Morten Münster bliver klogere på livet som blind
YouTuberen Morten Münster udfordrer sine egne forestillinger, når han besøger Lene og får indblik i livet uden syn – med blindestok og førerhund.
Tekst og foto: Caroline Larsen
Lydene træder frem og sanserne skærpes, da Morten bliver udstyret med sorte briller og en blindestok. En cykelklokke ringer, fodtrin passerer, og en hund tisser i græsset. Han bliver pludselig opmærksom på lyde, han ellers aldrig ville lægge mærke til.
Han har et fast greb i Lenes albue og følger hendes bevægelser, mens hun roligt fører ham frem. Skridt for skridt. Han synes pludselig, de går meget hurtigt, så de sænker farten.
Men efterhånden bliver Morten mere fortrolig med at orientere sig uden synet. Han bliver mere modig. Grebet bliver løsere, indtil han giver slip og i stedet lader stokken tage over. Han svinger den fra side til side for at opfange eventuelle forhindringer og følger græskanten, så han har retning.
”Man bliver mere opmærksom på alt. Min høresans skærpes, og jeg bliver mere opmærksom på lydene omkring mig”, siger Morten Münster.
Det er netop derfor, han er her. For at blive klogere på en verden, han ikke før har oplevet på tæt hold.
Nysgerrighed bliver til indsigt
YouTuberen Morten Münster har flere tusinde visninger på sine videoer, men denne gang handler det ikke om underholdning. Han har sat Lene Fritzbøger Andersen, som er blind, i stævne for at få svar på de spørgsmål han og mange andre går rundt med.
”Jeg kender ikke nogen, der er blinde eller svagsynede, og jeg har måske været lidt tilbageholdende med at spørge, men jeg har haft en masse spørgsmål. Derfor er det dejligt, at Lene har stillet sig til rådighed og vil gøre mig meget klogere” fortæller Morten.
Han er taget til Nordsjælland for at få indblik i, hvordan det er at leve uden syn - hvordan man indretter sit hjem, klarer hverdagen og navigerer i en verden, der i høj grad er skabt til seende.
Han bruger sin YouTube-kanal til at skabe indhold, der udvider folks horisont og giver indblik i andre menneskers liv. Denne gang sætter han fokus på livet som blind.
”Hvis videoen kan gøre folk lidt klogere på blinde og hvordan, man kan vise hensyn næste gang, de møder en blind, har den gjort en forskel” siger Morten.
For eksempel noget så simpelt som at ringe med cykelklokken. Det havde han aldrig selv tænkt over. Men som Lene forklarer, kan blinde have svært ved at høre cykler, før de er meget tæt på. Det kan skabe utrygge situationer i trafikken, hvor man tror, der er frit, men opdager en cykel i sidste øjeblik. Derfor har de også et ordsprog, der hedder: ”Når du ser stokken, så ring med klokken”.
”Det giver god mening, når Lene fortæller det. En lille handling, der kan have stor betydning for blinde og svagsynede”, forklarer Morten.
Teknologi skaber muligheder
Besøget hos Lene giver også indblik i en verden af hjælpemidler, Morten ikke anede eksisterede. En talende vægt. En farvetester, der beskriver farver. Et punktapparat til at læse punktskrift. En telefon, der oplæser teksten. Alt sammen hjælpemidler, der kompenserer Lene for det manglende syn og gør det muligt at leve et selvstændigt liv.
”Jeg er imponeret over, hvor mange muligheder der findes for at klare sig selv. Det er også et godt eksempel på, hvad teknologi og AI kan bruges til. Der er meget snak om det negative, men her gør det jo en kæmpe forskel”, siger Morten.
Samtidig gør Lene op med en udbredt forestilling. Mange tror, at blinde og svagsynede ikke kan arbejde. Faktisk er det kun omkring 30 procent af blinde og svagsynede, som i dag har tilknytning til arbejdsmarkedet.
”Det er ærgerligt, for mennesker med synshandicap rummer mange kompetencer og har meget at bidrage med, hvis de får muligheden”, siger Lene, der arbejder 26 timer i flexjob som blindefaglig konsulent. Her bruger hun punktapparat og skærmlæser til at læse og skrive på lige fod med sine kollegaer.
Aston giver frihed
For Lene er det ikke kun teknologien, der gør en forskel i hverdagen. Hun har også førerhunden Aston, som hjælper hende med at komme sikkert omkring og føre hende uden om forhindringer.
På gåturen bliver det tydeligt, hvordan de arbejder sammen. Aston reagerede præcist på Lenes kommandoer, stopper ved nedadgående kantsten og finder fodgængerovergange.
Faktisk kan Aston adlyde 34 forskellige kommandoer. Det demonstrer han blandt andet på togstationen, hvor han nemt finder en ledelinje, en ledig bænk og døren til toget.
”Jeg er virkelig imponeret over, hvad en førerhund kan. Der er ingen tvivl om, hvor stor en forskel Aston gør i Lenes liv”, fortæller Morten.
Med en førerhund kan man bevæge sig hurtigere og mere frit, end hvis man kun bruger blindestok, og netop den frihed og tryghed er tydelig i samspillet mellem Lene og Aston.
De har været et makkerpar i lidt over et år, og Aston er Lenes trofaste følgesvend. Men for hende er han mere end bare en praktisk hjælp.
”Det er ikke kun hjælpen, det er også selskabet. Man er aldrig alene. Man får også et utroligt tæt bånd, fordi Aston følger mig overalt. Det er min anden halvdel”, siger Lene.
Tryghed på ruten
På vej til showdown går Aston trofast på Lenes venstre side. Det er en rute, han har gået mange gange før, så derfor er tempoet højt. Men ved vejen sænker Aston farten og markerer, at de skal stoppe, fordi de plejer at krydse vejen her.
Lene giver ham kommandoen om at finde venstre kant, hvorefter Aston vender rundt og stopper præcist foran kantstenen. Han får ros. Også fra Morten, der imponeret følger med på sidelinjen.
Kort efter træder de ind i lokalet under kirken, hvor Lene spiller showdown en gang om ugen, som Morten nu skal prøve kræfter med.
Showdown er en sport for blinde og svagsynede, hvor to spillere med bind for øjnene dyster ved et aflangt bord bander. Ved hjælp af et bat skal de lytte sig frem til en raslende bold og slå den ned i modstanderens mål.
Når lyden styrer spillet
Stemningen i lokalet er rolig, men koncentreret. Der er helt stille, mens der spilles, for spillerne orienterer sig udelukkende efter lyden af bolden. Alle spillere bærer nemlig sorte briller, så spillet foregår på lige vilkår.
Morten ser først nogle af de erfarne spillere i aktion. Det går stærkt. Bolden flyver frem og tilbage hen over bordet.
Så bliver det Mortens tur. Han får briller på, en handske og et bat i hånden.
Da spillet går i gang, bliver han hurtigt udfordret. Han kan ikke se noget som helst og er fuldstændig afhængig af lyden fra bolden.
”Det er meget sværere, end jeg troede” siger Morten.
Lyden er svær at placere. Den føles, som om den kommer fra flere retninger på én gang, og han har svært ved at nå at reagere i tide. Alligevel bliver han grebet af det.
”Det er virkelig sjovt. Der er noget ret fedt i at skulle stole på sine andre sanser”, forklarer Morten, der til sidst formår at score mod Lene.
En ny forståelse
Da dagen er slut, er det ikke kun en video, Morten tager med sig hjem. Han har også fået en ny forståelse og et nyt perspektiv på livet med synshandicap.
Ikke kun af, hvor krævende det er at navigere uden syn, men også hvor meget man faktisk kan.
”Jeg er blevet overrasket over, hvor livsglad og positiv Lene er. Og så er jeg helt vildt imponeret over, hvad en førerhund kan - alle de kommandoer, Aston kan lystre”, siger Morten.
Han håber, at videoen kan være med til at ændre folks syn på blinde og svagsynede.
”Jeg håber, den kan vise, hvor meget blinde og svagsynede kan og inspirere andre, der står i en lignende situation, til at se mulighederne”, fortæller Morten.
Mødet med Lene har også sat et større perspektiv og givet ham en vigtig påmindelse:
”Det er ikke ens begrænsninger, der bestemmer, hvordan ens liv bliver, men det er måden, man håndterer dem på”, siger Morten.
