Sløret verden uden briller

Læs siden højt Sæt oplæsning på pause

Antallet af nærsynede børn er i kraftig vækst. Barbara og Maria er begge nærsynede og dybt afhængige af deres briller for at se. De deltager i et nyt forskningsprojekt i håb om at sætte en stopper for nærsynethed.

Uden briller er livet uskarpt for 11-årige Barbara, som må knibe øjnene sammen for at fokusere på ting langt væk. Barbara er nemlig nærsynet, som betyder, at hun ser skarpt på nær afstand, men sløret på lang afstand. For Barbara skal ting ikke mere end et par meter væk, før detaljer forsvinder, og omrids bliver sløret. På bogreolen tre meter væk kan Barbara ænse, at der står bøger linet op side om side, men alle bogtitlerne flyder ud i en sløret masse. Selv de store bogstaver må Barbara opgive. Men med brillerne på, er det en helt anden verden.

Slørede bogstaver på tavlen

Barbaras forældre opdagede, at der var noget galt med Barbaras syn, da hun gik i 3. klasse og oplevede udfordringer med at se bogstaverne på tavlen klart og tydeligt.

”Første gang vi var hos øjenlægen, var hendes syn ikke så dårligt, men det accelererede hurtigt og blev værre for hver gang, vi var hos øjenlægen. Der begyndte jeg at blive bekymret. Jeg var bange for, at der skulle ske det samme for hende, som jeg har oplevet”, fortæller Lotte Storm, som er mor til Barbara. Hun har på egen krop erfaret, hvor hæmmende det er at være stærkt nærsynet. Som ung var hun nemlig dybt afhængig af sine briller med glas så tykke som hinkesten, eftersom hun havde en brillestyrke på minus 11. 

For Lotte havde det store konsekvenser fysisk og mentalt at være stærkt nærsynet. Hun vil derfor gøre alverden for at skåne sin datter for de udfordringer, hun oplevede i hverdagen.

”Min nærsynethed påvirkede mig rigtig meget og er formentlig grunden til, at jeg var så genert. Jeg syntes, at det var pinligt at gå med briller og ville allerhelst blende ind i mængden”, forklarer Lotte.

Nærsynethed kan korrigeres med briller eller kontaktlinser, men synshjælpemidlerne forebygger ikke alvorlige følgetilstande, som nærsynethed kan medføre. Personer, der lider af svær nærsynethed med en brillestyrke på over minus seks, har øget risiko for alvorlige følgetilstande som grå og grøn stær samt nethindeløsning, der i værste fald kan medføre blindhed, hvis det ikke opdages og behandles i tide. 

Skarpt syn med briller

Til morens glæde oplever Barbara ikke de store udfordringer i hverdagen med at være nærsynet, eftersom hendes syn bliver kompenseret med briller. Med briller tænker Barbara sjældent over, at hun er nærsynet.

”Det er kun, hvis brillerne ikke har den rigtige styrke, for så må jeg knibe øjnene sammen for at fokusere på lang afstand. Det mest irriterende ved at bruge briller er, når de dugger”, siger Barbara, som ikke er den eneste med briller i klassen. I alt er de fem, men de andre bruger sjældent deres briller lige så ofte. For Barbara er brillerne helt nødvendige for at se. Det bemærker hun især, når hun er i svømmehal og må efterlade brillerne i omklædningsrummet.

”Når jeg svømmer uden briller, er det svært at finde min mor blandt de andre svømmere. Derfor svømmer jeg nogle gange efter de forkerte”, griner Barbara.

Briller er absolut nødvendige

En anden, som også er afhængig af sine briller, er 12-årige Maria. Hun har brugt briller i to år og går i dag ingen steder uden.

”Brillerne er blevet en del af mig og min identitet”, fortæller Maria, som hurtigt vænnede sig til at gå med briller, selvom hun i begyndelsen tænkte øv, da øjenlægen konstaterede, at Maria var nærsynet. Hun blev dog hurtigt overbevist om, at det var bedre at gå med briller end at knibe øjnene sammen. Derfor har Maria fra dag et gået med sine briller.  

”Jeg har vænnet mig til at have briller på hver dag”, siger Maria, der tager sine briller på som det første om morgenen. Selv når hun dyrker kunstrulleskøjteløb på højt niveau, har hun sine briller på, for ellers kan Maria ikke se, hvem hun er på banen med.

”Hvis ikke jeg har brillerne på, kan jeg ikke genkende ansigterne på dem i den anden ende af gymnastiksalen. Jeg vil nok godt kunne kende dem på tøjet, men det er meget nemmere, når jeg har briller på”, forklarer Maria, hvis syn bliver sløret på bare et par meter. Hun kan dog godt se genboens hus uden briller, men det optræder bare som farver i en udvisket tåge.

Dårligere syn

Det var først, da Maria gik i 4. klasse, at forældrene blev klar over, at der var noget i vejen med Marias syn.

”I en længere periode klagede Maria over, at hun ikke kunne se. Men når vi læste, var der ingen problemer, så i første omgang tænkte jeg, at det var noget pjat. Men hun blev ved med at klage over problemer med at se ting langt væk, så derfor bestilte jeg en tid hos øjenlægen”, siger Merete Wahl Larsen, som er mor til Maria.

Da de første gang opsøgte øjenlægen i 2018, havde Maria et syn på minus 1,75 på det ene øje og minus 2 på det andet øje. Men allerede året efter, var Marias syn forværret til minus 3 på begge øjne, hvorfor det var nødvendigt at udskifte brilleglassene med nye og stærkere. Maria skulle derfor komme igen kort tid efter for at undersøge, om synet igen havde ændret sig. Efter kun et par måneder skulle brillestyrken atter justeres, da Marias syn blev ringere. Det fik Meretes alarmklokker til at ringe.

”Da Marias syn blev værre, for hver gang hun fik det tjekket, blev jeg bekymret. Jeg syntes, at det gik lige lovligt stærkt, og at det var en voldsom stigning på bare et år”, konstaterer Merete, som var interesseret i at hindre, at synet ikke blev yderligere forværret.

Behandling på vej

Derfor blev Maria tilbudt at deltage i et nyt forskningsstudie, der skal undersøge, om der kan sættes en stopper for udviklingen af nærsynethed hos danske børn. Hidtil har briller eller kontaktlinser været løsningen for at se skarpt, men ny forskning tyder på, at øjendråber med en lav koncentration af stoffet atropin kan bremse udviklingen af nærsynethed og dermed minimere risikoen for faretruende synskomplikationer.

I Asien, hvor op mod 80-90 procent af en årgang udvikler nærsynethed, er der tidligere lavet lignende undersøgelser med positive resultater. Ved hjælp af en lav dosis af stoffet atropin, som dryppes i øjnene, kunne forskerne bremse udviklingen af nærsynethed med cirka 50 procent hos de deltagende børn og unge sammenlignet med en kontrolgruppe, der modtog saltvandsdråber. Derfor undersøger forskere lige nu stoffets virkning på en række danske børn i alderen 6-12 år.

Både Maria og Barbara deltager i undersøgelsen, som varer tre år i alt. Ingen af dem havde brug for lang betænkningstid for at sige ja til at bidrage til den nye forskning.

Konsekvenser ved nærsynethed

”Hvis vi kan gøre noget for, at Barbaras syn ikke bliver værre, skal vi klart gøre det. Jeg har oplevet nærsynethed på egen krop, så jeg vil til enhver tid takke ja til muligheder, der kan forhindre, at min datter skal gennemgå det samme som mig. Frygten for at miste synet er både handicappende og begrænsende”, siger Barbaras mor, der oplevede nethindeløsning som følge af stærk nærsynethed på det ene øje i en alder af 25 år og efterfølgende på det andet øje som 38-årig.

Den oplevelse og frygt for at miste synet sidder stadig i kroppen. Derfor glæder hun sig over forskernes ihærdighed for at bremse nærsynethed.

”Det var den absolut værste dag i mit liv, da jeg var indlagt med nethindeløsning. Jeg var simpelthen så bange for at blive blind, da min nethinde kun hang i en tynd tråd. Hvis den først faldt ned, kunne de ikke redde mit syn. I et helt døgn lå jeg musestille, mens tårerne trillede ned ad mine kinder”, fortæller Lotte, som i dag er sluppet af med sin nærsynethed efter operation, hvor øjets naturlige linser er erstattes af plastiklinser.

De vigtige øjendråber

”Jeg synes, det er fantastisk, at Barbara måske kan være medvirkende til at gøre hverdagen lidt nemmere for andre, som ser dårligt. Det er et privilegium og en gave, at det både kan gavne Barbara og andres syn”, siger Lotte, mens Barbara nikker.

Barbara og Marias medvirken i undersøgelsen betyder, at de hver aften inden sengetid skal dryppe deres øjne. Det er blevet en fast del af aftenritualet. Det har de gjort i et år, og skal fortsætte i yderligere et år, hvorefter de følges af forskningsteamet i et år efter endt behandling. Pigerne drypper dog gerne deres øjne, hvis det kan være medvirkende til at sætte en stopper for deres nærsynethed.

”Vi er spændte på at nå til vejs ende og høre, hvad undersøgelsen viser, og hvad Maria har fået. Vi ved ikke, om hun har fået øjendråber med atropin, eller om det bare er saltvandsdråber. Der er jo ingen garanti for, at Maria personligt får noget ud af det, hvis hun får placebo-øjendråber, men til gengæld er hun med til at hjælpe forskningen.”, fortæller Merete, hvis håb er, at forskerne bliver så dygtige, at de i fremtiden helt kan forebygge nærsynethed.