Vi giver friheden videre
Et liv med modgang, kærlighed til dyr og ønsket om at gøre en forskel for andre har ført Susanne og hendes mand til en vigtig beslutning om at testamentere til Dansk Blindesamfund.
Tekst: Carolina Diaz-Lönborg Foto: Henrik Frydkjær
Hvad efterlader vi os, når vi ikke er her længere? For Susanne Weilbarch handler svaret ikke kun om minder, men om at give andre mennesker muligheden for et mere frit og selvstændigt liv.
Susanne har selv oplevet, hvor meget livet kan forandre sig. Allerede som toårig blev hun ramt af polio, og senere har hun været igennem et brystkræftforløb. Alligevel er det ikke hendes egne udfordringer, der fylder mest, når hun tænker på livets svære sider.
“Det må være frygteligt at blive blind,” siger Susanne Weilbarch.
Netop den tanke blev startskuddet til en beslutning, der rækker langt ud i fremtiden. Sammen med sin mand Ole, har hun valgt at testamentere til Dansk Blindesamfund.
Frihed med fire poter
For Susanne er det især én indsats, der gør en forskel - nemlig førerhunde.
“Vi tror, at blinde kan blive meget mere uafhængige, hvis de har en førerhund,” fortæller Susanne.
For hende er førerhunden ikke bare en hjælp, men en nøgle til frihed. En mulighed for at bevæge sig trygt gennem verden og bevare sin selvstændighed.
Kærligheden til dyr har fulgt Susanne hele livet. På trods af følgerne fra polio har hun levet et aktivt liv blandt andet med ridning og egen hest. Senere har hun og hendes mand haft katte i årtier.
“Vi elsker dyr,” fortæller Susanne.
Den livslange relation til dyr gør det naturligt for hende at støtte netop førerhundearbejdet, hvor dyr og mennesker sammen skaber nye muligheder.
Fra lille møde til stor beslutning
Susannes relation til Dansk Blindesamfund begyndte egentlig ganske tilfældigt. En førerhundekalender, der fulgte med et blad, fangede hendes opmærksomhed og blev starten på et engagement, der har varet i mere end ti år.
Siden har hun fulgt organisationens arbejde tæt og læst historier om mennesker, der mister synet og finder en ny vej i livet.
Da Susanne og Ole skulle skrive testamente, var de ikke i tvivl.
De har været sammen i over 50 år og har ingen børn. For dem blev det derfor vigtigt at lade deres værdier leve videre på en anden måde.
“Vi ville gerne støtte et godt formål og gerne noget med dyr,” fortæller Susanne.
Valget faldt naturligt på Dansk Blindesamfund.