Nyt lyddrama om at miste synet

Dansk Blindesamfund har støttet tilblivelsen af lyddramaet EFTERTID, der handler om at finde glæden og meningen med livet efter synstab. Et møde på nyblindekursus får afgørende betydning for fortællingens hovedperson.

Er man stadig den samme, når man mister synet? Hvordan finder man mening og værdi i et helt nyt liv? Hvordan tilgiver man et andet menneske, der har forandret ens liv dramatisk?

Det er omdrejningspunkterne i lyddramaet 'Eftertid', der sætter fokus på, hvordan man finder fodfæste i en ny hverdag som blind. Det er efterfølgeren til 'Mærk regnen', der har 34-årige Ida som hovedperson.

Portræt af Trine Damgaard, hver der i baggrunden svagt kan anes skulpturer fra Thorvaldsens Museum
Copyright Henrik Frydkjær

Efter uvidende at have drukket methanol vågner Ida op en morgen og har mistet synet. Hele hendes identitet bliver kastet op i luften, og hun kæmper med at acceptere omstændighederne og finde sig selv med et synshandicap.

I anden del af 'Eftertid' kan lytterne glæde sig til et gensyn med Ida og hendes søgen efter ro og accept i en ny tilværelse som blind. Fortællingens fokus er mødet mellem Ida og Mads, som hun tilfældigt mødte, da han tilbød hende flasken med methanol til en fest for halvandet år siden. Ligesom Ida mistede han også synet og deltager derfor på det samme nyblindekursus som Ida.

Tiden efter synstab

”Jeg har ønsket at lave en vedkommende fortælling om at finde tilbage til sig selv, om at finde meningen med et nyt liv og opdage, at det menneske, som hidtil har fremstået som ren ondskab i ens tanker, muligvis er det menneske, der forstår én allerbedst”, siger Trine Damgaard, der har instrueret 'Mærk regnen' og 'Eftertid'. Hun glæder sig til at præsentere anden del af lyddramaet og håber, at publikum får en stærk lytteoplevelse, der vækker eftertanke.

”Jeg håber, at publikum tager håbet med sig fra fortællingen og husker, at det er muligt at komme godt ud på den anden side af en livskrise, selv om det virker helt uoverskueligt. Lyddramaet er en påmindelse om, at det er vigtigt at prøve at forstå og tilgive sig selv og hinanden, selv om man føler sig svigtet, og at sådanne overvindelser netop kan gøre én stærkere og ændre ens opfattelse af tilværelsen”, fortæller Trine, der er uddannet dramaturg og begejstret for at fortælle historier på lyd og skabe indre billeder hos publikum.

Kun fantasien sætter grænser

”Med lyddrama er der nærmest ingen grænser. Utrolige historier kan skabes på lyd. Det er muligt at skabe et helt særligt nærvær i en lydfortælling, fordi rummet omkring lytteren kan være yderst intimt, der kan give en oplevelse af, at man kommer helt tæt på fortællingens karakterer”, forklarer Trine, der arbejder meget frit, når hun producerer lydfortællinger. Derfor indspiller hun sjældent i et lydstudie, hvor skuespillerne står foran manuskripter og faste mikrofoner. Hun optager derimod ofte med boomstang og på de specifikke steder, hvor historien udspiller sig for at give skuespillerne en høj grad af frihed til at spille spontant og naturligt.

Skuespiller Ann Hølund og René Wormarks mærker på en stenskulptur på Thorvaldsens Museum
Copyright Henrik Frydkjær

”For mig er det vigtigt at skabe et rum, hvor skuespillerne kan arbejde med deres karakterer og scenerne så naturligt som muligt uden at være fastlåst af en bestemt placering foran en mikrofon eller af et manuskript. 

Det er min erfaring, at den improvisatoriske fremgangsmåde er med til at skabe en naturlighed i dialogerne og en autenticitet i fortællingen, som virker troværdigt for lytterne”, siger Trine, som under denne produktion blev opmærksom på det fantastiske ved, at lyddrama kan ligestille publikum. Mennesker med synshandicap og seende har det samme udgangspunkt for at opleve historien.

”Da vi havde premierevisning på 'Mærk regnen' i Empire Bio, var det stort og rørende for mig at opleve, hvordan blinde og seende sad side om side med hinanden i salen. Alle havde de samme forudsætninger”, fortæller Trine.

Nærportræt af hænder som mærker på stenskulptur på Thorvaldsens Museum
Copyright Henrik Frydkjær

Andre sanser skærpes

På netop denne produktion var det særlig interessant at arbejde med en historie, hvor skuespillerne spillede med bind for øjnene. De kunne derfor ikke reagere på blik, mimik og bevægelser, som de er vant til, men udelukkende på tonefald og det, de fornemmede.

Trine finder det også berigende at blive klogere på livet med synshandicap og skildre de udfordringer, man kan opleve som nyblind. I første del af historien 'Mærk regnen' er omdrejningspunktet chokket, ensomheden og omgivelsernes besvær med at forstå, mens 'Eftertid' i højere grad fokuserer på samhørighed og forståelse hos et andet menneske, der kan relatere til de følelser og bekymringer, som et synstab kan medføre.

Nyt syn på livet

Generelt har Trine fået en større forståelse for livet med synshandicap samt de udfordringer og det følelsesmæssige kaos, man kan opleve, når man mister synet pludseligt.

”Jeg kan sætte mig ind i chokket og endnu bedre nu sætte mig ind i, hvordan det er at komme ud på den anden side af en livskrise og finde meningen med livet igen”, siger Trine, som i forbindelse med denne produktion har mødt mange inspirerende mennesker, der har givet hende et vigtigt indblik i, hvordan livet med synshandicap kan være udfordrende og krævende, men også enormt givende. Hun talte for eksempel med en ung kvinde, der havde fået en ny forståelse af sig selv og sine omgivelser, efter hun mistede synet pludseligt.

Skuespiller Ann Hølund og René Wormarks mærker på en stenskulptur på Thorvaldsens Museum
Copyright Henrik Frydkjær

”Hun forklarede, at hun i højere grad end før forstod, hvad der var vigtigt, og hvilke relationer der betød noget for hende. På en måde var hun faktisk taknemmelig for det, der var sket, da hun havde fået et nyt perspektiv og rigere liv. Det gjorde stort indtryk på mig”, understreger Trine, der er fuld af beundring for de mennesker, hun har mødt, der har formået at rejse sig efter noget så livsforandrende som at miste synet.

Blinde kan en hel masse

Udgangspunktet for lyddramaet var netop at undersøge, hvad der sker, når man pludselig rammes af en livsforandrende hændelse, der sætter dybe spor i tilværelsen. Derfor var det naturligt for Trine og hendes medforfatter Camilla Weinreich at dykke ned i, hvordan det opleves at miste synet, hvor alt forandres og skal læres på ny. Men historien tager også afsæt i Trines egen frygt.

”Synet er den sans, jeg altid har været mest bange for at miste. Det er angstprovokerende og svært at forestille sig et liv i mørke. Men nu har jeg på tæt hold oplevet, hvordan mennesker med synshandicap selvfølgelig har gode, aktive og indholdsrige liv”, smiler Trine.

Lyt til EFTERTID her