Synshandicappede får støtte til at dyrke motion
Løbeskoene var i år bundet, da der skulle uddeles legater til 15 heldige legatmodtagere. Sven løb forrest for at inspirere andre til, at man sagtens kan være aktiv og dyrke sport, selvom man har et synshandicap.
”Piiiiiift”, lyder startskuddet til årets legatuddeling fra Synshandicappedes Motionsfond.
Sven Mogensen og borgmesteren i Greve, Pernille Beckmann (V), er trukket i løbetøjet for at uddele legater i løb. Den ene fod foran hinanden. De løber i et solidt tempo, men alligevel er der overskud til at hyggesnakke. Det eneste som adskiller dem fra hinanden er en line. Pernille Beckmann er Svens øjne på løbeturen og skal føre Sven sikkert frem til den glade legatmodtager. Hun fortæller derfor, hvornår Sven skal passe på, og om der er ujævnheder eller en kantsten, så han kan løfte foden lidt ekstra.
Borgmester løbeledsager
”Vi trækker lidt til venstre”, siger Pernille Beckmann, for at manøvrere dem sikkert uden om en container, som spærrer halvdelen af vejen. Sven følger trop hele vejen, blot et lille skridt efter Pernille.
”Det går jo strygende. Jeg kan ringe til dig, når jeg står og mangler en løbeledsager”, griner Sven, som stiftede Synshandicappedes Motionsfond. Det er 8. gang, at fonden deler legater ud, der fremmer fysisk udfoldelse blandt blinde og stærkt svagsynede, men det er første gang, legatuddelingen foregår i løb. Coronavirus og forsamlingsforbud har nemlig tvunget Synshandicappedes Motionsfond til at tænke kreativt.
”Når legatmodtagerne ikke kan komme til os, hvad er så mere nærliggende end, at vi kommer løbende til dem. Det skaber opmærksomhed om hverdagens helte, de mennesker som tør træde ud af deres tryghedszone og dyrker motion på trods af synshandicap. De er rollemodeller for mennesker med nedsat syn”, siger en lettere forpustet Sven, som sidste år besteg Kilimanjaro som den første blinde europæer.
Ingen undskyldning for ikke at løbe
Efter et kvarters løbetur er de ved at nærme sig slutdestinationen, men inden da må Pernille nærstudere kortet og konstatere, at de er løbet for langt. De må retur igen. Men det tager de med et smil, for de er begge i god form. Faktisk var det Sven som i sin tid inspirerede Pernille Beckmann til at trække i løbetøjet.
”For nogle år siden var jeg med til at uddele legater og mødte alle de her fantastiske mennesker, som løber, sejler og står på ski, selvom de ikke kan se. Det fik mig til at tænke, hvad jeg klynker over. Når mennesker som burde være begrænset ikke føler sig begrænset, havde jeg ingen undskyldning. Det var bare om at komme i gang”, fortæller Pernille Beckmann, som i dag har fået en fast løberutine takket være motionsglade synshandicappede.
Det sidste stykke bliver de ledsaget af klapsalver og live musik, som spiller op til dans. De kan nu puste ud, så de i fællesskab kan overrække det indrammede legat til Susanne Mørkenborg Lejel, der vil arrangere dansedage for ligestillede. Med legatstøtten håber Susanne, at flere vil opleve glæden ved at danse.
Bidt af dansefeber
”Jeg mener, at der er alt for lidt fokus på bevægelse og dans i blindeverdenen, det er jo ikke meningen, at alt skal foregå i et fitnesscenter. Dans giver god motion, man får pulsen op, og så er det rigtig sjovt. Man kan ikke andet end at blive glad”, forklarer Susanne, som har danset i otte år og kan praktisere de fleste danetyper inden for standard latin. Det kræver dog en god instruktør, som kan italesætte dansetrinene.
”Som synshandicappet er der sværere at lære dans, når man ikke kan se bevægelserne. Hvert trin og ben skal forklares”, siger Susanne, der ikke fraholder sig fra at tage en svingom. Udfordringerne ved at motionere som blind eller svagsynet var den primære årsag til, at Sven stiftede Synshandicappedes Motionsfond.
”Det er svært at holde sig i form, når man ikke kan se. Det kræver ofte mere planlægning, hjælp og kompenserende udstyr, som kan være en bekostelig affære. I år er der 15 personer, som modtager legater for en samlet værdi af 102.000 kroner”, siger Sven, hvis mission er, at Synshandicappedes Motionsfond en dag kan hjælpe alle med nedsat syn, der gerne vil have pulsen op.
Motion er lig med frihed og glæde
For Sven er motion og bevægelse en vigtig del af hans hverdag på trods af sit synshandicap. Han løber gerne 5-8 kilometer tre gange om ugen ledsaget af en fast løbemakker. Han håber at inspirere andre til, at man sagtens kan være aktiv og dyrke sport, selvom man har et synshandicap. Sven lader sig ikke begrænse af udfordringer, men omfavner i stedet mulighederne.
”Motion får mig til at føle mig fri til selv at bestemme, hvor meget jeg vejer, fri til at blive forpustet, når jeg har lyst og fri til at gøre de samme ting, som hvis jeg kunne se”, fortæller Sven, der blev blind som 20-årig.
Efter legatoverrækkelse og en svingom pakkes bussen, for det er tid til næste stop på Tour de Legatuddelingen. Over tre dage kører de Danmark rundt for at uddele støtte til 11 legatmodtagere, der alle har søgt om midler til mere motion. Fra Dragør i øst til Ribe i vest. Fra Aarhus mod nord til Tønder i Syd. For hver modtager stopper de en kilometer før for at løbe det sidste stykke.
På lige fod med seende
Sidste legatmodtager på førstedagen var 36-årige Jacob Carsting, der fik legatstøtte til at deltage i det storslåede kapsejlads Tall Ship Race næste sommer.
”Jeg er rigtig glad for mit legat, for det betyder, at jeg har økonomisk mulighed for at komme ud og opleve verden på trods af mit synshandicap”, fortæller Jacob. Med legatstøtten får han mulighed for at være en del af besætningen på den engelske 180 fod sejlbåd, som er den eneste i verden tiltænkt handicappede. Båden er blandt andet udstyret med talende kompas, så Jacob har mulighed for at styre den store sejlbåd.
”Det giver en masse ansvar i stedet for at blive passivt parkeret. Her har jeg mulighed for at være en aktiv del af besætningen på lige fod med de andre”, siger Jacob begejstret, som nyder at sejle på de store verdenshave. Sejlbåden er hans frirum. Som barn har han sejlet med sin far, men det er først de seneste par år, at Jacob for alvor er blevet bidt af at sejle.
”Jeg kan kun anbefale sejlads til andre synshandicappede. Jeg vil gerne være med til at sprede det gode budskab, så vi kan få flere danske medlemmer om bord. Atlanterhavet er skønt og man får et fantastisk fællesskab”, smiler Jacob, som både er med til at klatre i master, sætte sejl og rengøre dækket på den engelske sejlbåd.
Fælles for alle legatmodtagerne er, at motion og bevægelse er en vigtig del af deres hverdag trods synshandicap.