Nyt nummer af Øjeblikket
11. juni 2025 - kl. 07:23
En ny udgave af magasinet Øjeblikket er landet hos vores bidragsydere – fyldt med inspirerende og livsbekræftende fortællinger om livet med synshandicap.
I dette nummer kan du læse et stort portræt af vores nye landsformand, følge Benjamin Havs møde med Nicklas, der er blind og blive rørt af Birgittes fortælling om, hvor stor frihed ledsageordningen giver hende i hverdagen.
Du kan også læse alt om Årets Førerhund, få gode opskrifter på Agnetes lækre sommermad og blive klogere på, hvordan vi skaber forandring for blinde og svagsynede – ikke kun i Danmark, men verden over.
Vi håber, du vil tage dig tid til at læse med og få nye perspektiver på hverdagen med et synshandicap.
God læselyst!