Synshandicappede studerende hægtes af den digitale undervisning
Ingen krav om digital tilgængelighed forhindrer unge med synshandicap i at få samme udbytte af undervisningen som seende klassekammerater.
Den 20. maj i år er international dag for digital tilgængelighed, som Dansk Blindesamfund fejrer ved at sætte fokus på (u)tilgængeligheden af digitalt læringsmateriale i uddannelsessystemet. En ny undersøgelse foretaget at Dansk Blindesamfund viser, at digitalisering er en barriere for inklusion af blinde og svagsynede i uddannelsessystemet. Hele 71 procent af de adspurgte studerende oplever af og til eller altid problemer med at anvende digitale materialer. Undersøgelsen omfatter både skoleelever med synshandicap i grundskole og ungdomsuddannelse samt studerende på videregående uddannelser.
Studerende med synshandicap sakker bagud
”Det er stærkt bekymrende, at så mange oplever udfordringer med at tilgå digitale materialer. Digital tilgængelighed er en helt nødvendig forudsætning for, at studerende med synshandicap kan bidrage, lære og udvikle sig på lige fod med deres seende klassekammerater. Ellers taber vi en gruppe af børn og unge på gulvet, som både kan og vil uddanne sig”, siger Diana Stentoft, næstformand i Dansk Blindesamfund.
Hun henviser til, at andelen af blinde og svagsynede i gennemsnit har et lavere uddannelsesniveau og svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. I 2009 havde 52 procent blinde og stærkt svagsynede en kompetencegivende uddannelse, mens det samme gjorde sig gældende for 38 procent i 2015. Manglende digital tilgængelighed betyder derfor, at blinde og svagsynede får endnu sværere ved at gennemføre en uddannelse og dermed også at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, hvilket både belaster den enkelte og samfundsøkonomien. For ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd koster det årligt statskassen 208.500 kroner at have et menneske på overførselsindkomst. Hvis en blind eller svagsynet således er på overførselsindkomst fra 18 år og til pensionsalderen, koster det statskassen over 10 millioner kroner.
”Det er en dyr udskrivning for det offentlige, hvis digital tilgængelighed ikke prioriteres. Det er i alles interesser, at uddannelsessystemet kan inkludere blinde og svagsynede. Vi kan få rigtig meget tilgængelighed for de penge, som vi sparer på overførselsindkomster”, konstaterer Diana Stentoft.
Leverandører skal stilles til ansvar
Fravalget af tilgængelighed er dog en problemstilling, der til dels kan løses ved, at leverandører af digitale læringsmidler arbejder inden for de allerede eksisterende tekniske tilgængelighedsstandarder og løsninger på området. Udfordringen er dog, at private leverandører af digitalt læringsmateriale ikke er forpligtet til at efterleve disse standarder, ligesom de heller ikke er forpligtet til at oplyse indkøbere om, hvorvidt deres læringsmateriale lever op til de gængse standarder for tilgængelighed.
”Det er på høje tid, at tilgængelighed gøres til et markedsparameter. Uddannelsesinstitutionerne skal stille krav til deres leverandører om tilgængelighed. Det er ikke acceptabelt, at man allerede i grundskolen ekskluderer børn fra læring og udvikling, når der findes tekniske standarder, der kan løse en stor del af problemet”, siger Diana Stentoft og påpeger, at fravalget af tilgængelighed både stiller de studerende og underviserne i en dårlig position, når underviserne har ikke en chance for at vide, om de enkelte læringsressourcer er tilgængelige. Derfor arbejder Dansk Blindesamfund for, at der i forbindelse med undervisningsmaterialer bliver udarbejdet en mærkningsordning for tilgængelighed, som sikrer gennemsigtighed til gavn for både studerende og undervisere.
Manglende udbytte af undervisningen
En del af forklaringen på det faldende uddannelsesniveau kan således tilskrives manglende digital tilgængelighed i uddannelsessystemet. Næsten halvdelen af de adspurgte studerende (44 procent) oplever nemlig, at udfordringer med tilgængelighed i meget høj grad eller høj grad har betydning for deres udbytte af undervisningen. Det kan for eksempel være vanskeligt at afkode visuelle udtryk, overskue tabeller, skrifttypen er for svær at læse, eller der mangler forklarende tekster til figurer og illustrationer. Det er derfor tvivlsomt, om de studerende får de nødvendige studiekompetencer og kvalifikationer, som uddannelsen bibringer, når digitale udfordringer står i vejen. Også socialt har den digitale utilgængelighed en negativ slagside, for undersøgelsen viser, at 52 procent af de studerende oplever, at udfordringer med tilgængeligheden i meget høj eller høj grad har betydning for muligheden for at samarbejde med andre.
De studerende må selv finde løsninger
”Utilgængeligt materiale og læringsplatforme stiller elever med synshandicap dårligere uden mulighed for inklusion i klassefællesskabet”, siger Diana Stentoft og påpeger de foruroligende resultater med, at 38 procent af undersøgelsens respondenter svarer, at de i ringe grad eller meget ringe grad er effektive til at tilgå helt almindelige Word-dokumenter. Det på trods af, at der aldrig som nu har eksisteret så mange teknologiske hjælpemidler for mennesker med synshandicap. Ny teknologi åbner op for nye muligheder for, at blinde og svagsynede kan tilegne sig viden på egen hånd, men samtidig skaber digitaliseringen også nye udfordringer. Derfor er det nødvendigt, at blinde og svagsynede fra en tidlig alder klædes bedre på til at håndtere digitale løsninger.
”Blinde og svagsynede er nødt til at have bedre mulighed for at dygtiggøre sig – både i forhold til egne hjælpemidler, men også i forhold til de systemer, der anvendes i undervisningen. I undersøgelsen peger mange på, at de kan blive mere effektive, hvis de får mere undervisning eller bedre instruktion”, forklarer Diana Stentoft og understreger, at det lige nu er op til den enkelte studerende for eksempel at vide, hvordan en bestemt læringsplatform spiller sammen med hjælpemidlerne.