Siffi er Årets Førerhund 2026

På Førerhundens dag blev friheden på fire ben hyldet, da Hans Verners trofaste følgesvend, førerhunden Siffi, vandt danskernes hjerter og blev kåret som Årets Førerhund 2026.

Hans Verner sidder på knæ uden for med førerhunden Siffi ved siden af, en sort labrador med roset i halsbåndet

Tekst: Caroline Larsen Foto: Henrik Frydkjær

Der er helt stille i salen på Fuglsangcentret, da landsformand Diana Stentoft træder frem med en guldkuvert i hånden. Alle venter spændt, da hun åbner kuverten og siger: ”Årets Førerhund 2026 er… Siffi”.

Applausen bryder løs.

Den sorte labrador ligger roligt ved siden af Hans Verner, mens klapsalverne fylder rummet. Men da dagens vært Puk Elgård sætter en roset på Siffis halsbånd og roser hende for den indsats, hun hver dag gør for sin bruger, kan hun ikke holde begejstringen tilbage. Halen logrer, og hun hopper ivrigt.

Siffi er kåret som Årets Førerhund 2026 for den frihed, tryghed og livsglæde, hun giver sin bruger.

Førerhunden Siffi, sort labrador, der bærer en roset, hvor der står: Årets førerhund 2026

”Det føles fantastisk at vinde, men det vigtigste er, at der kommer fokus på førerhunde og den store forskel, de gør. Siffi har givet mig min frihed tilbage. Jeg kan igen komme ud i naturen, gå til købmanden og ned at bade. Vi fornøjer hinanden, og jeg er så taknemmelig for Siffi”, siger en stolt og glad Hans Verner Frandsen.

Et liv som før

For Hans Verner har Siffi været helt afgørende i en ny tilværelse som blind. Efter at have mistet størstedelen af sit syn på kort tid blev hverdagen præget af usikkerhed og afhængighed af andre.

Men med Siffi ved sin side har han genvundet både selvstændighed og livsmod. Hun fører ham sikkert uden om forhindringer og gør det muligt for Hans Verner at gå til købmanden, besøge familie og gå sine faste ture i naturen på egen hånd.

Hans Verner holder en buket blomster og et gavekort. Ved siden af ham sidder førerhunden Siffi, en sort labrador og ved siden af står Siffis opdrætter, fodervært og instruktør

”Siffi har givet mig en frihed, som jeg ellers havde mistet”, fortæller Hans Verner.

Men Siffi er ikke kun en hjælp i trafikken. Hun er en trofast makker, der giver tryghed, glæde og noget at stå op til.

”Hun er ikke bare et hjælpemiddel. Hun er en del af familien”, siger Hans Verner.

Siffi til undsætning

Siffi sørger ikke kun for tryghed i hverdagen, hun reagerer også, når situationen bliver mere uforudsigelig. Det blev tydeligt en dag ved Vesterhavet.

Hans Verner var gået i vandet for at bade, men mistede orienteringen i bølgerne og kunne ikke finde tilbage mod land.  

Det fornemmede Siffi med det samme. Hun rev sig løs og svømmede ud til Hans Verner.

”Jeg fik fat i hendes halsbånd, og hun førte mig sikkert ind på land igen. Det var virkelig imponerende og meget rørende”, fortæller Hans Verner.

Hans Verner holder et gavekort. Ved siden af ham sidder førerhunden Siffi, en sort labrador, som bærer en roset, hvor der står Årets førerhund 2026

For familien er der ingen tvivl om Siffis betydning. For barnebarnet er Siffi intet mindre end en superhelt, der gør hverdagen nemmere for sin morfar.

Netop det stærke makkerpar og Siffis evne til at skabe tryghed i alle situationer var afgørende for, at hun løb med titlen i et tæt opløb.

Tre finalister og stor opbakning

Det er tredje gang, Dansk Blindesamfund og Landsforeningen for Førerhundebrugere uddeler prisen Årets Førerhund, som hylder friheden på fire ben.

I alt modtog Dansk Blindesamfund 30 indstillinger til Årets Førerhund 2026, der alle beskrev den forskel, førerhunde gør i hverdagen. En fagjury udvalgte tre finalister, som danskerne efterfølgende kunne stemme på.

De fire nominerede står uden for med Diana Stentoft og Puk Elgård. Mellem Anja og Bent sidder storpudlen Silver. Ved siden af Michael sidder Pluto, lys labrador og ved siden af Hans Verner står Siffi, sort labrador

Førerhunden Silver, der deles mellem to brugere og sikrer dem begge frihed i hverdagen – selv når ruten ændrer sig.

Førerhunden Pluto, der hver dag guider sikkert gennem travle omgivelser og gør det muligt at leve et aktivt og selvstændigt liv.

Og Siffi, som endte med at vinde.

Selvom der kun er én vinder, gjorde tv-vært og hundeelsker Puk Elgård det klart:

”Hvis det stod til mig, fik alle førerhunde en guldmedalje for det arbejde, de udfører hver eneste dag”.

Hun var en del af juryen og med til at udvælge de tre nominerede førerhunde. De mange indstillinger gjorde stort indtryk på hende og vidner om, hvor stor en forskel førerhunde gør for mennesker med synshandicap, og hvor tæt båndet er mellem bruger og hund.

Puk Elgård byder velkommen

”Jeg ved godt, at førerhunde skal kunne noget bestemt, men mange af disse hunde kan noget helt særligt. De giver deres bruger frihed, selvtillid og styrke til at gå ud i livet igen efter at have mistet synet. Det er dybt rørende”, fortæller Puk

Over 2.400 danskere havde stemt på deres favorit, og det blev Siffi, der vandt danskernes hjerter og titlen som Årets Førerhund 2026.

Et liv før og efter førerhund

Undervejs på dagen bliver der også sat ord på den forskel, en førerhund gør. Puk inviterer Christel Sonne Rasmussen op på scenen til en personlig samtale om livet med førerhunden Ghita. Imens ligger den sorte labrador roligt ved hendes side og tager det hele med ophøjet ro.

”Hun er mild, nysgerrig, ivrig og fuld af godhed. Hun er fantastisk til at læse både mennesker og situationer. Der er så meget omsorg i hende”, siger Christel.

Christel Sonne interviewes af Puk Elgård

Men sådan har hendes liv ikke altid set ud. Før Ghita kom ind i hendes liv, var hun tilbageholdende med at færdes selv.

”Jeg arbejdede meget, men kom sjældent ud. Det var altid en kæmpe overvindelse, så jeg kom nærmest kun ud af huset, når jeg kunne følges med en veninde. Mit liv var blevet isoleret”, beskriver Christel.

Tanken om førerhund lå ikke lige for, da hun troede, at hun ikke kunne knytte sig til hunde, men et ansøgerkursus for kommende førerhundebrugere ændrede alt.

”Jeg har aldrig gået så hurtigt før, og jeg følte mig fuldstændig sikker. Uden førerhund var jeg mere tøvende, men med førerhund mærkede jeg en frihed, jeg ikke havde oplevet i lang tid”, fortæller Christel.

Førerhunde Ghita, en sort labrador med førerhundebøjle, tager en slapper

En forandring, der kan mærkes

Hendes historie gør stort indtryk i salen. Flere i publikum tørrer tårer væk, mens de lytter opmærksomt til den forskel, Ghita har gjort i hendes liv.

Førerhunden har ikke kun ændret hendes bevægelsesfrihed, men hele hendes liv. I dag er hun mere social og opsøgende.

”Jeg har boet på min vej siden 2013 uden at kende nogen, men nu har jeg både været til nytår, konfirmation og fødselsdag. Folk i området hilser og stopper op”, siger Christel.

Christels voksne søn taler i en mikrofon

Den forskel mærker hendes søn også tydeligt:

”Min mor er blevet meget mere aktiv og selvstændig. De går lange ture hver dag, og det smitter af på humøret. Hun har fået mere gåpåmod, så Ghita har virkelig gjort en positiv forandring i min mors liv,” fortæller han.

Fra hvalp til førerhund

Vejen til at blive førerhund er lang. Bag hver førerhund står et helt hold af opdrættere, førerhundeinstruktører og foderværter.

Gennem oplæg og demonstrationer får publikum indblik i det omfattende arbejde, der ligger bag en førerhund.

Førerhunden Pluto, en lys labrador, lytter opmærksomt. I baggrunden interviewer Puk lederen af førerhundeordningen, en førerhundekonsulent og en fodervært

Lederen af førerhundeordningen, Carsten Druekær, fortæller om baggrunden for Dansk Blindesamfunds nye avlsprogram.

“Vi startede det under corona, fordi vi pludselig manglede hvalpe. Vores mål er ikke at blive selvforsynende, men at sikre, at vi altid kan levere førerhunde og undgå lange ventetider”, forklarer Carsten.

I dag har Dansk Blindesamfund fået to kuld hvalpe fra deres avlsprogram, hvor det første snart er klar til at gennemføre den endelige førerhundetræning hos instruktørerne. Formålet er, at de fremover kan uddanne endnu flere hunde med de rette førerhundeegenskaber: rolige, samarbejdsvillige, kan afstå fristelser og er glade for at arbejde.

Nærbillede af publikum

En vigtig start hos foderværterne

Morten giver indblik i rollen som fodervært, som får hvalpene hjem, når de er otte uger og har dem i cirka halvandet år. Her lægges fundamentet gennem træning, socialisering og tilvænning til forskellige miljøer.

Det kræver både tid og engagement, men er det hele værd, selvom det er svært, når hunden skal videre.

”Det er svært at sige farvel, men jeg ved, at den skal udføre et vigtigt formål og gøre en forskel for en blind. Den bliver ven, gåmakker og støtte for sin bruger”, fortæller Morten, der har passet fem hvalpe for Dansk Blindesamfund.

Netop derfor er foderværterne helt uundværlige. De er fundamentet i førerhundeordningen, og der er altid brug for flere, der vil være med til at give kommende førerhunde den bedst mulige start på livet.

Førerhundeinstruktør Tine står med førerhunden Visti, en sort labrador med førerhundebøjle på

Til sidst får publikum også et konkret indblik i træningen, når førerhundeinstruktør Tine går på scenen med førerhunden Visti. Hun demonstrerer en øvelse, hvor hunden lærer at modstå fristelser og vælge samarbejdet til.

Med en enkel 1-2-3-øvelse viser hun, hvordan struktur og gentagelser skaber tryghed for hunden og styrker relationen mellem hund og menneske.

Mere end et hjælpemiddel

Årets Førerhund er ikke kun en pris. Det er en hyldest til alle de førerhunde, der hver dag gør en forskel.

Til makkerskabet mellem førerhund og bruger.
Til friheden på fire ben.
Til trygheden i hverdagen.
Til selvstændigheden.
Til et aktivt liv på egne præmisser.

Puk Elgård krammer Hans Verner

Som Puk så fint slutter af med at sige:

”Det er tydeligt, at førerhunde ikke bare er hjælpemidler. De er livsledsagere, der skaber frihed, tryghed og nye muligheder”.