Ny forskning slår fast, at langt færre end hidtil antaget lever med et synshandicap
Professor og øjenlæge dr.med. HD(O) Toke Bek fra Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital har undersøgt antallet af mennesker med synshandicap i Danmark. Forskningsresultaterne viser, at den samlede målgruppe af blinde og stærkt svagsynede er langt mindre end hidtil antaget.
Synet er den sans, som vi nødigst vil undvære og anses derfor for at være den vigtigste af vores sanser. Når man lever med et synshandicap har det alvorlige konsekvenser for ens livsmuligheder, og man har i udstrakt grad behov for hjælp fra andre. Personer, der har fået et synshandicap i en tidlig alder, har en i gennemsnit lavere uddannelsesgrad og en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med normalt syn. For personer, der bliver synshandicappede senere i livet, kan dette få alvorlige konsekvenser for ens arbejdsevne, normale livsudfoldelse og psykiske sundhed.
Nedsat syn kan skyldes sygdomme i såvel øjet, som i synsbanerne og i hjernen, tilstande som i mange tilfælde kan forebygges og behandles. En forudsætning for at kunne optimere denne indsats, samt for at kunne tilrettelægge forskning rettet mod at udvikle og indføre ny behandling til synstruende tilstande, kræver imidlertid, at man kender omfanget af og årsagerne til synshandicap i befolkningen.
Omkring år 2000 blev der gennemført flere undersøgelser, der pegede på, at forekomsten af svagsynethed og blindhed i de nordiske lande, og herunder Danmark, skulle måles i procenter. Den hyppigste årsag til synshandicap fandtes at være aldersrelateret makuladegeneration, også kaldet AMD, der findes i en tør og en våd form. I de mellemliggende år er der imidlertid sket en markant udvikling inden for behandling af synstruende øjensygdomme. Et at de mest betydende behandlingsgennembrud har været indførelsen af medicinsk behandling til våd AMD. Behandlingen består af indsprøjtning i glaslegemet af et antistof rettet mod det skadevoldende stof ”Vascular Endothelial Growth Factor”, der i det daglige forkortes med ”VEGF”. Behandlingen skal ofte gentages mange gange, men bremser i de fleste tilfælde sygdomsudviklingen. Behandlingen har også vist sig egnet til at reducere hævelse omkring det skarpe syn ved skader på nethinden som følge af diabetes, diabetisk retinopati og ved komplikationer efter blodpropper i nethinden.
Blandt fagfolk blev det tydeligt, at indførelsen af anti-VEGF behandling og andre forebyggende og behandlingsmæssige tiltag havde reduceret antallet af svagsynede danskere betydeligt, men der var ingen præcis viden om, hvor stor effekten var. For at kunne evaluere indsatsen samt for at kunne beskrive, hvor de næste tiltag skulle sættes ind, var der derfor behov for en nyere og mere præcis opgørelse af forekomsten af danskere med synshandicap,
Som følge af dette, blev der ved Aarhus Universitetshospital i 2020 igangsat projektet ”Forekomsten af synshjælpemidler og synshandicap i Danmark”, forkortet til FORSYN. Projektet blev igangsat med støtte fra Dansk Blindesamfund og Synoptikfonden og blev gennemført i et samarbejde med Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Med hjælp fra Danmarks Statistik blev der identificeret 10.350 borgere med bopæl inden for 40 km fra Aarhus Universitetshospital, som afspejlede den danske befolkning med hensyn til køn, alder, etnicitet og en række socioøkonomiske faktorer. Disse personer fik gennem e-Boks en invitation til en undersøgelse af synet og styrken af briller og kontaktlinser samt en skanning af synsnerven. To optometrister blev ansat til at foretage undersøgelserne, som blev suppleret af en undersøgelse ved en øjenlæge, hvis der blev fundet øjenforandringer med betydning for synet, der ikke var kendt i forvejen. Ca. en tredjedel af personerne tog imod tilbuddet, og med hjælp fra Danmarks Statistik blev der på baggrund af køn, alder og socioøkonomske forhold efterfølgende foretaget en korrektion af data, så de kom til at repræsentere den oprindelige gruppe af gennemsnitlige danskere.
Undersøgelsen viste det meget glædelige, at forekomsten af social blindhed (synsstyrke under 0,1) nu skal måles i promiller, hvilket er et fald til omkring en tiendedel af, hvad det var, før vi fik de nye behandlingstilbud. Undersøgelsen viste også, at sygdommene våd AMD og synstruende forandringer ved sukkersyge, der kan behandles med anti-VEGF medicin, nu er elimineret som hyppige årsager til svagsynethed og blindhed i Danmark. Undersøgelsen dokumenterer således en massiv succes for de seneste års indsats med at forebygge og behandle synshandicap. De nye behandlingstiltag er overvejende målrettet øjensygdomme, der rammer den ældre befolkning. Den igangværende demografiske udvikling, hvor der de kommende år bliver flere ældre danskere, vil derfor have store konsekvenser for øjenfaget. Behandlingen kan ikke uddelegeres fra de behandlende øjenafdelinger, dels fordi der her bedre kan opnås stordriftsfordele og uddelegering af opgaver til andet personale end øjenlæger, og dels fordi udviklingen går stærkt med regelmæssig tilkomst af nye præparater, der kræver systematisk overvågning og kvalitetssikring. FORSYN-undersøgelsen kunne vise, at den hyppigste årsag til synshandicap nu er tør AMD, og meget tyder på, at der også er ny behandling på vej til denne tilstand. Dette forventes at stille yderligere krav til de behandlende afdelinger.
| Aldersgruppe | 18-30 | 31-67 | 68-81 | 82+ | Total |
| Procent af befolkningen over 18 år | 0 (0-0,01)% | 0,17% (0,10-0,27)% | 0,09% (0,04-0,16)% | 0,41% (0,30-0,55)% | 0,67% (0,52-0,84)% |
| Antal danskere over 18 år | 0 (0-445) | 8030 (4760-12684) | 4015 (1836-7618) | 19185 (13890-25821) | 31228 (24360-39420) |
Når synsstyrken falder til 0,3, taler man om, at der er svagsynethed, hvilket betyder, at man skal anvende synshjælpemidler for at kunne klare sig til daglige gøremål. I tabel 1 ses fordelingen af danskere over 18 år med synsstyrke på 0,3 og mindre, som det blev fundet i FORSYN-studiet. Det fremgår, at forekomsten stiger med alderen, og at godt 31.000 danskere kan antages at have et sådant handicap. Med en levealder i voksenårene på ca. 60 år, svarer dette til, at ca. 520 nye borgere hvert år potentielt har behov for rådgivning på en hjælpemiddelcentral. Herudover vil et fåtal have behov for rådgivning til at klare sygdomme, der rammer synsfeltet uden at ramme synsstyrken. De fleste vil kun have behov for få konsultationer på en hjælpemiddelcentral, mens nogle få personer har behov for at komme hyppigt, f.eks. når en sygdom udvikler sig, så behovet for hjælpemidler ændrer sig. Tilpasning af synshjælpemidler er en specialopgave, som kræver en tilstrækkelig centralisering til, at fagpersonerne har den nødvendige rutine i at varetage opgaven. Det stærkt reducerede antal blinde og svagsynede danskere, der er en følge af de seneste års behandlingsmæssige gennembrud for synstruende øjensygdomme, har derfor en afsmittende effekt på den måde, området for synshjælpemidler kan organiseres med et tilstrækkeligt fagligt niveau.
Aktuelle data er et sammendrag af konklusionerne fra den første videnskabelige artikel, der er udgået fra FORSYN-studiet, og som er citeret nedenfor. Der er artikler på vej, som beskriver forekomsten af briller og kontaktlinser i den danske befolkning samt anbefalinger til, hvem der kan have behov for at få kontrolleret, om styrken af synshjælpemidlet passer. Efterfølgende vil der udkomme artikler, der beskriver synsrelateret livskvalitet, øjets præcise dimensioner samt forekomsten af en række tilstande som øjentraumer, grøn stær og skader på synsfeltet i den danske befolkning. Disse artikler vil dels give et billede af den aktuelle indsats med at forebygge og behandle disse tilstande. Men den fortsatte analyse af data forventes også at kunne bidrage til at beskrive, på hvilke områder der er behov for en forstærket forskningsindsats, således at forekomsten af svagsynethed og blindhed i den danske befolkning kan reduceres yderligere.
Bek T, Bech BH. Visual acuity and causes of central visual loss in the adult Danish population 2020-2022. Acta Ophthalmol 2023;101/5:504-13 (https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/aos.15641)