Mennesket kommer i første række
Poul Brorson er en af Dansk Blindesamfunds fire konsulenter i København, der hver dag går på arbejde for at give medlemmerne den hjælp videre i livet, de hver især har brug for.
Tekst: Camilla H. Gjedde. Foto: Jakob Helbig
55-årige Poul Brorson bor på Christianshavn i København. Har han været konsulent i Dansk Blindesamfund i 10 år. Alle dage har jobbet været noget nær et drømmejob for ham, da det relationsarbejde, han tager med i mødet med hvert enkelt medlem, i hans optik er ”ganske unikt”:
"Alle medlemmerne er forskellige, og derfor skal de mødes de forskellige steder i livet, de hver især er. Nogle har det rigtig svært, mens andre har en lettere tilgang til deres synshandicap. For os konsulenter er det vigtigt at forsøge at afkode, hvor det enkelte medlem er i erkendelsen af livet med mistet eller delvist mistet syn", siger han og fortsætter:
"Er personen for eksempel ikke klar til at søge hjælpemidler, skal vi sørge for at give personen den nødvendige plads til at blive det på et tidspunkt. Så prøver vi igen om en uge eller to. På den måde gælder det hele tiden om at møde det enkelte medlem, hvor det er".
Når Poul kommer ud til et medlem, kan det godt være med agendaen om for eksempel at præsentere personen for de mange kurser, Dansk Blindesamfund tilbyder medlemmerne på Fuglsangcentret. Men har medlemmet mere brug for at fortælle om sin familie, sit arbejdsliv eller noget tredje i stedet for at fokusere på et liv med synshandicap, er det dét, der styrer mødets dagsorden:
"Jeg skal ikke komme i dit hjem med en færdig køreplan over dine ønsker i livet. Det vil altid være på dine præmisser, og har du ikke lyst til at snakke om hjælpemidler første gang, så gør vi bare det næste gang. Eller tredje, fjerde eller femte gang", forsikrer Poul.
Bruger sig selv i arbejdet
Poul har selv en medfødte øjensygdom ’nystagmus’, der giver ufrivillige rykvise bevægelser i øjet og gradvist har gjort hans syn svagere. Han husker selv, hvordan de havde en synskonsulent hjemme hos dem, da han var barn, og derfor ved han, at især et ord er gennemtrængende.
Nemlig tillid.
Tillid fordi, det er en ”vildt fremmed, som medlemmerne lukker ind i deres hjem,” forklarer Poul og fremhæver, at det også skyldes et iboende ønske hos de fleste mennesker om at kunne klare sig selv:
"Fordi man som voksent menneske nu skal til at bede om hjælp, efter man har klaret sig selv hele livet, skal vi konsulenter gøre vores bedste for at opbygge en helt særlig form for tillid til medlemmet. Der er svære følelser på spil, og derfor skal vi skabe et rum, hvor man tør krænge sine problemer ud"
Den 55-årige konsulent ved, hvilke udfordringer medlemmerne kan stå overfor i livet som synshandicappet, men ikke desto mindre kræver det en stor portion tålmodighed, rummelighed og en helt særlig evne til at skabe de nødvendige relationer - men det er også dét, der i hans optik gør arbejdet som konsulent i Dansk Blindesamfund helt særligt:
"1:1 forstår vi de udfordringer, vores medlemmer står med i dagligdagen. Men også dem, der drejer sig om noget så basalt som ansøgninger til kommunen angående hjælpemidler, rengøring, specielle boliger samt at sidde med som bisidder, når visitatoren kommer forbi", siger Poul og understreger:
"Men vi er der også til at lytte, når historier om børn og børnebørn fylder. Det er langt fra ’bare’ et job, hvor man skal vejlede i at søge om hjælpemidler – vi skal rundt om det hele menneske".
”De kan altid ringe til Poul”
Når Poul Brorson går fra et vellykket besøg hos et medlem, hvor de kommer tættere på hinanden, er det svært ikke at føle sig ”en lille smule høj,” som han selv forklarer det. Netop dét betyder meget i hans arbejde. Mest af alt fordi, han ved, hvad dialogen især har af betydning for medlemmet.
"Det kan have stor betydning for personen. Og at komme ud til et medlem, der helt oprigtigt og dybtfølt bare siger ”tak” til mig er simpelthen uvurderligt. Der er faktisk ikke ord for, hvordan det føles at hjælpe nogen videre på den måde. Andet end en kæmpe glæde og stolthed", fortæller Poul.
En af de situationer fra Pouls 10 år som konsulent, der står ham stærkest, er et ældre medlem, der havde været enke i et par år, men stadig var i dyb sorg over tabet af sin mand. Kvindens sorg berørte Poul i sådan en grad, at han ikke kunne lade være med at handle:
"Pludselig så jeg mig selv kontakte den præst, der havde begravet hendes mand for et par år siden. Jeg fortalte præsten, at der var en kvinde her, som havde brug for at tale med ham. Det gjorde han så, hvilket var med til at hjælpe hende videre", siger han.
I hans optik er det lige præcis dét, der gør konsulenternes arbejde så særligt – og ikke mindst vigtigt. Nemlig den tætte relation, de arbejder for at skabe til det enkelte medlem. En relation, der gør det muligt for dem at afdække lige præcis de behov, det enkelte medlem har:
"Vi er ikke som en kommunal sagsbehandler, der kommer en enkelt gang, og så er det det, siger Poul grinende og afslutter:
"Mine medlemmer ved, at har de brug for hjælp eller en snak, kan de altid ringe til Poul. Så kan det være, der går to år igen, før de har behov for et eller andet, men så ringer de bare til Poul igen. Poul er der altid, og den mulighed for vores medlemmer er ganske, ganske unik".