Mere fokus på kompetenceudvikling af punktskrift
En ny undersøgelse viser, at der er for få lærere, der modtager kompetenceudvikling på færdigheder i punktskrift. Konsekvensen er, at lærerne ikke besidder den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at understøtte, at børn og unge kan dygtiggøre sig i punktskrift.
Punktskrift skal holdes ved lige, og man skal løbende udfordre og træne sine kompetencer for at mestre punktskrift bedst muligt. Punktfærdigheder kan ikke erhverves på et enkelt kursus, men kræver kontinuerlig vedligeholdelse. Det er dog langt fra alle, der oplever, at de har mulighed for at udvikle deres kompetencer og færdigheder i punktskrift. Der er nemlig for få børn, lærere og synskonsulenter, der har modtaget kursus i punktskrift inden for de seneste to år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Dansk Blindesamfund og Synscenter Refsnæs, der har til formål at kortlægge børn og unges anvendelse af punktskrift.
Undersøgelsen viser konkret, at 45 procent af børn med synshandicap har været på kursus i punktskrift. Deraf har 73 procent modtaget individuel løbende støtte i forhold til brugen af punktskrift. Når det kommer til synskonsulenter, har 75 procent modtaget kompetenceudvikling inden for de seneste to år. Værst står det dog til for lærerne, da det kun er 44 procent, der har modtaget kompetenceudvikling inden for de seneste to år. Heraf har 37 procent af lærerne selv opsøgt opfølgende kompetenceudvikling.
For få deltager i kompetenceudvikling
I Dansk Blindesamfund vækker det bekymring, at der ikke er tilstrækkelig, der har deltaget i kvalificering af punktskrift. De fagprofessionelles forudsætninger for at støtte op om børnenes punktskriftindlæring har afgørende betydning for, at børnene opnår de fornødne kompetencer til at mestre punktskrift og dermed et skriftsprog på lige fod med deres seende klassekammerater. Er det ikke tilfældet, kan det på sigt få konsekvenser for børnene, da de ikke møder nogen, som er bedre til punktskrift end dem selv.
Fakta om undersøgelsen
Punktskriftundersøgelsen er tilrettelagt og gennemført i efteråret 2020 af Dansk Blindesamfund og Synscenter Refsnæs via et online spørgeskema til forældre til børn under 18 år, der anvender punktskrift, synskonsulenter, der arbejder med børn og unge, som anvender punktskrift samt pædagoger, lærere og støttepersoner, der er i berøring med børn og unge, der anvender punktskrift. Antallet af punktskriftsbrugende børn og unge er beskedent, og undersøgelsen præsenterer således tendenser og indikationer på området.
”Det er bekymrende, at så få modtager kompetenceudvikling inden for punktskrift, da det er en nødvendighed for at understøtte børnenes færdigheder og motivation for at dygtiggøre sig i punktskrift. Kompetencer handler ikke bare om at kunne punktskriftsalfabetet, men også om at være kyndig i for eksempel brugen af de digitale redskaber, børnene anvender for at integrere punktskrift i undervisningen”, siger Jannie Hammershøi, medlem af forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund. Hun uddyber, at lærerne ikke alene skal mestre punktskrift, men at de også skal have viden om punktudstyr, så de kan tilrettelægge undervisningen for den punktlæsende elev. Det kræver netop gode kompetencer, som ikke opnås på kurser med flere års mellemrum.
Leder af specialrådgivningen på Synscenter Refsnæs, Nanette Borges, peger på, at en del af forklaringen ligger hos de mange skiftende lærere, som børn oplever i løbet af deres skoletid. Det betyder, at der jævnligt er nye lærere, der skal oplæres i punktskrift og dens vigtige betydning. Her er der dog mulighed for at få vejledning og rådgivning hos Synscenter Refsnæs, der blandt andet udbyder kurser målrettet personer, der underviser punktlæsende skoleelever. Kurserne kan både foregå på elevens skole eller på Synscenter Refsnæs.
”Hvis man har et barn i klassen med særlige udfordringer som nedsat syn, er lærerne forpligtet til at sætte sig ind i den opgave. De har en forpligtelse til at sikre, at alle børn udnytter deres fulde potentiale. Det kræver bare en særlig opmærksomhed i forhold til børn med alvorlig synsnedsættelse”, fortæller Nanette Borges og understreger, at blinde og svagsynede børn skal blive punktbrugere, så de senere i livet kan drage nytte af de ophøjede punkter.
Kompetenceudvikling er vigtig
Synscenter Refsnæs afholder kurser for børn og unge med synshandicap, deres forældre og lærere, der underviser punktlæsende børn. Hvert år bliver der for eksempel afholdt kurser for lærere, der får en basisviden om undervisning af elever med synshandicap og betydningen for barnets udvikling og indlæring.
”På kurserne bliver lærerne blandt andet introduceret for punktskrift, elektroniske punktapparater og særlige udfordringer i forhold til orientering og mobility. Alt sammen med fokus på at styrke lærernes forudsætninger for at inkludere blinde og svagsynede elever i klassen”, forklarer Nanette Borges.
Løbende opkvalificering er medvirkende til at sikre, at lærerne har de rette kompetencer, der er nødvendige for at understøtte børn og unges punktfærdigheder.
”I alle andre sammenhænge sker der løbende opkvalificering, men hvis ikke man får den nødvendige kompetenceudvikling, er det svært at udvikle sig”, påpeger Jannie Hammershøi, som derfor sætter spørgsmålstegn ved, om der afsættes midler nok til at dygtiggøre de mennesker, som arbejder med punktlæsende børn. Hun er overbevist om, at de fagprofessionelle omkring børn og unge med synshandicap løfter opgaven på bedste vis og inden for de rammer og ressourcer, de får stillet til rådighed. Udfordringen ligger dog i, at lærerene ikke nødvendigvis får tilbudt de kurser, der skal til for at løfte børnenes punktskriftkompetencer.
”Når det langt fra er alle, der har deltaget i kompetenceudvikling, kan det tyde på, at der ikke afsættes nok ressourcer til at udvikle de nødvendige punktskriftkompetencer. Det er vigtigt, at kommunerne er villige til at knytte de nødvendige ressourcer til det enkelte barn og sikre, at de mennesker, der er omkring et punktlæsende barn, er godt klædt på til at varetage opgaven”, siger Jannie Hammershøi og peger på nogen af de konsekvenser, det kan have for børnene, hvis de ikke kan beherske punktskrift.
Prikker der gør en verden til forskel
Uden punktskrift kan mennesker med synshandicap støde på barrierer senere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
”Mestring af punktskrift er afgørende for, at blinde og svagsynede senere kan få sig en uddannelse og efterfølgende blive inkluderet på arbejdsmarkedet. Det handler derfor om, at børnene skal blive så gode som muligt til punktskrift i barndommen, så det kan hjælpe dem senere i livet”, forklarer Jannie Hammershøi og understreger grunden til at fremme brugen af punktskrift.
National og international forskning peger nemlig på, at punktbrugere i langt højere grad opnår højere uddannelsesniveau og generelt klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og i samfundslivet.
Uddannelsesgraden for blinde og svagsynede er dog nedadgående. Kun godt hver tredje med synshandicap gennemfører en uddannelse, mens uddannelsesniveauet for den øvrige befolkning er steget. Derfor er der behov for en styrket indsats for kompetenceudvikling af lærernes viden og færdigheder inden for punktskrift.
”Undersøgelsen bekræfter, at der fortsat er behov for en styrket indsats. Det vil vi som nationalt ressource- og videnscenter bidrage til og planlægger helt konkret at udvikle e-læringsmoduler til de lærere i grundskolen, der underviser elever, der anvender punktskrift”, siger Berit Houmølle, vicecenterleder og skoleleder på Synscenter Refsnæs.
”Det er klart, at hvis man som barn med synshandicap kommer ud af folkeskolen og faktisk ikke har sit eget skriftsprog til at læse og skrive med, så er man dårligere stillet end andre til at komme videre i uddannelsessystemet og finde fodfæste på arbejdsmarkedet”, siger Jannie Hammershøi.
Derfor er der god grund til, at punktskrift anerkendes som officielt skriftsprog, med det ansvar der følger for kompetenceudvikling og vedligehold af skriftsproget.