blinde eller svagsynede.
Synshandicap skal ikke være det styrende
Hun har selv prøvet at miste fodfæste og kæmpet med at acceptere sit synshandicap, da hun som 25-årig fik konstateret øjensygdommen stargardt. I dag har hun kun ti procent syn tilbage, men det forhindrer hende ikke i at leve det liv, hun gerne vil.
”Jeg vil fortsætte med at gøre alt det, jeg synes er spændende. Jeg skal selvfølgelig ikke være pilot, men jeg kan stadig en masse, jeg skal bare lære at gøre det på en anden måde. Det handler om at ændre sin tankegang”, forklarer Anja og fortsætter:
”Når jeg tænker på mig selv, er der stor forskel på at tænke Anja og stort set blind eller Anja. Jeg er kvinde, mor, ægtefælle, socialpædagog, veninde og først længere nede kommer stærkt svagsynet. Lige meget hvordan jeg vender og drejer det, forsvinder mit synshandicap ikke, så jeg kan ligeså godt lære at leve med det og få det bedste ud af det frem for at benægte det. Det er først, når man har accepteret sit synshandicap, at man kan udvikle sig”, siger Anja, der prøver at videregive den tankegang til kvinder.
Forskelle på mænd og kvinder
”Det handler om at udstyre kvinderne med redskaber, så de kan hvile i sig selv og måske senere få mod på at træde ind i bestyrelser. Vi starter helt fra bunden og bygger langsomt op”, smiler Anja, der oplever, at mænd og kvinder tackler synstab forskelligt. Hun påpeger, at det selvfølgelig er meget individuelt, men at mænd har tendens til at reagere på en anden måde, da de måske føler, at der er andre forventninger til dem end kvinder.
”Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det fortsat kvinder, der oftest har barslen og tager sig af de huslige pligter. Selvom vi er i 2021, er det svært at bryde de traditionelle kønsroller”, siger Anja og uddyber, at der i Sverige er forskel på, hvilke hjælpemidler de får tildelt afhængigt af køn. Der får kvinderne i langt højere grad tildelt hjælpemidler tilpasset hjemmet, mens mændene typisk får hjælpemidler målrettet arbejdsmarkedet.
Sådan forholder det sig ikke i Danmark. Men det betyder alligevel ikke, at vi bare kan læne os tilbage og tage den med ro. Anja vil derimod hellere fokusere på at få flere kvinder med i Dansk Blindesamfunds Kvinder. Den største udfordring er dog at få brudt med de fordomme, der hersker om kvindegruppen.
Kvinder med synshandicap er mere udsat
”Mange tror, at Dansk Blindesamfunds Kvinder er en strikkeklub for gamle damer, der bare sidder og drikker kaffe og spiser kringle. Det er så langt fra sandheden. Vi debatterer vigtige emner, der berører kvinder og gør en forskel os. Vi tager hverdagsemner op som arbejde, at leve sundt og få overskud og energi i hverdagen med et synshandicap. Vi deltager også i konferencer med andre ligestillede kvinder i Norden og arbejder med store emner som MeToo, hadefulde ytringer og vold mod kvinder”, fortæller Anja og påpeger, at kvinder med synshandicap faktisk har større risiko end andre for at blive udsat for vold. Det samme er tilfældet med voldtægt.
”I Nordisk Kvindekomite viser undersøgelser, at der er flere blinde kvinder, som udsættes for voldtægt. Det er skræmmende, og jeg ved ikke, om det måske har noget at gøre med, at gerningsmanden tror, at han er sværere at identificere. Vi har ingen tal fra Danmark, men ikke desto mindre er det vigtigt at have fokus på”, forklarer Anja, der ikke vil betegne sig selv som en decideret rødstrømpe, men bliver provokeret, hvis hun ikke føler, at der er respekt for hende som kvinde.
Første skridt er at tage hånd om eget liv
Rødstrømpe eller ej, så har Anja et brændende ønske om at gøre en forskel for kvinder med synshandicap, og det var derfor, at hun for to år siden meldte sig som forkvinde i Dansk Blindesamfunds Kvinder. Hun vil være rollemodel og inspirere kvinder med synshandicap til at tage hånd om eget liv.
”Inden jeg blev forkvinde, holdt jeg et foredrag for kvindegruppen om at være leder i eget liv og ikke lade sig begrænse af sit synshandicap. Bagefter kom en kvinde hen til mig og sagde, at hvis nogen havde fortalt hende det for 30 år siden, var hun sikker på, at hendes liv havde set helt anderledes ud. Det var virkelig tankevækkende og blev startskuddet til min mission om at få blinde og svagsynede kvinder med”, siger Anja, der mener, at Kvindernes Kampdag stadig har en berettigelse i 2021.
”Vi stopper ikke med at kæmpe for vores rettigheder, før vi er i mål med ligestilling mellem kønnene”, understreger Anja.