Stor sejr: Danmark får et statsligt punktskriftnævn
Efter mange års politisk arbejde får Danmark nu et statsligt punktskriftnævn. Dermed tager staten ansvar for at vedligeholde og udvikle blindes skriftsprog og sikre det for fremtiden.
Det har stået højt på Dansk Blindesamfunds ønskeliste i mange år. Nu bliver ønsket endelig til virkelighed.
Kulturministeriet etablerer Det Danske Punktskriftnævn, som bliver forankret hos Det Kgl. Biblioteks Nota-service og får ansvaret for at vedligeholde, udvikle og vejlede om punktskrift i Danmark. Dermed overtager staten et ansvar, som Dansk Blindesamfund har løftet, siden foreningen oprettede det nuværende Punktskriftnævn i 1972.
For Dansk Blindesamfund er det en stor sejr efter mange års politisk arbejde for at få staten til at tage ansvar for blindes skriftsprog.
”Det er en stor sejr for blinde i Danmark og en sag, vi har kæmpet for i rigtig mange år. Punktskrift er blindes skriftsprog, og ansvaret for at sikre og udvikle det skal ikke ligge hos en privat forening. Det er en samfundsopgave. Derfor er jeg utrolig glad for, at det endelig bliver en realitet”, siger Diana Stentoft, landsformand i Dansk Blindesamfund.
Adgang til det skrevne sprog
For mennesker med synshandicap er punktskrift langt mere end prikker under fingerspidserne. Det er adgangen til selv at læse og skrive og et vigtigt redskab til at tage en uddannelse, passe et arbejde, tilegne sig viden og forblive skriftligt aktiv gennem hele livet. Men punktskrift giver også mulighed for at dyrke sine interesser, have et aktivt fritidsliv og deltage i samfundet.
Selvom skærmlæsere og andre digitale løsninger i dag kan læse tekst højt, kan lyd ikke erstatte et skriftsprog. Det svarer til, hvis seende kun kan få tekst læst højt, men aldrig se bogstaverne eller orientere sig i tekstens opbygning.
Med punktskrift kan blinde læse med fingrene og blandt andet forholde sig til stavning og tekstens opbygning med afsnit, indryk og kolonner. Det giver både overblik over teksten og en anden adgang til det skrevne sprog end gennem ørerne alene.
”For seende er adgangen til et skriftsprog en selvfølge, og det skal den også være for blinde. Punktskrift er en vigtig nøgle til uddannelse, arbejde, viden og et aktivt fritidsliv. Derfor er det så vigtigt, at staten nu tager ansvar for at sikre og udvikle punktskriften”, siger Diana Stentoft.
Et fælles ansvar for punktskriften
Punktskrift blev udviklet af Louis Braille for mere end 200 år siden, mens dansk punktskrift har eksisteret siden 1890’erne. Ligesom det danske sprog udvikler sig, skal punktskriften også følge med tiden.
Sproget ændrer sig, nye ord kommer til, og den teknologiske udvikling stiller nye krav. Derfor er der løbende behov for at udvikle punktskriften og for eksempel vurdere, om de forkortelser, der bruges, fortsat er relevante.
Hidtil har Dansk Blindesamfund i høj grad finansieret arbejdet med at udvikle og vedligeholde dansk punktskrift. Foreningen har blandt andet finansieret arbejdet med at digitalisere punktskriften og stået for sekretariatsbetjeningen af det nuværende Punktskriftnævn.
Med det statslige punktskriftnævn bliver ansvaret i stedet forankret hos Det Kgl. Biblioteks Nota-service.
”Punktskrift tilhører ikke Dansk Blindesamfund. Det er et skriftsprog, samfundet har en forpligtelse til at passe på og udvikle, ligesom vi gør med det danske skriftsprog. At staten nu tager det ansvar på sig, er en vigtig anerkendelse af punktskriftens betydning”, siger Diana Stentoft.
Et mangeårigt ønske bliver til virkelighed
Allerede i 2014 anbefalede FN's Handicapkomité på baggrund af Handicapkonventionen, at Danmark etablerede et statsligt punktskriftnævn. Dermed følger Danmark nu trop med de øvrige nordiske lande, som alle har statslige punktskriftnævn.
Det nye nævn skal fortsat samle viden og ekspertise fra både punktskriftbrugere og det synsfaglige område. Dansk Blindesamfund og DøvBlinde Danmark vil være repræsenteret i nævnet sammen med en række synsfaglige institutioner.
For Dansk Blindesamfund sætter etableringen dermed punktum for mange års politisk arbejde for at få staten til at tage ansvar for punktskriftens fremtid. ”Vi har arbejdet for det her i mange år, så derfor er det en stor dag for Dansk Blindesamfund. Men først og fremmest er det vigtigt for alle dem, der bruger punktskrift. Nu tager samfundet ansvar for, at blinde også i fremtiden har adgang til deres eget skriftsprog”, siger Diana Stentoft.