Øjenfonden uddeler 2 millioner kroner til dansk øjenforskning

Læs siden højt Sæt oplæsning på pause

Forskning inden for grøn stær, behandlingseffekten af genterapi og evidens for synsrehabilitering var i fokus, da Dansk Blindesamfunds Øjenfond uddelte to millioner kroner til ny øjenforskning.

En vigtig del af Dansk Blindesamfunds arbejde er at passe på danskernes syn. Nye behandlingsmuligheder opstår dog ikke af sig selv, men er derimod resultatet af årelang forskning. Derfor har Dansk Blindesamfunds Øjenfond i næsten 40 år bidraget med økonomisk støtte til øjenforskning, der er medvirkende til at forebygge blindhed og afhjælpe synsnedsættelse.

I år uddelte Øjenfonden støtte til otte førende øjenforskere, der har ambitioner om at komme et skridt nærmere nye og mere effektive behandlinger af øjensygdomme eller forbedret livskvalitet for mennesker med synshandicap. Uddelingen fandt sted på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvor donationen lød på to millioner kroner.

”Det er så utroligt vigtigt, at der bliver forsket endnu mere i øjensygdomme og behandling, så færre bliver blinde eller svagsynede. Vi ved, hvor indgribende det er at få et synshandicap, så derfor ønsker Dansk Blindesamfund at fremme øjenforskning. Vi støtter alt fra den grundlæggende genetiske forskning til rehabilitering og afhjælpning af følgerne ved at have et synshandicap”, sagde Ask Abildgaard, landsformand i Dansk Blindesamfund og formand for Øjenfondens bestyrelse.

Han pointerede også vigtigheden af, at der uddannes flere dygtige forskere på øjenområdet.

”Som repræsentant for Dansk Blindesamfunds øjenfond er jeg stolt over at støtte erfarne kræfter og jer, som er under uddannelse. Vi har brug for dygtige forskere på området, så derfor er jeg glad og taknemmelig for, at I lægger en kæmpe indsats i at dygtiggøre jer og sikre, at vi kommer et skridt nærmere på at bekæmpe blindhed og nedbringe synstab”

Ask Abildgaard understregede, at Øjenfonden i år har lagt vægt på tre fokusområder i forhold til udvælgelsen af årets legatmodtagere. Det første område, der blev prioriteret økonomisk støtte til, var forskning inden for grøn stær hos børn og voksne, som er den hyppigste årsag til blindhed i Danmark. Dernæst var der fokus på forskningsprojekter i genterapi, særligt metoder og undersøgelser til at vurdere behandlingseffekten. Det sidste, der blev lagt vægt på hos årets legatmodtagere, var forskning inden for synsrehabilitering, der kan afklare, hvordan man sikrer det bedste opfølgningsforløb, når man mister synet helt eller delvist.

Årets legatmodtagere

Toke Bek, overlæge, dr.med. ved Aarhus Universitetshospital og Daniella Bach-Holm, overlæge ph.d. ved Rigshospitalets Glaukomklinik overrakte forskningsmidler til dagens stolte prismodtagere.

Først var det Line Kessel, der modtog 150.000 kroner til sit forskningsprojekt, der skal vurdere effekten af behandlingen hos danske patienter, der har modtaget genterapi mod den arvelige nethindesygdom Lebers. Hidtil har der ikke været behandlingsmuligheder, så sygdommen har resulteret i svær synsnedsættelse eller blindhed i en tidlig alder. Men siden 2020 har de første 12 danskere modtaget behandlingen, som Line følger over fem år for at dokumentere, hvordan behandlingen virker samt risici og bivirkninger. Det er vigtig viden for at kunne behandle fremtidige patienter bedst muligt, da det forventes, at flere patienter fremover kan behandles med genterapi.

Herefter fik Niklas Telinius overrakt 300.000 kroner til at undersøge, om lymfekredsløbet kan øge succesraten ved operationer for grøn stær. Ved en operation for grøn stær får man øjentrykket til at falde ved at lave et nyt afløbssystem. Det er afgørende for operationens effekt, både på kort og lang sigt, at dette afløb forbliver åbent og ikke bliver lukket af arvæv. Forskningsprojektet har derfor til formål at undersøge, hvilken rolle lymfekarrene i øjets slimhinde har for at holde afløbssystemet åbent efter en operation for grøn stær.

Næste prismodtager var Afrouz Ahmadzadeh, som fik 225.000 kroner til at undersøge, hvilken type øjendråber, der sikrer bedst kontrol af øjentrykket hos patienter med grøn stær, der har fået foretaget en tryksænkende operation. Normalt ved denne type operation får man efterfølgende øjendråber indeholdende steroid, der er forbundet med bivirkninger som udvikling af grå stær, lækager og infektioner. Afrouz ønsker derfor at undersøge, om en anden type øjendråber kaldet NSAID har samme effekt, men færre bivirkninger. Ved at gennemføre sit projekt håber Afrouz dermed at komme frem til den bedste behandling, der kan optimere det kirurgiske resultat af grøn stær og samtidig reducere risikoen for komplikationer. Afrouz skal følge 69 patienter i to år efter grøn stær-operation, og foreløbige resultater peger på, at der ikke er nogen forskel, men at NSAID øjendråber har samme effekt og er mere skånsomt for patienterne.

Mette Andersen modtog 250.000 kroner til at færdiggøre sit ph.d.-projekt omhandlende sygdomme i øjets sanseceller, som ofte fører til lysfølsomhed, nedsat syn og blindhed tidligt i livet. Sygdommene skyldes ofte en defekt i et af de gener, der er involveret i det første trin i billeddannelsen i øjets nethinde. Ph.d.-projektets hovedformål er at danne et overblik over danske patienter med arvelige sygdomme i tapcellerne for at blive klogere på deres genetiske baggrund og undersøge, om der er en sammenhæng mellem genetik, og hvordan det udarter sig hos den enkelte patient. Denne viden er relevant for at forbedre rådgivningen af fremtidige patienter og undersøge behovet for optiske hjælpemidler som filterbriller eller kontaktlinser samt bane vejen for fremtidig behandlingsforsøg, herunder genterapi.

Diana Chabané Schmidt fik overrakt 250.000 kroner til sin forskning omhandlende børn, der er opereret for grå stær og de efterfølgende risici. Børn, som er opereret for grå stær, har nemlig øget risiko for at få grøn stær de første ti år efter operationen. Derfor er Diana i gang med at rekruttere patienter opereret for grå stær for at undersøge, hvor mange der efterfølgende har udviklet grøn stær. Hun følger både patienter, som er opereret for nylig, og patienter der blev opereret tilbage i 1950’erne for at danne et helhedsbillede af livstidsrisikoen for at udvikle grøn stær. Den anden del af forskningen har fokus på at undersøge risikoen for at udvikle binyrebarkhormonmangel efter operation for grøn stær. Efter operation skal patienter dryppe med øjendråber indeholdende binyrebarkhormon for at modvirke dannelse af arvæv. Det kan dog nedsætte kroppens egen produktion af binyrebarkhormon og resultere i binyrebarkhormonmangel, der kan være livstruende og kræver omgående behandling. Diana har derfor undersøgt, hvilken effekt det har, hvis man reducerer dosen af binyrebarkhormon. Foreløbige resultater viser, at det ikke har nogen effekt på udviklingen af binyrebarkhormonmangel, medmindre patienterne kun har grå stær på det ene øje.

Nina Milde fik 120.000 kroner til at igangsætte sit ph.d.-projekt, der har fokus på at frembringe evidens for synsrehabilitering rettet mod unge i alderen 12-17 år. Undersøgelser viser, at blinde og stærkt svagsynede unge i højere grad end deres jævnaldrende har nedsat selvvurderet livskvalitet, begrænset uddannelse og har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Forskningsprojektet har derfor til formål at identificere disse faktorer og skabe indsigt i problemets omfang med henblik på at fremme livskvaliteten og udvikle konkrete løsningsforslag. Projektet er baseret på interviews med de unge, som giver indsigt i deres hverdag med synshandicap.  

Miriam Kolko fik 120.000 kroner til ny forskning i grøn stær. Projektet har til formål at få celler fra en lille hudprøve til at omdanne sig til synsnerveceller i øjets nethinde, der tager skade ved grøn stær. Undersøgelsen vil blive gennemført på hudprøver fra normalt seende og fra personer, der har grøn stær. Meningen er at undersøge, om cellerne fra grøn stær-patienterne har en anden genetisk profil end celler fra normalt seende, da sammenligningen måske kan forklare, hvorfor nogle får grøn stær, mens andre ikke gør. Forskningen kan altså give en ide om mulige arvelige årsager til grøn stær. Behandlingsmulighederne for grøn stær er i dag begrænsede, så derfor er der brug for at forske mere i øjensygdommen, så vi fremover kan sikre bedre behandling af øjensygdommen.

Slutteligt fik Sofie Beier overrakt 320.000 kroner til sit projekt, der skal afdække, om specifikke fontvariabler kan bruges til at skabe den bedst mulige læseoplevelse for svagsynede læsere. Sofie har tidligere beskæftiget sig med området, hvor hun kom frem til, at skrifttyper ikke påvirker læsningen ensartet, men at individuelle forskelle er afgørende på læsning af tekst. Hun har derfor en hypotese om, at særligt mennesker med synshandicap påvirkes, da forskellige årsager til synsnedsættelse kan medføre forskellige læseudfordringer. Den bedste skrifttype for mennesker med AMD er derfor ikke nødvendigvis den bedste skrifttype for mennesker med grøn stær. Med dette projekt ønsker Sofie således at undersøge, om der er individuelle variationer i, hvilken skrifttype svagsynede læser bedst og samtidig udvikle en metode, der kan identificere den optimale skrifttypevariant for hver enkelt læser.