Tryghed i trafikken
Af Jesper Holten, forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund
I takt med flere næsten lydløse køretøjer på de danske veje og en fornemmet større utryghed blandt vores medlemmer lykkedes det os i det forgangne efterår at lave en aftale med Forenede Danske Motorejere (FDM) om, at de skulle skrive en artikel herom i deres medlemsblad Motor. Artiklen redegør for en række af de udfordringer, vi som blinde og svagsynede oplever i trafikken samt en opfordring til at støjsvage bilister er ekstra opmærksomme på os.
Vi gennemførte desuden i oktober og november 2024 en lille spørgeskemaundersøgelse omkring tryghed i trafikken blandt vores medlemmer. Undersøgelsen blev annonceret her i bladet og på vores facebookside Synspunktet. Den var anonym og hele 103 fandt det umagen værd at besvare spørgsmålene. Det er vi meget taknemmelige for.
87 har tilkendegivet, at de har en synsrest på 10 pct. eller mindre og dermed opfylder vores nuværende medlemskriterium. 12 har en synsrest mellem 10 og 33 procent, en er fuldt seende, en ønsker ikke at oplyse synsstatus og 1 kender ikke sin synsrest. Det viser sig, at langt hovedparten af besvarelser er kommet fra medlemmer i alderen 31 til 66 år nemlig 73, 8 pct. Mere end halvdelen fortæller, at de bor i en mindre eller mellemstor by op til 99.000 indbyggere, 36 pct. bor i en storby større end 100.000 indbyggere mens ca. 8 pct. bor på landet.
Overordnet har vi spurgt til, hvor tryg man føler sig i trafikken. Her viser det sig, at kun godt 15 pct. svarer i kategorierne i meget høj grad og i høj grad. De øvrige knapt 85 pct. fordeler sig med ca. 48 pct. i kategorien i nogen grad, ca. 30 pct. i mindre grad og knapt 6 pct. som slet ikke føler sig trygge i trafikken. Vi kan se, at utrygheden er større blandt vores ældre medlemmer over 67 år, hvilket næppe afviger markant fra befolkningen som helhed. Vi skal selvfølgelig erindre om, at undersøgelsen bygger på meget små tal, og derfor ikke kan siges at have statistisk signifikans.
Mere specifikt har vi bedt deltagerne om at tilkendegive, hvilke konkrete udfordringer, der særligt gør dem utrygge. Her viser det sig, at særlig svarmulighederne lydløse køretøjer, den generelle fremkommelighed f.eks. pga. vejarbejde, henslængte cykler og skilte samt fravær af lydfyr scorer højt. Lydløse køretøjer er kilde til størst usikkerhed blandt i gruppen af personer over 67 år, mens manglende lydfyr scorer højst blandt besvarelserne fra de 31 til 67-årige.
Vi har også spurgt til brug af hjælpemidler. Her viser det sig at langt de fleste bruger mobility- eller markeringsstok. Det gælder mere end 70 pct. Ca. hver tredje anvender teknologiske hjælpemidler f.eks. GPS, mens ca. 14 pct. har førerhund. Vi vil sammen med Tilgængeligheds- og Hjælpemiddelpolitisk Udvalg overveje hvilke skridt vi rent politisk bør tage med afsæt i undersøgelsen.