Øjenfonden uddeler millioner til ny øjenforskning
Forskning i grøn stær, AMD og rehabilitering skal give bedre behandling og livskvalitet for mennesker med synshandicap.
Tekst: Caroline Larsen Foto: Henrik Frydkjær
Kan nye operationer mod grøn stær føre til mere ensartet behandling i hele Danmark? Kan inflammationsdæmpende medicin bremse udviklingen af AMD? Og kan avancerede analyser af nethinden bane vejen for bedre behandling af diabetiske øjensygdomme og blodpropper i øjet?
Det er nogle af de spørgsmål, som danske øjenforskere nu får mulighed for at undersøge nærmere. Øjenfonden har netop uddelt mere end 2,6 millioner kroner til seks forskningsprojekter, der skal skabe ny viden om øjensygdomme, behandling og rehabilitering.
En vigtig del af Dansk Blindesamfunds arbejde er at passe på danskernes syn. Nye behandlingsmuligheder opstår dog ikke af sig selv, men er resultatet af mange års forskning. Derfor har Øjenfonden i mere end 40 år støttet dansk øjenforskning, der skal forebygge blindhed og afhjælpe synsnedsættelse.
”Selvom vi har haft stor succes med mange af de nye behandlingsmetoder inden for øjensygdomme, er der stadig danskere, som får alvorlige synshandicap. Derfor er der stadig et stort behov for forskning og udvikling på området”, siger Toke Bek, overlæge og professor, dr.med., ved Aarhus Universitetshospital.
Fokus på de større øjensygdomme
I år har Øjenfonden særligt prioriteret forskning i synsrehabilitering, grøn stær og tør AMD - tre områder, hvor der fortsat mangler viden og bedre behandlingsmuligheder.
”Vi prioriterer de områder, hvor behovet er størst, hvor der mangler viden og bedre behandlinger, og hvor danske forskningsmiljøer har gode muligheder for at skabe resultater, der kan gøre en reel forskel for mennesker med synshandicap”, forklarer Toke.
Grøn stær er blandt de hyppigste årsager til blindhed i Danmark og kræver løbende udvikling af bedre og mere skånsomme behandlingsmetoder. Tør AMD er samtidig den mest udbredte årsag til svagsynethed hos ældre, men her findes der endnu ingen effektiv behandling.
Synsrehabilitering er også et vigtigt fokusområde. Når behandling ikke er mulig eller ikke kan genskabe synet, er det afgørende, at mennesker med synstab får den rette støtte og rehabilitering til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Ny viden om blodpropper i øjet
Blandt modtagerne var læger og forskere fra hele landet, som arbejder med alt fra børns syn efter hjernetumorer til nye operationer mod grøn stær og forskning i blodpropper i nethinden. Flere af projekterne har et tydeligt fokus på, hvordan forskningen konkret kan forbedre hverdagen for patienter.
Det var Toke Bek og Daniella Bach-Holm, overlæge og ph.d. ved Afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet, som præsenterede årets forskningsprojekter og overrakte forskningsmidler til legatmodtagere.
Årets hoveddonation på 676.000 kroner gik til Lasse Jørgensen Cehofski, speciallæge i oftalmologi og klinisk lektor ved Aalborg Universitetshospital. Bevillingen er muliggjort af en testamentarisk gave til Øjenfonden, som er øremærket øjenforskning med tilknytning til det nordjyske område.
Lasses forskning fokuserer på diabetisk retinopati og retinal veneokklusion - to af de hyppigste karsygdomme i øjets nethinde, som kan føre til alvorligt synstab. Selvom behandlingen er blevet bedre de senere år, oplever nogle patienter fortsat, at synet forværres, og mange er afhængige af hyppige kontroller og behandlinger.
Forskergruppen i Aalborg har gennem flere år udviklet avancerede metoder til at undersøge nethindens biokemi helt ned på celleniveau. Ved hjælp af proteinanalyser og sygdomsmodeller håber forskergruppen at blive klogere på de mekanismer, der fører til synstab.
”Tidligere analyserede man nærmest hele nethinden samlet, men nu er teknikkerne blevet så avancerede, at vi kan undersøge de enkelte lag helt ned på celleniveau. Det giver os mulighed for at forstå sygdomsmekanismerne på en helt ny måde”, forklarer Lasse.
Hidtil har forskningen primært været baseret på forsøgsmodeller i griseøjne, hvor forskerne har udviklet metoder til at efterligne blodpropper i øjet og undersøge, hvilke stoffer der dannes eller forsvinder, når nethinden bliver syg.
Nu tager projektet næste skridt. Gennem et samarbejde med forskere i Holland får forskergruppen adgang til væv fra menneskeøjne, som skal analyseres med de specialiserede teknikker i Aalborg.
”Det spændende er, at teknikkerne nu er blevet så avancerede, at vi kan analysere væv fra menneskeøjne. Det bringer os et skridt tættere på at forstå, hvad der faktisk sker i øjet ved blodpropper og sukkersygeforandringer”, siger Lasse.
Målet er på sigt at udvikle bedre og mere langtidsholdbare behandlinger, som både kan forbedre synet og mindske den store behandlingsbyrde for patienterne. Ved at analysere omkring 2.000 forskellige proteiner i nethinden håber Lasse at kunne identificere de mekanismer, der fører til synstab, og dermed bane vej for mere målrettede behandlinger i fremtiden.
Mere målrettet behandling af grøn stær
Et andet projekt, der modtog støtte, handler om kirurgisk behandling af grøn stær. Mads Assenholt Nielsen, reservelæge ved Rigshospitalets øjenafdeling, modtog 450.000 kroner til et ph.d.-projekt, der skal sammenligne to operationstyper, som i dag bruges til patienter med grøn stær.
Når øjendråber ikke længere er nok til at sænke det forhøjede tryk i øjet, kan en operation blive nødvendig. Her undersøger Mads forskellen på trabekulektomi, som har været anvendt i mange år, og PreserFlo-dræn, hvor en lille plastikventil opereres ind i øjet.
”Trabekulektomi er effektiv til at sænke trykket hos patienter med grøn stær, men operationen kan også være forbundet med flere risici og et længere efterforløb. De nyere metoder ser ud til at være mere skånsomme, men vi mangler stadig viden om, hvornår den ene operation er bedre end den anden”, fortæller Mads Assenholt Nielsen.
Projektet bliver et nationalt multicenterstudie, hvor forskerne vil inddrage så mange danske øjenafdelinger som muligt. Patienterne fordeles til en af de to operationstyper og følges efterfølgende over tid. Målet er at undersøge, hvor effektivt operationerne sænker øjentrykket, hvilke komplikationer der kan opstå, og hvordan patienterne oplever forløbet.
”I dag er der stor forskel på, hvilke operationer man bruger rundt omkring i landet. Forhåbentlig kan studiet give os mere viden om, hvilke patienter der har størst gavn af hvilken operation, så patienterne får det bedst mulige forløb med færrest komplikationer og den bedste effekt”, siger Mads.
På længere sigt håber han, at forskningen kan bidrage til mere ensartede nationale retningslinjer på tværs af danske øjenafdelinger og en mere målrettet behandling for en stor patientgruppe med grøn stær.
”Det betyder meget for mig, at forskningen ligger tæt på patienterne og potentielt kan være med til at ændre klinisk praksis. Målet er i sidste ende, at vi kan give patienterne den bedst mulige behandling”, siger Mads, der er taknemmelig for bevillingen fra Øjenfonden, der muliggør, at forskergruppen kan gennemføre studiet og indsamle data fra øjenafdelinger på tværs af landet.
Filterglas kan forbedre hverdagen
Efter prisoverrækkelsen gav Ivan Nisted et indblik i sin forskning, som tidligere har modtaget støtte fra Øjenfonden til at undersøge effekten af filterglas i rehabiliteringen af patienter med våd AMD.
AMD var tidligere en øjensygdom, hvor synet gradvist blev dårligere uden behandlingsmuligheder. I dag kan patienter med våd AMD behandles med indsprøjtninger i øjet, hvilket har reduceret antallet af alvorlige synstab markant. Men mange patienter oplever stadig udfordringer i hverdagen og har behov for synsrehabilitering.
I projektet har Ivan Nisted undersøgt effekten af særlige filterglas, som filtrerer bestemte dele af lyset fra og kan forbedre kontrastsyn og læseevne hos patienter med våd AMD.
”Vi ville gerne finde ud af, om filterglas faktisk hjælper patienter med våd AMD, fordi der rundt omkring i landet var meget forskellig praksis, og dokumentationen stadig er begrænset. Derfor har klinikkerne svært ved at vejlede patienterne bedst”, forklarer Ivan.
Patienterne blev testet både med og uden filterglas og fik efterfølgende lov til at afprøve dem hjemme i deres egen hverdag i en måned. Flere oplevede forbedringer i synet, og mere end en tredjedel valgte efterfølgende at få filterglassene lavet i deres egne briller.
”Selvom vi ikke kunne måle en kæmpe forskel på en synstavle, så kan patienterne stadig opleve en reel forbedring i deres hverdag og livskvalitet”, fortæller Ivan.
Håb om bedre behandlinger i fremtiden
For Toke Bek er håbet, at årets bevillinger kan bidrage til mere viden og bedre dokumentation på nogle af de områder, hvor behandlingsmulighederne stadig er begrænsede.
”Fælles for de prioriterede områder er, at der stadig er meget, vi ikke ved om den optimale behandling. Derfor håber jeg, at bevillingerne kan være med til at skabe den nødvendige evidens og gøre os klogere på, hvordan vi bedst hjælper patienterne”, siger Toke.
Ved dagens afslutning takkede landsformand i Dansk Blindesamfund, Diana Stentoft, forskerne for deres arbejde og understregede, hvor stor betydning forskningen kan få for fremtidens patienter.
”Vi er jo egentlig en forening, der helst ser, at vores medlemstal ikke vokser. Hvis forskningen kan være med til at forebygge synstab eller forbedre behandlingsmulighederne, så betyder det forhåbentlig, at færre mennesker får brug for os i fremtiden. Og det er jo i virkeligheden det bedste resultat, vi kan håbe på”, siger Diana.
