Ny landsformand i Dansk Blindesamfund vil gøre op med ensomhed og arbejdsløshed
Som ny formand vil Diana Stentoft sætte yderligere fokus på beskæftigelse, uddannelse og fællesskaber. Mærkesager, der har grobund i hendes eget liv.
Diana Stentoft skiver historie, når hun fra 1. april bliver ny landsformand i Dansk Blindesamfund. Hun er nemlig den første kvindelige leder af den 114 år gamle handicaporganisation.
Hun overtager posten på et tidspunkt, hvor der er mere politisk fokus på beskæftigelse end nogensinde tidligere, men hvor antallet af danskere med synshandicap på jobmarkedet er stagneret, og kun under en tredjedel har således nogen form for tilknytning til arbejdsmarkedet.
”Det er ikke bare en skam for samfundet, der går glip af en masse dygtige mennesker, men også for den enkelte. Jeg er født med grøn og grå stær, så jeg ved, hvor ensomt det kan føles at være svagseende. Samtidigt har jeg også oplevet, hvor meget godt der kommer med at være en del af et fællesskab. Men det kræver den rette hjælp”, siger Diana Stentoft.
Hun har et klart mål: Dansk Blindesamfund skal være en tydelig stemme i samfundsdebatten og en stærk aktør i kampen for rettigheder og muligheder for blinde og svagsynede.
”Vi skal være endnu mere tydelige på, hvad der skal til for, at os med et synshandicap kan deltage i og bidrage til samfundet. Alt for mange blinde og svagsynede står uden job, oplever ensomhed og isolation og lever langt mindre aktive liv på tværs af alder. Sådan behøver det ikke at være.”
’Hende med øjnene’
Diana Stentoft mener selv, at en tryg barndom med støttende forældre har været afgørende for, at hun har taget en lang videregående uddannelse, har været i fast arbejde hele sit voksenliv og har et godt, socialt liv. Alligevel betegner hun det også som en barndom, hvor ingen vidste ret meget om synshandicap, hvilket fik hende til at fremstå anderledes og mærkelig.
”Det var ikke gode år. Jeg fik ingen hjælp til at sætte ord på min situation og gik alene med
alle mine tanker. Det gjorde mig meget ensom. Jeg havde venner, men på et falsk grundlag. Jeg fandt ud af, de andre kaldte mig ’hende med øjnene’.”
Det var først, da hun kom på et kursus for blinde og svagseende, at hun mødte andre med synshandicap.
”Det var fire helt fortryllende dage. Vi havde alle sammen siddet alene uden netværk, og så mødtes vi. Vi var alle det samme sted. Jeg var helt overvældet af følelser. Intet blev nogensinde det samme igen. Jeg var ikke alene mere.”
På den baggrund har hun siden begyndelsen af sit organisationsarbejde i 1994 arbejdet for, at færre skulle stå udenfor fællesskabet, og at flere skulle have følelsen af, at der ikke bare var andre som dem, men også hjælp at få. Både før, under og efter arbejdslivet.
”Dansk Blindesamfund er en vedkommende forening med relevante tilbud til synshandicappede uanset hvor i livet, de befinder sig. Vores styrke ligger i fællesskabet – både lokalt, regionalt og nationalt. Vi er sammen om synet og hvor forskellige liv vi end har, så har vi synshandicappet til fælles. Ingen skal stå alene, når synet svigter,” siger hun.