Synstolkning af EM-finalen i fodbold

Blinde og svagsynede skal også have adgang til EM-fodbold. Derfor har Dansk Blindesamfund afprøvet synstolkning af fodboldkampe og slutter EM-festen af med synstolkning af finalen.

Det danske herrelandshold i fodbold gør sig klar til kvartfinalen på lørdag mod Tjekkiet. Op mod 2 mio. danskere følger med fra stuer og storskærme rundt omkring i landet til hele Danmarks Fodboldfest, som DBU kalder EM-slutrunden med dansk deltagelse, hvor Schmeichel, Kjær, Højbjerg og alle de andre viser de rød-hvide farver frem på flotteste vis. Med held og dygtighed kan Danmark stå i finalen søndag d. 11. juli.

Dansk Blindesamfund har allieret sig med speaker og podcaster Thomas Klinkby, som leverer synstolkning af finalen d. 11. juli kl. 21 via zoom. Synstolkning adskiller sig fra almindelig radiokommentering ved i langt højere grad at fortælle, hvor bolden befinder sig, og hvad der sker på banen. Du kan dermed følge langt bedre med i, hvad der foregår end via radioen. 

Thomas Klinkby synstolkede også kampen Belgien-Danmark, hvor lytterne til den kamp har udtalt, at de aldrig tidligere har oplevet en så fyldestgørende og præcis synstolkning af kampen.

Du kan logge på med følgende link:
https://us02web.zoom.us/j/81565079954?pwd=TkZLeU1MY2d5eUpqeTJ5WUJTRHlVUT09

Du kan også ringe til 47 37 25 75 efterfulgt af møde-id 815 6507 9954#

Læs mere på /EM-finale

Synstolkningen af kampen er godkendt af Viaplay / NENT group, der har rettigheder til transmittering af kampen.