Ny forskning skal forbedre behandlingen for uveitis-patienter
Nyt forskningsstudie støttet af Dansk Blindesamfunds Øjenfond vil etablere landsdækkende database om øjensygdommen uveitis. Det skal give øjenlæger et fingerpeg om forekomsten, udredningsresultater, behandlingseffekt og sikre uveitis-patienter den bedste behandling.
Uveitis er en fællesbetegnelse for betændelsestilstande i øjets regnbuehinde og årehinde. Ubehandlet kan uveitis give svære komplikationer, der kan føre til et varigt synstab eller blindhed. Det skønnes, at uveitis er årsag til 10 procent af alle nye tilfælde af blindhed i den vestlige verden og er dermed den tredjehyppigste årsag til blindhed, som kan forebygges.
”Uveitis dækker over en gruppe af sygdomme med det fællestræk, at der er betændelse i øjets indre. Faktisk findes der omkring 40 forskellige undertyper af uveitis, og der kommer flere til, jo dygtigere vi bliver til at undersøge og stille forskellige diagnoser”, siger Oliver Niels Klefter, afdelingslæge på Øjenafdelingen, Rigshospitalet Glostrup, og klinisk lektor på Københavns Universitet.
Symptomer på uveitis
Betændelsen kan være lokaliseret i forskellige dele af øjet. Ved den typiske regnbuehindebetændelse findes betændelsen kun i øjets forreste del i området omkring den farvede regnbuehinde. Det kan give smerter, lysfølsomhed, rødme i øjet og nedsat syn i varierende grad. Hvis betændelsen derimod findes i øjets årehinde bagtil i øjet, karakteriseres det som årehindebetændelse. Det kan komme til udtryk på mange måder. Nogen mærker det ikke, mens andre kan opleve lysfænomener eller nedsat syn, fordi betændelsen påvirker nethindens evne til at opfatte lys.
”Ved kronisk regnbuehinde- og årehindebetændelse er der risiko for udvikling af følgevirkninger som grå stær, grøn stær, hævelse i nethinden, karnydannelse og arvævsdannelse, der kan skade synet permanent”, forklarer Oliver.
Indsamle data om uveitis
Regnbuehinde- og årehindebetændelse kan optræde i alle aldre, da det afhænger af den specifikke undertype. Der er for eksempel nogle typer af uveitis, der kan ses hos børn, typisk i forbindelse med børneleddegigt. Andre typer af uveitis forekommer oftest hos yngre voksne, mens personer i 50-års alderen også kan udvikle uveitis.
Øjenlægerne får hele tiden henvist nye uveitis-patienter, men der findes ingen præcise tal på forekomsten af uveitis-patienter. Baseret på amerikanske tal menes der at forekomme cirka 2.800 nye tilfælde af uveitis om året i Danmark.
Det håber Oliver, at danske øjenlæger får et bedre overblik over med etableringen af en national uveitis-database, som blandt andet skal kortlægge forekomsten af uveitis. Der er meget stor opbakning til projektet fra uveitisspecialister i alle landets regioner. Over tid får de dermed en mere sikker dokumentation på, om forekomsten af uveitis er stigende eller faldende i Danmark.
Til det formål har læge og ph.d.-studerende Sine Munch Trangbæk Sjölander i år modtaget en bevilling fra Dansk Blindesamfunds Øjenfond på næsten 1 million kroner til hendes ph.d.-projekt, der skal bane vejen for en systematisk indsamling af data på uveitis-patienter. På nuværende tidspunkt er forskningsprojektet godkendt af den videnskabsetiske komité, så næste skridt er den datajuridiske del af projektet.
Den lumske øjensygdom
Betændelse i øjet er udtryk for, at kroppens immunforsvar er blevet aktivt i øjets indre. Det kan der være mange forskelligartede årsager til. Det kan for eksempel skyldes inflammation et andet sted i kroppen eller infektion. Gigtsygdomme og bindevævssygdomme øger også risikoen for regnbuehindebetændelse. I mange tilfælde kan man dog ikke påvise en tilgrundliggende årsag trods grundige undersøgelser.
”Det lumske ved uveitis er, at øjensygdommene klinisk kan se fuldstændig ens ud, men kan have vidt forskellige årsager. Det vil sige, at nogen kan have en tilgrundliggende gigtsygdom, mens andre har en fuldstændig lignende tilstand uden at fejle noget i resten af kroppen. Det gør det udfordrende at finde og behandle årsagen til betændelsen”, siger Oliver, der er vejleder på Sines ph.d.-projekt sammen med professor Steffen Heegaard og overlæge Josefine Fuchs.
Behandlingen af uveitis afhænger nemlig af årsagen til sygdommen. Hvis betændelsestilstanden skyldes en infektion, vil behandlingen typisk bestå af antibiotika, som bekæmper årsagen til betændelsen. Hvis betændelsen derimod skyldes en fejlreaktion i kroppens eget immunforsvar, som angriber kroppens eget væv, kan det behandles med forskellige former for immundæmpende medicin. I langt de fleste tilfælde behandles betændelsesreaktionen med binyrebarkhormon i form af øjendråber, der kan suppleres med tabletter eller indsprøjtninger omkring øjet eller i øjet. Binyrebarkhormoner kan dog givet forhøjet tryk i øjet og øge risikoen for at udvikle grøn stær, hvorfor øjenlægen jævnligt vil måle øjentrykket under behandlingen. Nogle patienter kan få brug for andre typer af immundæmpende medicin. Her samarbejder øjenlægerne ofte med specialister i led- og bindevævssygdomme.
Sikker og effektiv behandling
Det igangværende forskningsprojekt er inspireret af øjenlægernes daglige kontakt med uveitis-patienter og kan være med til at give større indsigt i de danske uveitis-patienter og udbrede viden om hvilke behandlinger, der virker bedst på de enkelte undertyper af uveitis. Såvel i Danmark som internationalt findes der nemlig ikke mange evidensbaseret guidelines for håndtering af uveitis, hvilket Oliver håber, at den landsdækkende uveitis-database kan bidrage til.
”Det er tanken, at vi med patienternes tilladelse registrerer deres data, når de kommer til ambulante kontroller på hospitalerne. Vi registrerer, hvad vores undersøgelse viser, hvilke blodprøver der er taget og resultaterne af dem, patienternes behandling og behandlingens effekt. Det er således en systematisk indsamling af data, så patienterne hele tiden kan tilbydes den absolut bedste behandling”, forklarer Oliver, der glæder sig over at bidrage til en forskning, der fremover kan få afgørende betydning for patienter med uveitis.
Forbedre patienternes syn og livskvalitet
”For mig personligt er det fantastisk at kunne bidrage til at redde patienters syn. Det er hele motivationen for vores forskningsindsats. Hvis vi med databasen kan bidrage til forskningen og påvise, hvilke behandlinger der virker bedst på de forskellige undertyper af uveitis, er det en stor gevinst for vores patienter, der kan få så præcis vejledning i forløbet som muligt”, siger Oliver.
Forskerne vil som en del af projektet også belyse synsrelateret livskvalitet baseret på kvalitative spørgeskemaer, eftersom det er et emne, der er sparsomt belyst ved uveitis. Det dækker såvel synsfunktion, som patienternes oplevelse af øjensygdommen og indvirkning på hverdagen.
”Forskningsprojektet skal bane vejen for den bedste behandling til uveitis-patienter og dermed bedre syn og livskvalitet”, påpeger Oliver, der er meget taknemmelig for, at forskergruppen har modtaget støtte fra Øjenfonden til at gennemføre forskningsprojektet.