Utilgængelige læringsplatforme ekskluderer elever med synshandicap
Forældre til børn med synshandicap er bekymrede for deres børns mulighed for at deltage i hjemmeundervisningen under corona. De sakker unødigt bagud, fordi læringsplatformene er utilgængelige.
Som følge af coronavirus var alle elever sendt hjem fra landets skoler og henvist til hjemmeundervisning. Klasselokalerne var derfor erstattet med online læringsportaler, hvilket volder problemer for elever med synshandicap. Det er nemlig langt fra alle digitale læringsportaler, som er tilgængelige for blinde og svagsynede. Det er et problem, for børn med synshandicap bliver hægtet af både fagligt og socialt i forhold til deres seende klassekammerater.
En af de elever, som oplever udfordringer med digitale læringsportaler, er 11-årige Gustav, som er blind og til daglig går i 4. klasse. I perioden med hjemmeundervisning har han været afhængig af hjælp fra sine forældre for at løse opgaver.
”På grund af coronasituationen er undervisningen i stort omfang foregået via Teams, hvor hele klassen kan mødes online. Allerede her støder vi på den første udfordring, for det er et program, som Gustav selv har svært ved at logge på, og hvor han skal have hjælp til at slå mikrofonen til og fra. Det er en meget grafisk brugerflade, som er svær at navigere i, når man ikke kan se”, fortæller Thomas Sonne Jensen, som er far til Gustav og formand i Landsforeningen af forældre til Blinde og Svagsynede.
Skærmlæsere sat ud af spil
Udfordringen opstår, når digitale portaler ikke understøtter skærmlæsere, der ellers lynhurtigt læser al information op på skærmen. Men det kræver, at undervisnings- og læringsplatformene overholder de tilgængelighedskrav, der er nødvendige, for at kompenserende IT-udstyr kan aflæse en side. Og det er ikke altid tilfældet. Det oplever Gustav for eksempel, når der står matematik på skoleskemaet, og de skal lave regnestykker i MatematikFessor, som er en online matematikbog.
”Det er en rigtig smart og lærerig portal, hvis man kan se, men den er ikke særlig tilgængelig. De har hjulpet elever med læsevanskeligheder, da man kan klikke på et ikon, så opgaverne bliver læst op. Problemet er bare, at det er svært at finde det ikon med skærmlæser og dårligt hjulpet til at vælge svarmulighederne. Jeg vil nærmest sige, at det er tæt på umuligt at bruge, hvis man ikke har en seende til at sidde ved siden af”, siger Thomas.
17-årige Mathias, som er blind og afslutter 10. klasse her til sommer, kender alt for godt til frustrationen, når læringsportalerne ikke reagerer på hans skærmlæser. Her den anden dag havde han for eksempel en engelsk test, hvor han ikke kunne gennemføre den grammatiske del, for skærmlæseren kunne ikke læse opgaverne sammenhængende. Mathias måtte derfor nøjes med at aflevere noget af opgaven, som han sendte til sin lærer via mail.
”Det er der ikke så meget at gøre ved, for jeg kan blive nok så frustreret, men det hjælper ikke. Så er det bedre at fokusere på, hvordan jeg kan lave opgaven alligevel”, siger Mathias, hvis lærere er forstående og samarbejdsvillige til at løse opgaverne på en alternativ måde. Alligevel er Mathias afhængig af sin sekretær, som omsætter opgaverne til en tilgængelig version.
”Lærerne uploader opgaver i OneNote, som ikke er særlig blindevenlig. Det er svært at navigere i og finde filerne. Derfor får min sekretær tilsendt opgaverne, som han konverterer og sender til mig, så jeg kan læse dem. På den måde er han en slags mellemmand mellem lærerne og mig”, siger Mathias.
Frustration og manglende motivation
Hjemmeundervisningen har ikke kun vist sig udfordrende for blinde børn, da svagsynede elever også er presset af utilgængeligt undervisningsmateriale. Det ved 9-årige Mathias Falk alt om, da han er født med en kromosomfejl og derfor er stærkt svagsynet og har behov for hjælpemidler til at forstørre teksten. Det har dog været udfordrende med hjemmeundervisning, hvor lærerne ikke i samme grad har mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte elev.
”En af de helt store udfordringer i det daglige, men særligt i hjemmeskolingen er, at teksten er alt for lille, kontrasterne for lave, og mange af matematikopgaverne er farvekodede, hvor han for eksempel skal finde sandsynligheden for at trække den røde bold. Det er helt umuligt for Mathias, som ikke har noget farvesyn”, forklarer Stine Falk, som er mor til Mathias i 3. klasse. Derfor har det ikke været lige sjovt at have hjemmeundervisning, når Mathias ikke kunne følge med.
”Når han ikke kan tilgå undervisningsmaterialet, bliver han naturligvis frustreret og sur. Når det står på i flere uger, hvor han ikke føler, at han er ordentligt med, taber han modet og motivationen”, fastslår Stine, hvis søn er glad for at være vendt tilbage til skolen igen. Det skyldes blandt andet, at Mathias har fået en langt mere intensiv støtte i undervisningen, da han har fået bevilliget fuld støtte i coronatiden, modsat 15 timers støtte, som han ellers plejer at få.
Afhængig af hjælp
For at Gustav kan lave sine opgaver under corona, er han afhængig af, at hans forældre er lige inden for rækkevidde, så de kan assistere med at læse opgaverne højt og indtaste svar. Men det er dog langt fra givet, at alle forældre kan afsætte tid og ressourcer til at hjælpe med hjemmeundervisningen. For Gustav er det et held, at hans far er selvstændig og derfor kan administrere en stor del af sin arbejdstid.
”Hvis Gustav havde to udearbejdede forældre, som ikke havde mulighed for at sidde ved siden af, ville det være en stor frustration for Gustav i det daglige. Det ville betyde, at han var nødt til at lave lektier sen eftermiddag eller alternativt slet ikke få dem lavet og dermed sakke bagud fagligt”, forklarer Thomas.
Stine har mærket det pres med både at jonglere arbejde og undervisning i coronatiden med to hjemmegående børn, fuldtidsarbejde og samtidig skulle agere støttepædagog på grund af utilgængeligt materiale.
”Vi er nødt til at hjælpe Mathias, for ellers er han helt koblet af. Hvis elever med synshandicap skal inkluderes, er de nødt til at gøre undervisningsmaterialerne tilgængelige. Ellers er det helt umuligt for Mathias at lære det, han skal”, siger Stine.
Begrænset selvstændighed
Thomas er især bekymret for, at de utilgængelige læringsplatforme begrænser Gustavs mulighed for at være selvhjulpen.
”Fagligt kan Gustav deltage på fuldstændig samme niveau som de andre, men problemet opstår, så snart materialet ikke er tilgængeligt”, siger Thomas og understreger, at det ikke kun er et problem under corona, men at det blot er blevet mere tydeligt, når al undervisning foregår digitalt.
Mathias er også ked af, at hans selvstændighed bliver begrænset, for han vil allerhelst kunne lave opgaverne selv.
”Det er irriterende, at jeg bliver begrænset af utilgængelige læringsportaler, for jeg vil da ønske, at jeg for eksempel kan lave opgaver med geometri, men det er immervæk en udfordring, medmindre de bliver forklaret og oversat til tekst. Lige nu er jeg nødt til at springe de opgaver over, hvilket kan betyde, at jeg får en lavere karakter”, siger Mathias, som satser på at starte på gymnasium efter sommerferien.
Hægtet af undervisningen
De utilgængelige læringsportaler foruroliger Diana Stentoft, forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blidesamfund, som oplever, at flere forældre til synshandicappede børn tager kontakt til Dansk Blindesamfund med en stigende bekymring for deres børn.
”Utilgængelige læringsplatforme stiller elever med synshandicap dårligere. Det er den helt naturlige og kedelige konsekvens, at de ikke har mulighed for at arbejde med materialet på lige fod med deres seende kammerater”, siger Diana, som er bekymret for, at blinde og svagsynede børn sakker unødvendigt bagud i skolesystemet, alene fordi materialerne ikke er tilgængelige. De seneste år er antallet af blinde og svagsynede med en kompetencegivende uddannelse nedadgående. Kun godt hver tredje synshandicappet gennemfører en uddannelse, mens uddannelsesniveauet for den øvrige befolkning er steget. Manglende tilgængelighed vil derfor betyde, at blinde og svagsynede får endnu sværere ved at gennemføre en uddannelse og på sigt finde fodfæste på det danske arbejdsmarked.
”Det betyder, at de fagligt bliver hægtet af, hvilket gør det vanskeligt for dem at gennemføre uddannelsen. Men der er også en social dimension, for hvis de ikke kan bruge de materialer, som de resterende klassekammerater nemt kan tilgå, kan de ikke indgå i gruppearbejde på lige fod med de andre”, forklarer Diana og understreger, at det også er en stor udfordring for blinde og stærkt svagsynede forældre med seende børn. De er nemlig afskåret fra at bruge de digitale løsninger og platforme, som deres børn forventes at benytte i undervisningen, fordi disse er utilgængelige.
Det stiller derfor elever med synshandicappede forældre ringere i hjemmeundervisningen, fordi det er op til eleverne selv at beskrive opgaveformuleringen og oversætte de visuelle elementer, for at deres forældre kan hjælpe dem med opgaveløsningen.
Undervisningsmateriale må ikke være en barriere
Thomas oplever stor frustration over manglende redskaber til at hjælpe sin søn bedst muligt gennem skolen.
”Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er krav til, at de mest gængse læringsportaler er tilgængelige”, siger Thomas og efterlyser nationale anbefalinger for, hvordan skoler skal håndtere de utilgængelige læringsplatforme.
Dansk Blindesamfund kæmper for, at digitale undervisningsmaterialer ikke må være en barriere, og derfor skal der ske en vurdering af tilgængeligheden til de undervisningsmaterialer, blinde og svagsynede elever får stillet til rådighed. Digitale læringsplatforme er således et naturligt fokusområde i Dansk Blindesamfunds handlingsplan for i år.
”Der er behov for tydelige retningslinjer for, hvordan forældre med synshandicappede børn og forældre, som selv er synshandicappede, kan understøtte deres børns undervisning. Vi ønsker at formulere krav til, at det materiale som bliver brugt i folkeskolen selvfølgelig skal være tilgængeligt, så alle kan tilgå det”, konstaterer Diana.