Ny behandling skal bremse nærsynethed hos børn

Læs siden højt Sæt oplæsning på pause

Svær nærsynethed er forbundet med alvorlige følgetilstande, der i værste fald kan medføre blindhed. Derfor fokuserer et igangværende forskningsprojekt støttet af Dansk Blindesamfund på, om øjendråber med en lav dosis af stoffet atropin kan bremse udviklingen af nærsynethed hos børn.

Forekomsten af nærsynethed er i løbet af de seneste 20 år steget betydeligt flere steder i verden. I Danmark har et nyligt studie vist, at hvert femte barn er nærsynet.

Hvis udviklingen fortsætter, anslår Verdenssundhedsorganisationen WHO, at halvdelen af jordens befolkning vil være nærsynet i 2050. Heraf vil 10 procent lide af svær nærsynethed. Derfor er der god grund til at forske i nærsynethed. Et igangværende dansk studie støttet af Dansk Blindesamfunds Øjenfond undersøger, om, øjendråber med en lav koncentration af stoffet atropin kan bremse udviklingen af nærsynethed hos børn.

”Nærsynethed skyldes et misforhold mellem øjets brydning og øjets længde, så lysets brændpunkt ligger foran nethinden i stedet for på selve nethinden, som det sker ved et normalt øje. I langt de fleste tilfælde skyldes nærsynethed, at øjet er for langt. Misforholdet betyder, at nærsynede har svært ved at se klart på afstand, fordi ting fremstår uskarpt.”, forklarer Anders Hvid-Hansen, der er læge på Afdelingen for Øjensygdomme på Rigshospitalet Glostrup og forsker i nærsynethed hos danske børn.

Alvorlige følgetilstande

Nærsynethed behandles almindeligvis med briller, kontaktlinser eller laseroperation. Styrken på brilleglas eller kontaktlinser angives i dioptri. Brilleglassenes minusværdi, angiver således hvor nærsynet man er. Jo mere minus, desto mere nærsynet er man. Hvis man kommer over minus seks i brillestyrke, betragtes man som stærkt nærsynet og har en øget risiko for alvorlige øjenkomplikationer.

”Personer med stærk nærsynethed har en øget risiko for nethindeløsning, der i værste fald kan medføre blindhed, hvis det ikke opdages og behandles i tide. Derudover er der også forhøjet risiko for udvikling af grå og grøn stær”, pointerer Anders. Faktisk er nærsynethed årsag til synstab og den mest forekomne årsag til moderat og svær synsnedsættelse i verden.

Hidtil har behandlingen af nærsynethed været fokuseret på at korrigere synsproblemerne med briller, kontaktlinser eller laseroperation. Men problemet er, at disse metoder blot korrigerer synet, men forebygger ikke de alvorlige følgetilstande, som nærsynethed kan medføre.

”Ved briller, linser eller operation korrigerer man kun, hvor lyset falder på nethinden og føles skarpt, men man fjerner ikke den bagvedliggende forlængelse af øjet og risikoen for følgetilstande. Med vores forskning forsøger vi at mindske øjets længdevækst”, siger Anders.

Nærarbejde og for mange timer indendørs

I Asien er de foran i forskning af nærsynethed, da de har oplevet en stor stigning i forekomsten af nærsynethed. Især er nærsynethed blandt skolebørn eksploderet, hvor 80-90 procent er nærsynede, når de forlader skolen. Den voldsomme stigning i nærsynethed kan ikke udelukkende forklares med genetik, men må også tilskrives en konsekvens af miljømæssige faktorer og den måde, som børn lever på i Asien. Særligt to risikofaktorer er associeret med udviklingen af nærsynethed.

”På baggrund af studier er det dokumenteret, at nærarbejdet og begrænset udetid er belyste risikofaktorer for udviklingen af nærsynethed. I Asien har de et helt andet uddannelsespres, hvor eleverne sidder mange timer med hovedet begravet i bøgerne uden tid under åben himmel”, fortæller Anders og påpeger, at videnskabelige studier dokumenterer, at to timers udendørs leg om dagen er tilstrækkeligt til at mindske risikoen for udvikling og forværring af nærsynethed.

I Danmark står det ikke helt så grelt til, men det betyder ikke, at vi skal læne os tilbage og tage en slapper. Tværtimod kan forskning bruges proaktivt til at hindre lignende høje forekomster af nærsynethed. Derfor kan vi drage nytte af Asiens positive erfaringer med stoffet atropin. Tidligere undersøgelser viser nemlig, at en dosis på 0,01 procent kan halvere udviklingen af nærsynethed hos asiatiske børn. Derfor tester øjenforskere lige nu stoffet på en række danske børn i alderen 6-12 år, da de asiatiske resultater ikke nødvendigvis kan overføres én til én på danske forhold. Forskningsprojektet er en del af Anders’ ph.d.-projekt og udføres som et nationalt samarbejde mellem øjenafdelinger i København, Aarhus og Vejle.

Danske børn undersøges

Det igangværende forskningsstudie skal omfatte 150 børn, som tilfældigt ved lodtrækning fordeles i tre grupper. Fordelingen foregår maskeret, hvilket betyder, at hverken forskere, forsøgspersoner eller forældre ved, hvilke øjendråber barnet får. Det får de deltagende familier først at vide, når forsøget er tilendebragt efter tre år.

En tredjedel af børnene behandles med en lav dosis atropin (0,01 procent) i en periode på to år. En anden tredjedel får en højere dosis atropin (0,1 procent) det første halve år, hvorefter de overgår til atropin i en lavere dosis de resterende 18 måneder. Den sidste tredjedel af børnene udgør en kontrolgruppe, der behandles med saltvandsdråber i to år. Efter endt behandling følges børnene i et år. Under hele forløbet gennemgår børnene et omfattende undersøgelsesprogram, som indebærer tests og målinger af øjet.

”Studiets design er baseret på resultater fra tidligere studier i Asien, hvor højere doser af atropin reducerede udviklingen af nærsynethed mest effektivt. Men samtidig oplevede børnene flere bivirkninger under behandling samt forværring i udviklingen af nærsynethed efter endt behandling. For at undersøge den optimale effekt af atropin, giver vi en tredjedel af børnene en lidt højere dosis det første halve år og reducerer herefter til den lave dosis i de resterende 18 måneder. Vores tanke er, at den højere dosis på 0,1 procent bremser udviklingen af nærsynethed mere effektivt, mens dosisreduktionen til 0,01 procent mindsker risikoen for tilbagefald af øjets længdevækst efter endt behandling”, forklarer Anders, som ønsker, at effekten af lavdosis atropin hos danske børn undersøges grundigt.

Den rette dosis atropin

Ulempen ved atropin er imidlertid de mulige bivirkninger, som stoffet kan medføre. For når atropin gives i normale doser på en procent udvides pupillerne, og man bliver mere lysfølsom, fordi pupillerne ikke trækker sig sammen. Stoffet hæmmer desuden øjets fokuseringsevne, som gør os i stand til at stille skarpt på nære objekter.

”Jo højere doser stoffet gives i, des mere udvides pupillerne, og des mere forringes fokuseringsevnen. Ved den lave dosis der anvendes i studiet, forventer vi ikke væsentlige bivirkninger, men det er noget, som vi er opmærksomme på. Vi er meget omhyggelige med at dokumentere eventuelle bivirkninger og gener ved denne behandling, for det skylder vi forsøgspersonerne og deres forældre, samtidig med det er et krav fra myndighedernes side”, forklarer Anders og understreger, at alle lægemiddelforsøg kontrolleres for at sikre, at forsøget lever op til internationale standarder og dansk lovgivning.  

Håbet med undersøgelsen er at bidrage til en behandling, der kan bremse nærsynethed, inden det bliver alvorligt – allerhelst så tidligt som muligt. Drømmescenariet er, at man helt kan forhindre, at et barn bliver nærsynet.

”Nærsynethed har store konsekvenser for både samfundet og den enkelte person. Derfor er det vigtigt at undersøge, om lavdosis atropin er en effektiv behandling for danske børn. Vi vil gerne bidrage til den måde, som man håndterer nærsynethed på. I fremtiden vil det formentlig ikke være nok at tilbyde standardbriller eller kontaktlinser til nærsynede børn og unge. Forhåbentlig kan vi i stedet tilbyde en effektiv behandling, der både korrigerer synet og forhindrer øjet i at vokse sig mere nærsynet”, slutter Anders.