Nu kan blindebevægelsen i Mongoliet stå på egne ben
Dansk Blindesamfund har været med til at bygge en stærk blindeorganisation i Mongoliet, der efter 18 år har styrken til at klare sig selv.
I over 30 år har Dansk Blindesamfund støttet søsterorganisationer i udviklingslande for at sikre bedre livsvilkår og rettigheder til verdens blinde og svagsynede. Et af de lande, hvor partnerskabet har haft betydelig indflydelse, er Mongoliet, hvis blindeorganisation har udviklet sig til en stærk og engageret organisation gennem de 18 år, Dansk Blindesamfund har hjulpet med viden og bakket op om en vigtig organisationsopbygning.
Diana Stentoft, næstformand i Dansk Blindesamfund og generalsekretær i Verdens Blindeunion, og Michael Davidsen, formand for Dansk Blindesamfunds bistandspolitiske udvalg, var med på den seneste tur til Mongoliet i april for at afslutte projektsamarbejdet. Organisationen er nemlig vokset i både styrke og indflydelse og skal nu stå på egne ben.
Stærkere sammen
Et af Dansk Blindesamfunds fokusområder er at bidrage til opbygningen af stærke blindeorganisationer globalt. Derfor afsætter Dansk Blindesamfund hvert år 1 procent af foreningens indsamlede midler til internationalt arbejde.
”Det er vedtægtsbestemt ud fra en tanke om, at vi er en gammel organisation, som har brugt over 100 år på at få en masser erfaringer og være en del af en markant samfundsudvikling. De erfaringer vil vi gerne stille til rådighed og bruge til at skabe stærke blindeorganisationer andre steder i verden”, siger Diana Stentoft og understreger, at det også bygger på en overbevisning om, at alle blinde og svagsynede har ret til et liv som alle andre. Kan deltage, bidrage og være en del af fællesskabet.
”Vi synes, det er væsentligt, at blinde og svagsynede har styring i eget liv og kan tale deres egen sag. Det gælder både i Danmark og andre steder i verden”, siger Diana.
Selvom der er langt mellem Danmark og Mongoliet, mere præcist 6.000 kilometer, oplevede Michael på den seneste rejse, at nogle af udfordringerne for blinde og svagsynede i Mongoliet er de samme som i Danmark. Det gælder for eksempel ensomhed, isolation samt begrænsede muligheder for uddannelse og beskæftigelse.
”Vi har mange dagligsagsproblemer med at være blind til fælles. Vi synes også, det er svært at komme omkring og er ofte nødt til at finde og spørge folk om hjælp”, siger Michael og konstaterer, at selvom der er langt mellem Danmark og Mongoliet, gør vores økonomiske støtte og ekspertise en reel forskel, fordi vi brænder for samme sag.
Tættere på organisationen
Samarbejdet med den mongolske blindeorganisation (MNFB) blev grundlagt i 2006 og har skabt mærkbare forandringer for blinde og svagsynede i Mongoliet. I dag er organisationen en af de stærke handicaporganisationer i landet.
Da samarbejdet begyndte, havde organisationen ikke aktiviteter og afdelinger uden for hovedstaden Ulan Bator, men i dag er der etableret lokalafdelinger i alle landets 21 provinser, så medlemmer har nemmere adgang til støtte og ressourcer lokalt.
”En central del af samarbejdet har været at uddanne ledere i organisationen, både på nationalt og lokalt niveau. Det har gjort det muligt for den mongolske blindeorganisation at udvide deres indflydelse og arbejde for at forbedre vilkårene for blinde og svagsynede i landet”, fortæller Diana.
Politisk indflydelse
Samarbejdet har resulteret i en markant forøgelse af organisationens politiske indflydelse. Organisationen er i dag et stærkt talerør for deres medlemmer i kampen for at sikre bedre inklusion, rettigheder og forbedrede levevilkår for mennesker med synshandicap.
”Organisationen er gået fra at være næsten usynlig i det politiske landskab til at være en anerkendt stemme, som inviteres med ind i de politiske processer på nationalplan og lokalplan”, forklarer Diana og påpeger vigtigheden af, at Gerel Dondovdorj, der i mange år har været præsident af MNFB, er blevet indstillet af den mongolske regering til FN’s Handicapkomité, hvor hun kæmper for bedre rettigheder for mennesker med handicap på verdensplan.
Hun gjorde stort indtryk på Michael, der var imponeret over Gerels engagement og viljestyrke. Hun har formået at kæmpe sig tilbage efter sit synshandicap og besidder i dag en af de 18 pladser i FN’s Handicapkomité.
”Hun var målrettet, utrolig dygtig og skarpsindig. Det er imponerende, hvad hun har formået. Hun var den første blinde jurist i landet og er i dag en stærk stemme i kampen for at forbedre rettigheder for mennesker med synshandicap”, siger Michael.
Massører bliver selvstændige
Dansk Blindesamfund har også bidraget til oprettelsen af massøruddannelse for blinde og svagsynede i Mongoliet. Denne uddannelse har givet mange en mulighed for beskæftigelse, øget livskvalitet og selvstændige liv, da massage er en integreret del af den mongolske kultur. Dansk Blindesamfunds projekt har gjort det muligt at tilpasse og implementere erfaringer fra andre lande med at uddanne blinde og svagsynede til massører og dermed skabt en effektiv og bæredygtig model for uddannelse og beskæftigelse.
Det nytter
Michael er glad og stolt over, at Dansk Blindesamfunds bidrag har været med til at skabe en varig og positiv indflydelse på livet for blinde og svagsynede i Mongoliet.
”Det er en stor glæde, at vi kan være med til at gøre en reel forskel, som betyder noget for blinde og svagsynede andre steder i verden. Det er hjælp til selvhjælp, så organisationen fremover har redskaberne til at klare sig selv”, fortæller Michael.
Diana er også blevet bekræftet i, at vores samarbejde med søsterorganisationer rundt om i verden gør en forskel.
”Jeg tager meget optimisme med hjem fra turen i Mongoliet. Dansk Blindesamfund har været med til at opbygge en stærk organisation, der har kapacitet til at støtte blinde og svagsynede i Mongoliet og kæmpe for deres rettigheder og muligheder”, siger Diana.