Venskaber og selvtillid vokser på sommerskole
Der er liv og glade dage på Synscenter Refsnæs i den her uge, hvor 77 børn og unge med synshandicap er samlet på sommerskole. Gennem sjov og leg får de styrket deres selvtillid og dannet nye venskaber, der varer længere end sommerskolen.
På lejrpladsen er der opslåede telte, så langt øjet rækker. Overalt høres livlig snak og børnehvin. Venskaberne er ikke til at tage fejl af, for der holdes om hinanden i kærlig omfavnelse. De voksne forsøger at holde styr på tropperne, mens der stilles op på række sorteret efter trøjefarve. Blå, sort, rød, gul og grøn. Farverne i OL-ringene, som er årets tema. De er klar til indmarch, der officielt skyder sommerskolen i gang. Det er 53. gang, at sportspladsen i Kalundborg summer af sommer og livlig aktivitet fra børn og unge med synshandicap.
”Hjertelig velkommen til alle elever på sommerskolen. Sommerskolen er 53 år, mens OL er gammelt og stammer helt tilbage til det gamle Grækenland, hvor man hyldede Guderne.
Det gør vi ikke mere. Nu gør vi det for at blive hurtigere, højere, stærkere og vigtigst af alt for at vedligeholde vores fantastiske fællesskab. Vi er her for at være sammen med andre, der har en synsnedsættelse”, indleder Nanette Borges åbningstalen, afdelingsleder for Specialrådgivningen på Synscenter Refsnæs, som arrangerer sommerskolen i samarbejde med Dansk Blindesamfund.
Sammentømret fællesskab
Alle børnene udtrykker deres begejstring ved at huje og klappe. For at afslutte åbningsceremonien stemmer alle børene i kor til den traditionelle sommerskolesang, som på vanlig vis skyder sommerskolen i gang. Sangteksten udleveres på punktskrift og sortskrift, men de fleste kan sangen udenad, for mange af børnene har været med flere år i træk.
En af dem er Alberte Laursen på 15 år, der er på sommerskole for femte gang. For hende er sommerferie lig med sommerskole og gensyn med kammeraterne.
”Jeg elsker at komme på sommerskole og mødes med mine kammerater, for i hverdagen er vi spredt i hele Danmark. Men her samles vi og har et fantastisk fællesskab. I skolen er jeg den eneste med et synshandicap, men her har alle det i en eller anden grad. Derfor behøver jeg ikke forklare så meget, fordi vi alle ved, hvordan det er ikke at se så godt. Her føler jeg mig ikke anderledes, men en del af fællesskabet”, fortæller Alberte, som særligt glæder sig til det årlige mini-triatlon, for der er sammenholdet helt unikt, når de står og hepper på hinanden og uddeler high fives.
Her er alle ens
Alberte fremhæver, at en af de allervigtigste gevinster ved sommerskolen er at være sammen med andre børn og unge, der kan relatere til hverdagen med et synshandicap. De deler en forståelse for de udfordringer, som de kan støde på i hverdagen med svigtende syn.
”Her er det ikke akavet at spørge om en hånd, for vi hjælper hinanden, og der er aldrig nogen, der siger nej, fordi vi alle ved, hvordan det er at stå i den situation”, siger Alberte.
Selma Jensen, som også er deltager på sommerskolen og deler telt med Alberte, er enig. For i hverdagen er det sjældent, at blinde og svagsynede børn og unge har nogen at spejle sig i, da de på deres respektive skoler oftest er de eneste med synshandicap. Men på sommerskolen er de en del af fællesskabet og knytter langvarige venskaber.
”Her føler jeg mig ikke dum, hvis jeg kommer til at gå ind i noget. Det er anderledes end i skolen, hvor jeg er den eneste, der ser dårligt. Der ser folk mærkeligt på mig, hvis jeg for eksempel kommer til at gå ind i en stol”, forklarer Selma på 14 år og fortsætter:
”I skolen er man stemplet som hende med synet, men her er man bare en del af flokken. Der er en hel anden stemning og fællesskab end i skolen. Vi forstår hinanden”.
Styr på vand og vind
Både Alberte og Selma er klar til at sætte kursen mod Kalundborg Fjord, hvor de skal i bølgen blå, når der er kystlivredning på programmet.
De er dog lidt skeptiske for vandtemperaturen. Men i løbet af ingen tid bliver de udstyret med våddragter, regningsveste og skriggule badehætter. Inden de hopper i vandet, skal børnene lære om vand- og vindforhold, strøm og bølger samt genopfriske de fem baderåd. Og når det så er på plads, er det tid til at hoppe i vandet.
Der lyder plask afløst af høje hvin, der kort efter erstattes af smil og latter, da den står på fangeleg i det våde element. De svømmer, plasker og hopper rundt i vandet. Nu kommer den store samarbejdsøvelse, hvor de skal ro i takt på en stor oppustelig luftmadras.
Alle får udleveret en paddel og giver en hjælpende hånd til at komme fremad. Efter lidt startvanskeligheder, finder de hurtigt takten og udbryder i kor ”Vi sejler op ad åen, vi sejler nedad igen”. De kommer et godt stykke ud, inden de får vendt om og igen får fast grund under fødderne.
”Det var dejligt og rigtig sjovt”, siger Selma, der tidligere har gået til svømning.
Selvtilliden vokser
Tilbage på lejrpladsen har en gruppe af de ældre drenge fundet en skyggeplet, hvor de tager et velfortjent hvil fra dagens aktiviteter. De er på sommerskolen for at have det sjovt og udfordre dem selv. Deltagerne bor i telt, er selv med til at lave mad og i det hele taget klare ting på egen hånd.
”Jeg holder virkelig meget af sommerskolen og glæder mig hvert år til at komme af sted igen. Sommerskolen har haft en ret stor betydning for min udvikling som person. Da jeg var mindre, var jeg meget introvert og indelukket, men stedet her har været med til at åbne mig op og overvinde nogle grænser. Jeg kan meget tydeligt huske, at det var her, jeg for første gang turde slippe tøjlerne og give den gas på et dansegulv, for der var ingen, som dømte mig”, forklarer 18-årige Tor Pogan Kristensen, der i år deltager på sommerskolen for 10. gang.
Venner for livet
På sommerskolen foregår aktiviteterne på blinde og svagsynedes præmisser, så eleverne får succesoplevelser, de kan medbringe i deres hverdag. Sommerskolen er derfor med til at flytte grænser, styrke selvtilliden og troen på at prøve noget nyt. Noget Tor kan relatere til.
”I skolen var der en lang årrække, hvor jeg ikke havde lyst til at være med til idræt, fordi jeg ikke troede, jeg kunne. Men her lærte jeg, at jeg faktisk kan en masse mere, end jeg umiddelbart tror. Det er et trygt sted, hvor vi kan læne os op ad hinanden, fordi vi har så meget til fælles”, siger Tor og bakkes op af Sander på 17 år.
”Her kan vi bare være os selv og er gode nok, selv om vi ser dårligt. Det er den fedeste følelse, når vi overvinder udfordringer og rykker grænser. Det, der kan føles som en lille ting for seende, kan være en kæmpe sejr for os”, understreger Sander Munch, som altid bliver lidt vemodig, når sommerskolen lakker mod enden.
”Det er lidt trist, når ugen er slut, men heldigvis er rygsækken fyldt op med gode oplevelser og venner for livet”, smiler Sander.